< Acts 4 >

1 And as they spake vnto the people, the Priestes and the Captaine of the Temple, and the Sadduces came vpon them,
Men medens de talte til Folket, kom Præsterne og Høvedsmanden for Helligdommen og Saddukæerne over dem,
2 Taking it grieuously that they taught the people, and preached in Iesus Name the resurrection from the dead.
da de harmedes over, at de lærte Folket og i Jesus forkyndte Opstandelsen fra de døde.
3 And they layde handes on them, and put them in holde, vntill the next day: for it was now euentide.
Og de lagde Haand paa dem og satte dem i Forvaring til den følgende Dag; thi det var allerede Aften.
4 Howbeit, many of them which heard the word, beleeued, and the number of the men was about fiue thousand.
Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet paa Mændene blev omtrent fem Tusinde.
5 And it came to passe on the morow, that their rulers, and Elders, and Scribes, were gathered together at Hierusalem,
Men det skete Dagen derefter, at deres Raadsherrer og Ældste og skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,
6 And Annas the chiefe Priest, and Caiaphas, and Iohn, and Alexander, and as many as were of the kindred of the hie Priestes.
ligesaa Ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som vare af ypperstepræstelig Slægt.
7 And whe they had set them before them, they asked, By what power, or in what Name haue ye done this?
Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: „Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?‟
8 Then Peter ful of the holy Ghost, said vnto them, Ye rulers of the people, and Elders of Israel,
Da sagde Peter, fyldt med den Helligaand, til dem: „I Folkets Raadsherrer og Ældste!
9 For as much as we this day are examined of the good deede done to the impotent man, to wit, by what meanes he is made whole,
Naar vi i Dag forhøres angaaende en Velgerning imod en vanfør Mand, om hvorved han er bleven helbredet,
10 Be it knowen vnto you all, and to all the people of Israel, that by the Name of Jesus Christ of Nazareth, whom ye haue crucified, whome God raised againe from the dead, euen by him doth this man stand here before you, whole.
da skal det være eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazaræerens Navn, hvem I have korsfæstet, hvem Gud har oprejst fra de døde, ved dette Navn er det, at denne staar rask her for eders Øjne.
11 This is the stone cast aside of you builders which is become the head of the corner.
Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsmænd, men som er bleven til en Hovedhjørnesten.
12 Neither is there saluation in any other: for among men there is giuen none other Name vnder heauen, whereby we must be saued.
Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste.‟
13 Now when they sawe the boldnes of Peter and Iohn, and vnderstoode that they were vnlearned men and without knowledge, they marueiled, and knew them, that they had bin with Iesus:
Men da de saa Peters og Johannes's Frimodighed og kunde mærke, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig, og de kendte dem, at de havde været med Jesus.
14 And beholding also the man which was healed standing with them, they had nothing to say against it.
Og da de saa Manden, som var helbredet, staa hos dem, havde de intet at sige derimod.
15 Then they commanded them to goe aside out of the Council, and conferred among themselues,
Men de bøde dem at træde ud fra Raadet og raadførte sig med hverandre og sagde:
16 Saying, What shall we doe to these men? for surely a manifest signe is done by them, and it is openly knowen to all them that dwell in Hierusalem: and we cannot denie it.
„Hvad skulle vi gøre med disse Mennesker? thi at et vitterligt Tegn er sket ved dem, det er aabenbart for alle dem, som bo i Jerusalem, og vi kunne ikke nægte det.
17 But that it be noysed no farther among the people, let vs threaten and charge them, that they speake hencefoorth to no man in this Name.
Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i dette Navn.‟
18 So they called them, and commanded them, that in no wise they should speake or teach in the Name of Iesus.
Og de kaldte dem ind og forbøde dem aldeles at tale eller lære i Jesu Navn.
19 But Peter and Iohn answered vnto them, and said, Whether it be right in the sight of God, to obey you rather then God, iudge ye.
Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: „Dømmer selv, om det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud.
20 For we cannot but speake the things which we haue seene and heard.
Thi vi kunne ikke lade være at tale om det, som vi have set og hørt.‟
21 So they threatened them, and let them goe, and found nothing how to punish them, because of the people: for all men praised God for that which was done.
Men de truede dem end mere og løslode dem, da de ikke kunde udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi alle priste Gud for det, som var sket.
22 For the man was aboue fourtie yeeres olde, on whome this miracle of healing was shewed.
Thi den Mand, paa hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere end fyrretyve Aar gammel.
23 Then assoone as they were let goe, they came to their fellowes, and shewed all that the hie Priestes and Elders had said vnto them.
Da de nu vare løsladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Ypperstepræsterne og de Ældste havde sagt til dem.
24 And when they heard it, they lift vp their voyces to God with one accord, and said, O Lord, thou art the God which hast made the heaue, and the earth, the sea, and all things that are in them,
Men da de hørte dette, opløftede de endrægtigt Røsten til Gud og sagde: „Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,
25 Which by the mouth of thy seruant Dauid hast saide, Why did the Gentiles rage, and the people imagine vaine things?
du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: „Hvorfor fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfængelige Raad?
26 The Kings of the earth assembled, and the rulers came together against the Lord, and against his Christ.
Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede.‟
27 For doutlesse, against thine holy Sonne Iesus, whome thou haddest anoynted, both Herod and Pontius Pilate, with the Gentiles and the people of Israel gathered themselues together,
Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer
28 To doe whatsoeuer thine hand, and thy counsell had determined before to be done.
for at gøre det, som din Haand og dit Raad forud havde bestemt skulde ske.
29 And nowe, O Lord, beholde their threatnings, and graunt vnto thy seruants with all boldnesse to speake thy word,
Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,
30 So that thou stretch forth thine hand, that healing, and signes, and wonders may be done by the Name of thine holy Sonne Iesus.
idet du udrækker din Haand til Helbredelse, og der sker Tegn og Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn.‟
31 And when as they had prayed, the place was shaken where they were assembled together, and they were all filled with the holy Ghost, and they spake the word of God boldely.
Og da de havde bedet, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de talte Guds Ord med Frimodighed.
32 And the multitude of them that beleeued, were of one heart, and of one soule: neither any of them said, that any thing of that which he possessed, was his owne, but they had all thinges common.
Men de troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles.
33 And with great power gaue the Apostles witnes of the resurrection of the Lord Iesus: and great grace was vpon them all.
Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Naade over dem alle.
34 Neither was there any among them, that lacked: for as many as were possessours of landes or houses, solde them, and brought the price of the things that were solde,
Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne
35 And layde it downe at the Apostles feete, and it was distributed vnto euery man, according as he had neede.
og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.
36 Also Ioses which was called of the Apostles, Barnabas (that is by interpretation the sonne of consolation) being a Leuite, and of the countrey of Cyprus,
Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er udlagt: Trøstens Søn), en Levit, født paa Kypern,
37 Where as he had land, solde it, and brought the money, and laid it downe at the Apostles feete.
som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde dem for Apostlenes Fødder.

< Acts 4 >