< Psalms 10 >

1 Why standest thou farre off, O Lord, and hidest thee in due time, euen in affliction?
Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?
2 The wicked with pride doeth persecute the poore: let them be taken in the craftes that they haue imagined.
Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;
3 For the wicked hath made boast of his owne heartes desire, and the couetous blesseth himselfe: he contemneth the Lord.
thi den gudløse praler af sin Sjæls Attrå, den gridske forbander, ringeagter HERREN.
4 The wicked is so proude that hee seeketh not for God: hee thinketh alwayes, There is no God.
Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker.
5 His wayes alway prosper: thy iudgements are hie aboue his sight: therefore defieth he all his enemies.
Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.
6 He saith in his heart, I shall neuer be moued, nor be in danger.
Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt."
7 His mouth is full of cursing and deceite and fraude: vnder his tongue is mischiefe and iniquitie.
Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;
8 He lieth in waite in the villages: in the secret places doeth hee murder the innocent: his eyes are bent against the poore.
han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;
9 He lyeth in waite secretly, euen as a lyon in his denne: he lyeth in waite to spoyle the poore: he doeth spoyle the poore, when he draweth him into his net.
han lurer i Skjul som Løve i Krat, på at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;
10 He croucheth and boweth: therefore heaps of the poore doe fall by his might.
han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.
11 He hath said in his heart, God hath forgotten, he hideth away his face, and will neuer see.
Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser det aldrig."
12 Arise, O Lord God: lift vp thine hande: forget not the poore.
Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!
13 Wherefore doeth the wicked contemne God? he saith in his heart, Thou wilt not regard.
Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?
14 Yet thou hast seene it: for thou beholdest mischiefe and wrong, that thou mayest take it into thine handes: the poore committeth himselfe vnto thee: for thou art the helper of the fatherlesse.
Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.
15 Breake thou the arme of the wicked and malicious: searche his wickednes, and thou shalt finde none.
Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ej findes!
16 The Lord is King for euer and euer: the heathen are destroyed foorth of his land.
HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;
17 Lord, thou hast heard the desire of the poore: thou preparest their heart: thou bendest thine eare to them,
du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til
18 To iudge the fatherlesse and poore, that earthly man cause to feare no more.
for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.

< Psalms 10 >