< Job 41 >

1 Canst thou drawe out Liuiathan with an hooke, and with a line which thou shalt cast downe vnto his tongue?
Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
2 Canst thou cast an hooke into his nose? canst thou perce his iawes with an angle?
Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
3 Will he make many prayers vnto thee, or speake thee faire?
Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
4 Will hee make a couenant with thee? and wilt thou take him as a seruant for euer?
Mon den vil indgaa en Pagt med dig, saa du faar den til Træl for evigt?
5 Wilt thou play with him as with a bird? or wilt thou bynd him for thy maydes?
Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
6 Shall the companions baket with him? shall they deuide him among the marchants?
Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
7 Canst thou fill the basket with his skinne? or the fishpanier with his head?
Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
8 Lay thine hand vpon him: remember the battel, and do no more so.
Læg dog engang din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
9 Behold, his hope is in vaine: for shall not one perish euen at the sight of him?
Det Haab vilde blive til Skamme, alene ved Synet laa du der.
10 None is so fearce that dare stirre him vp. Who is he then that can stand before me?
Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
11 Who hath preuented mee that I shoulde make an ende? Al vnder heauen is mine.
Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
12 I will not keepe silence concerning his partes, nor his power nor his comely proportion.
Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
13 Who can discouer the face of his garmet? or who shall come to him with a double bridle?
Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
14 Who shall open the doores of his face? his teeth are fearefull round about.
Hvem har aabnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
15 The maiestie of his scales is like strog shields, and are sure sealed.
Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
16 One is set to another, that no winde can come betweene them.
de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
17 One is ioyned to another: they sticke together, that they cannot be sundered.
de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
18 His niesings make the light to shine, and his eyes are like the eyelids of the morning.
Dens Nysen fremkalder straalende Lys, som Morgenrødens Øjenlaag er dens Øjne.
19 Out of his mouth go lampes, and sparkes of fire leape out.
Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
20 Out of his nostrels commeth out smoke, as out of a boyling pot or caldron.
Em staar ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
21 His breath maketh the coales burne: for a flame goeth out of his mouth.
Dens Aande tænder som glødende Kul, Luer staar ud af dens Gab.
22 In his necke remayneth strength, and labour is reiected before his face.
Styrken bor paa dens Hals, og Angsten hopper foran den.
23 The members of his bodie are ioyned: they are strong in themselues, and cannot be mooued.
Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
24 His heart is as strong as a stone, and as hard as the nether milstone.
fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
25 The mightie are afrayd of his maiestie, and for feare they faint in themselues.
Naar den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling gaar de af Skræk.
26 When the sword doeth touch him, he will not rise vp, nor for the speare, dart nor habergeon.
Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevaaben, Spyd eller Pil.
27 He esteemeth yron as strawe, and brasse as rotten wood.
Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
28 The archer canot make him flee: ye stones of the sling are turned into stubble vnto him:
Buens Søn slaar den ikke paa Flugt, Slyngens Sten bliver Straa for den,
29 The dartes are counted as strawe: and hee laugheth at the shaking of the speare.
Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
30 Sharpe stones are vnder him, and he spreadeth sharpe things vpon the myre.
Paa Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
31 He maketh the depth to boyle like a pot, and maketh the sea like a pot of oyntment.
Dybet faar den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
32 He maketh a path to shine after him: one would thinke the depth as an hoare head.
bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhaar.
33 In the earth there is none like him: hee is made without feare.
Dens Lige findes ikke paa Jord, den er skabt til ikke at frygte.
34 He beholdeth al hie things: he is a King ouer all the children of pride.
Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.

< Job 41 >