< Luke 17 >

1 Then said he to his disciples, It can not be auoided, but that offences will come, but wo be to him by whome they come.
Men han sagde til sine Disciple: „Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme!
2 It is better for him that a great milstone were hanged about his necke, and that he were cast into ye sea, then that he should offende one of these litle ones.
Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet, end at han skulde forarge een af disse smaa.
3 Take heede to your selues: if thy brother trespasse against thee, rebuke him: and if hee repent, forgiue him.
Vogter paa eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham!
4 And though he sinne against thee seuen times in a day, and seuen times in a day turne againe to thee, saying, It repenteth mee, thou shalt forgiue him.
Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham.‟
5 And the Apostles saide vnto the Lord, Increase our faith.
Og Apostlene sagde til Herren: „Giv os mere Tro!‟
6 And the Lord said, If ye had faith, as much as is a graine of mustard seede, and should say vnto this mulberie tree, Plucke thy selfe vp by the rootes, and plant thy selfe in the sea, it should euen obey you.
Men Herren sagde: „Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.
7 Who is it also of you, that hauing a seruant plowing or feeding cattell, woulde say vnto him by and by, when hee were come from the fielde, Goe, and sit downe at table?
Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, naar han kommer hjem fra Marken: Gaa straks hen og sæt dig til Bords?
8 And woulde not rather say to him, Dresse wherewith I may suppe, and girde thy selfe, and serue mee, till I haue eaten and drunken, and afterward eate thou, and drinke thou?
Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadvere, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter maa du spise og drikke?
9 Doeth he thanke that seruant, because hee did that which was commanded vnto him? I trowe not.
Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke.
10 So likewise yee, when yee haue done all those things, which are commanded you, say, We are vnprofitable seruants: wee haue done that which was our duetie to doe.
Saaledes skulle ogsaa I, naar I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort.‟
11 And so it was when he went to Hierusalem, that he passed through the middes of Samaria, and Galile.
Og det skete, medens han var paa Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa.
12 And as hee entred into a certaine towne, there met him tenne men that were lepers, which stoode a farre off.
Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte,
13 And they lift vp their voyces and saide, Iesus, Master, haue mercie on vs.
og de opløftede Røsten og sagde: „Jesus, Mester, forbarm dig over os!‟
14 And when he saw them, he said vnto them, Goe, shewe your selues vnto the Priestes. And it came to passe, that as they went, they were clensed.
Og da han saa dem, sagde han til dem: „Gaar hen og fremstiller eder for Præsterne!‟ Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.
15 Then one of them, when hee sawe that hee, was healed, turned backe, and with a loude voyce praised God,
Men en af dem vendte tilbage, da han saa, at han var helbredet, og priste Gud med høj Røst.
16 And fell downe on his face at his feete, and gaue him thankes: and he was a Samaritan.
Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.
17 And Iesus answered, and said, Are there not tenne clensed? but where are the nine?
Men Jesus svarede og sagde: „Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?
18 There is none founde that returned to giue God praise, saue this stranger.
Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?‟
19 And he saide vnto him, Arise, goe thy way, thy faith hath saued thee.
Og han sagde til ham: „Staa op, gaa bort; din Tro har frelst dig!‟
20 And when hee was demaunded of the Pharises, when the kingdome of God shoulde come, he answered them, and said, The kingdome of God commeth not with obseruation.
Men da han blev spurgt af Farisæerne om, naar Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: „Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa.
21 Neither shall men say, Loe here, or lo there: for behold, the kingdome of God is within you.
Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder.‟
22 And he saide vnto the disciples, The dayes will come, when ye shall desire to see one of the dayes of the Sonne of man, and ye shall not see it.
Men han sagde til Disciplene: „Der skal komme Dage, da I skulle attraa at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den.
23 Then they shall say to you, Behold here, or beholde there: but goe not thither, neither follow them.
Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, saa gaar ikke derhen, og løber ikke derefter!
24 For as the lightening that lighteneth out of the one part vnder heauen, shineth vnto the other part vnder heauen, so shall the Sonne of man be in his day.
Thi ligesom Lynet, naar det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, saaledes skal Menneskesønnen være paa sin Dag.
25 But first must he suffer many things, and be reprooued of this generation.
Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.
26 And as it was in the dayes of Noe, so shall it be in the dayes of the Sonne of man.
Og som det skete i Noas Dage, saaledes skal det ogsaa være i Menneskesønnens Dage:
27 They ate, they dranke, they married wiues, and gaue in marriage vnto the day that Noe went into the Arke: and the flood came, and destroyed them all.
De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle.
28 Likewise also, as it was in the dayes of Lot: they ate, they dranke, they bought, they solde, they planted, they built.
Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede;
29 But in the day that Lot went out of Sodom, it rained fire and brimstone from heauen, and destroyed them all.
men paa den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle:
30 After these ensamples shall it be in the day when the Sonne of man is reueiled.
paa samme Maade skal det være paa den Dag, da Menneskesønnen aabenbares.
31 At that day hee that is vpon the house, and his stuffe in ye house, let him not come downe to take it out: and he that is in the fielde likewise, let him not turne backe to that he left behinde.
Paa den Dag skal den, som er paa Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligesaa skal den, som er paa Marken, ikke vende tilbage igen!
32 Remember Lots wife.
Kommer Loths Hustru i Hu!
33 Whosoeuer will seeke to saue his soule, shall loose it: and whosoeuer shall loose it, shall get it life.
Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet.
34 I tell you, in that night there shall be two in one bed: the one shalbe receiued, and the other shalbe left.
Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være paa eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
35 Two women shalbe grinding together: the one shalbe taken, and the other shalbe left.
To Kvinder skulle male paa samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
36 Two shalbe in the fielde: one shalbe receiued, and another shalbe left.
[To Mænd skulle være paa Marken; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.‟]
37 And they answered, and saide to him, Where, Lord? And he said vnto them, Wheresoeuer the body is, thither shall also the eagles bee gathered together.
Og de svare og sige til ham: „Hvor, Herre?‟ Men han sagde til dem: „Hvor Aadselet er, der ville ogsaa Ørnene samle sig.‟

< Luke 17 >