Psalms 102
1 A prayer of the afflicted, when he shall be in distresse, and pour forth his meditation before the Lord. O Lord, heare my prayer, and let my crye come vnto thee.
Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.
2 Hide not thy face from me in the time of my trouble: incline thine eares vnto me: when I call, make haste to heare me.
HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,
3 For my dayes are consumed like smoke, and my bones are burnt like an herthe.
skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!
4 Mine heart is smitten and withereth like grasse, because I forgate to eate my bread.
Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
5 For the voyce of my groning my bones doe cleaue to my skinne.
mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
6 I am like a pelicane of the wildernesse: I am like an owle of the deserts.
Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
7 I watch and am as a sparrowe alone vpon the house top.
jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;
8 Mine enemies reuile me dayly, and they that rage against me, haue sworne against me.
om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;
9 Surely I haue eaten asshes as bread, and mingled my drinke with weeping,
mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.
10 Because of thine indignation and thy wrath: for thou hast heaued me vp, and cast me downe.
Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer
11 My dayes are like a shadowe that fadeth, and I am withered like grasse.
over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
12 But thou, O Lord, doest remaine for euer, and thy remembrance from generation to generation.
mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
13 Thou wilt arise and haue mercy vpon Zion: for the time to haue mercie thereon, for the appointed time is come.
Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
14 For thy seruants delite in the stones thereof, and haue pitie on the dust thereof.
du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;
15 Then the heathen shall feare the Name of the Lord, and all the Kings of the earth thy glory,
thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
16 When the Lord shall build vp Zion, and shall appeare in his glory,
Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
17 And shall turne vnto the prayer of the desolate, and not despise their prayer.
thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
18 This shall be written for the generation to come: and the people, which shalbe created, shall prayse the Lord.
han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
19 For he hath looked downe from the height of his Sanctuarie: out of the heauen did the Lord beholde the earth,
For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
20 That he might heare the mourning of the prisoner, and deliuer the children of death:
thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
21 That they may declare the Name of the Lord in Zion, and his prayse in Ierusalem,
for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
22 When the people shalbe gathered together, and the kingdomes to serue the Lord.
at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,
23 He abated my strength in the way, and shortened my dayes.
naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
24 And I sayd, O my God, take me not away in the middes of my dayes: thy yeeres endure from generation to generation.
Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.
25 Thou hast aforetime layde the foundation of the earth, and the heauens are the worke of thine hands.
Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.
26 They shall perish, but thou shalt endure: euen they all shall waxe olde as doeth a garment: as a vesture shalt thou change them, and they shall be changed.
Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
27 But thou art the same, and thy yeeres shall not fayle.
de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;
28 The children of thy seruants shall continue, and their seede shall stand fast in thy sight.
som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.
