Hebrews 10
1 For the Law hauing the shadowe of good things to come, and not the very image of the things, can neuer with those sacrifices, which they offer yeere by yeere continually, sanctifie the commers thereunto.
Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme aarlige Ofre, som de bestandig frembære, fuldkomme dem, som træde frem dermed.
2 For would they not then haue ceased to haue bene offered, because that the offerers once purged, should haue had no more conscience of sinnes?
Vilde man ikke ellers have ophørt at frembære dem, fordi de ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, naar de een Gang vare rensede?
3 But in those sacrifices there is a remembrance againe of sinnes euery yeere.
Men ved Ofrene sker Aar for Aar Ihukommelse af Synder.
4 For it is vnpossible that the blood of bulles and goates should take away sinnes.
Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage Synder.
5 Wherefore when he commeth into the world, he saith, Sacrifice and offring thou wouldest not: but a body hast thou ordeined me.
Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: „Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig;
6 In burnt offerings, and sinne offrings thou hast had no pleasure.
Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i.
7 Then I sayd, Lo, I come (In the beginning of the booke it is written of me) that I should doe thy will, O God.
Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre, Gud! din Villie.‟
8 Aboue, when he sayd, Sacrifice and offring, and burnt offrings, and sinne offrings thou wouldest not haue, neither hadst pleasure therein (which are offered by the Lawe)
Medens han først siger: „Slagtofre og Madofre og Brændofre og Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i‟ (og disse frembæres dog efter Loven),
9 Then sayd he, Lo, I come to doe thy wil, O God, he taketh away the first, that he may stablish the second.
saa har han derefter sagt: „Se, jeg er kommen for at gøre din Villie.‟ Han ophæver det første for at fastsætte det andet.
10 By the which wil we are sanctified, euen by the offring of the body of Iesus Christ once made.
Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi Legeme een Gang for alle.
11 And euery Priest standeth dayly ministring, and oft times offreth one maner of offring, which can neuer take away sinnes:
Og hver Præst staar daglig og tjener og ofrer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder.
12 But this man after he had offered one sacrifice for sinnes, sitteth for euer at the right hand of God,
Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds højre Haand,
13 And from hencefoorth tarieth, till his enemies be made his footestoole.
idet han forøvrigt venter paa, at hans Fjender skulle lægges som en Skammel for hans Fødder.
14 For with one offering hath he consecrated for euer them that are sanctified.
Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges.
15 For the holy Ghost also beareth vs record: for after that he had sayd before,
Men ogsaa den Helligaand giver os Vidnesbyrd; thi efter at have sagt:
16 This is the Testament that I will make vnto them after those dayes, sayth the Lord, I wil put my Lawes in their heart, and in their mindes I will write them.
„Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage, ‟ siger Herren: „Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskrive dem i deres Sind,
17 And their sinnes and iniquities will I remember no more.
og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mere ihukomme.‟
18 Nowe where remission of these things is, there is no more offering for sinne.
Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for Synd.
19 Seeing therefore, brethren, that by the blood of Iesus we may be bolde to enter into the Holy place,
Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod,
20 By the newe and liuing way, which hee hath prepared for vs, through the vaile, that is, his flesh:
som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød,
21 And seeing we haue an hie Priest, which is ouer the house of God,
og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:
22 Let vs drawe neere with a true heart in assurance of faith, our hearts being pure from an euill conscience,
Saa lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;
23 And washed in our bodies with pure water, let vs keepe the profession of our hope, without wauering, (for he is faithfull that promised)
lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;
24 And let vs consider one another, to prouoke vnto loue, and to good workes,
og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger
25 Not forsaking the fellowship that we haue among our selues, as the maner of some is: but let vs exhort one another, and that so much the more, because ye see that the day draweth neere.
og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.
26 For if we sinne willingly after that we haue receiued and acknowledged that trueth, there remaineth no more sacrifice for sinnes,
Thi synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,
27 But a fearefull looking for of iudgement, and violent fire, which shall deuoure the aduersaries.
men en frygtelig Forventelse af Dom og en brændende Nidkærhed, som skal fortære de genstridige.
28 He that despiseth Moses Law, dieth without mercy vnder two, or three witnesses:
Naar en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed paa to eller tre Vidners Udsagn;
29 Of howe much sorer punishment suppose ye shall hee be worthy, which treadeth vnder foote the Sonne of God, and counteth the blood of the Testament as an vnholy thing, wherewith he was sanctified, and doeth despite the Spirit of grace?
hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhaaner Naadens Aand?
30 For we know him that hath sayd, Vengeance belongeth vnto mee: I will recompense, saith the Lord. And againe, The Lord shall iudge his people.
Thi vi kende den, som har sagt: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren; ‟ og fremdeles: „Herren skal dømme sit Folk.‟
31 It is a fearefull thing to fall into the hands of the liuing God.
Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.
32 Nowe call to remembrance the dayes that are passed, in the which, after ye had receiued light, ye endured a great fight in afflictions,
Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,
33 Partly while yee were made a gazing stocke both by reproches and afflictions, and partly while ye became companions of them which were so tossed to and from.
idet I dels selv ved Forhaanelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede saadanne Kaar.
34 For both ye sorowed with mee for my bonds, and suffered with ioy the spoyling of your goods, knowing in your selues howe that ye haue in heauen a better, and an enduring substance.
Thi baade havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med Glæde i, at man røvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en bedre og blivende Ejendom.
35 Cast not away therefore your confidence which hath great recompense of reward.
Kaster altsaa ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor Belønning;
36 For ye haue neede of patience, that after ye haue done the will of God, ye might receiue the promise.
thi I have Udholdenhed nødig, for at I, naar I have gjort Guds Villie, kunne opnaa Forjættelsen.
37 For yet a very litle while, and hee that shall come, will come, and will not tary.
Thi „der er endnu kun en saare liden Stund, saa kommer han, der skal komme, og han vil ikke tøve.
38 Nowe the iust shall liue by faith: but if any withdrawe himselfe, my soule shall haue no pleasure in him.
Men min retfærdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager sig, har min Sjæl ikke Behag i ham.‟
39 But we are not they which withdrawe our selues vnto perdition, but follow faith vnto the conseruation of the soule.
Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af dem, som tro, til Sjælens Frelse.
