Job 16
1 Bvt Iob answered, and said,
Så tog Job til Orde og svarede:
2 I haue oft times heard such things: miserable comforters are ye all.
"Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
3 Shall there be none ende of wordes of winde? or what maketh thee bold so to answere?
Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
4 I could also speake as yee doe: (but woulde God your soule were in my soules stead) I could keepe you company in speaking, and could shake mine head at you,
Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,
5 But I woulde strengthen you with my mouth, and the comfort of my lips should asswage your sorowe.
styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!
6 Though I speake, my sorow can not be asswaged: though I cease, what release haue I?
Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?
7 But now hee maketh mee wearie: O God, thou hast made all my congregation desolate,
Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;
8 And hast made me full of wrinkles which is a witnesse thereof, and my leannes ryseth vp in me, testifying the same in my face.
at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
9 His wrath hath torne me, and hee hateth me, and gnasheth vpon mee with his teeth: mine enemie hath sharpened his eyes against me.
Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
10 They haue opened their mouthes vpon me, and smitten me on the cheeke in reproch; they gather themselues together against me.
de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
11 God hath deliuered me to the vniust, and hath made mee to turne out of the way by the hands of the wicked.
Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
12 I was in welth, but he hath brought me to nought: he hath taken me by the necke, and beaten me, and set me as a marke for himselfe.
Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
13 His archers compasse mee rounde about: he cutteth my reines, and doth not spare, and powreth my gall vpon the ground.
hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;
14 He hath broken me with one breaking vpon another, and runneth vpon me like a gyant.
Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.
15 I haue sowed a sackcloth vpon my skinne, and haue abased mine horne vnto the dust.
Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;
16 My face is withered with weeping, and the shadow of death is vpon mine eyes,
mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,
17 Though there be no wickednesse in mine hands, and my prayer be pure.
skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!
18 O earth, couer not thou my blood, and let my crying finde no place.
Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
19 For lo, now my witnesse is in the heauen, and my record is on hie.
Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
20 My friends speake eloquently against me: but mine eye powreth out teares vnto God.
gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,
21 Oh that a man might pleade with God, as man with his neighbour!
at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
22 For the yeeres accounted come, and I shall go the way, whence I shall not returne.
Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.
