< Acts 24 >

1 Now after fiue dayes, Ananias the hie Priest came downe with the Elders, and with Tertullus a certaine oratour, which appeared before the Gouernour against Paul.
Men fem Dage derefter drog Ypperstepræsten Ananias ned med nogle Ældste og en Taler, Tertullus, og disse førte Klage for Landshøvdingen imod Paulus.
2 And when he was called foorth, Tertullus began to accuse him, saying, Seeing that we haue obtained great quietnesse through thee, and that many worthy things are done vnto this nation through thy prouidence,
Da han nu var kaldt ind, begyndte Tertullus at anklage ham og sagde:
3 We acknowledge it wholy, and in all places most noble Felix, with all thankes,
„At vi ved dig nyde megen Fred, og at Forbedringer i alle Retninger og alle Vegne skaffes dette Folk ved din Omsorg, mægtigste Feliks! det erkende vi med al Taknemmelighed.
4 But that I be not tedious vnto thee, I pray thee, that thou wouldest heare vs of thy courtesie a fewe wordes.
Men for at jeg ikke skal opholde dig for længe, beder jeg, at du efter din Mildhed vil høre os kortelig.
5 Certainely we haue found this man a pestilent fellowe, and a moouer of sedition among all the Iewes throughout the world, and a chiefe maintainer of the secte of the Nazarites:
Vi have nemlig fundet, at denne Mand er en Pest og en Oprørsstifter iblandt alle Jøderne hele Verden over, samt er Fører for Nazaræernes Parti,
6 And hath gone about to pollute the Temple: therefore wee tooke him, and woulde haue iudged him according to our Lawe:
ja, han har endog forsøgt at vanhellige Helligdommen. Vi grebe ham da ogsaa [og vilde have dømt ham efter vor Lov.
7 But the chiefe captaine Lysias came vpon vs, and with great violence tooke him out of our handes,
Men Krigsøversten Lysias kom til og borttog ham med megen Vold af vore Hænder
8 Commanding his accusers to come to thee: of whom thou mayest (if thou wilt inquire) know all these things whereof we accuse him.
og bød hans Anklagere komme til dig]. Af ham kan du selv, naar du undersøger det, erfare alt det, hvorfor vi anklage ham.‟
9 And the Iewes likewise affirmed, saying that it was so.
Men ogsaa Jøderne stemmede i med og paastode, at dette forholdt sig saaledes.
10 Then Paul, after that the gouernour had beckened vnto him that hee shoulde speake, answered, I do the more gladly answere for my selfe, for as much as I knowe that thou hast bene of many yeres a iudge vnto this nation,
Og Paulus svarede, da Landshøvdingen gav ham et Vink, at han skulde tale: „Efterdi jeg ved, at du i mange Aar har været Dommer for dette Folk, vil jeg frimodigt forsvare min Sag,
11 Seeing that thou mayest knowe, that there are but twelue dayes since I came vp to worship in Hierusalem.
da du kan forvisse dig om, at det er ikke mere end tolv Dage, siden jeg kom op for at tilbede i Jerusalem.
12 And they neither found mee in the Temple disputing with any man, neither making vproare among the people, neither in the Synagogues, nor in the citie.
Og de have ikke fundet mig i Ordveksel med nogen eller i Færd med at vække Folkeopløb, hverken i Helligdommen eller i Synagogerne eller omkring i Staden.
13 Neither can they proue the things, whereof they now accuse me.
Og de kunne ej heller bevise dig det, som de nu anklage mig for.
14 But this I confesse vnto thee, that after the way (which they call heresie) so worship I the God of my fathers, beleeuing all things which are written in the Lawe and the Prophets,
Men dette bekender jeg for dig, at jeg efter den Vej, som de kalde et Parti, tjener vor fædrene Gud saaledes, at jeg tror paa alt det, som staar i Loven, og det, som er skrevet hos Profeterne,
15 And haue hope towardes God, that the resurrection of the dead, which they themselues looke for also, shalbe both of iust and vniust.
og har det Haab til Gud, som ogsaa disse selv forvente, at der skal komme en Opstandelse baade af retfærdige og af uretfærdige.
16 And herein I endeuour my selfe to haue alway a cleare conscience towarde God, and toward men.
Derfor øver ogsaa jeg mig i altid at have en uskadt Samvittighed for Gud og Menneskene.
17 Now after many yeres, I came and brought almes to my nation and offerings.
Men efter flere Aars Forløb er jeg kommen for at bringe Almisser til mit Folk og Ofre,
18 At what time, certaine Iewes of Asia founde mee purified in the Temple, neither with multitude, nor with tumult.
hvad de fandt mig i Færd med, da jeg var bleven renset i Helligdommen, og ikke med Opløb og Larm; men det var nogle Jøder fra Asien,
19 Who ought to haue bene present before thee, and accuse me, if they had ought against me.
og de burde nu være til Stede hos dig og klage, om de have noget paa mig at sige.
20 Or let these themselues say, if they haue found any vniust thing in mee, while I stoode in the Council,
Eller lad disse her selv sige, hvad Uret de have fundet hos mig, da jeg stod for Raadet,
21 Except it be for this one voyce, that I cried standing among them, Of the resurrection of the dead am I accused of you this day.
uden det skulde være dette ene Ord, som jeg raabte, da jeg stod iblandt dem: Jeg dømmes i Dag af eder for dødes Opstandelse.‟
22 Nowe when Felix heard these things, he deferred them, and said, When I shall more perfectly know the things which concerne this way, by the comming of Lysias the chiefe Captaine, I will decise your matter.
Nu udsatte Feliks Sagen, da han vidste ret god Besked om Vejen, og sagde: „Naar Krigsøversten Lysias kommer herned, vil jeg paakende eders Sag.‟
23 Then hee commanded a Centurion to keepe Paul, and that he should haue ease, and that he should forbid none of his acquaintance to minister vnto him, or to come vnto him.
Og han befalede Høvedsmanden, at han skulde holdes bevogtet, men med Lempelse, og at han ikke maatte forbyde nogen af hans egne at gaa ham til Haande.
24 And after certaine dayes, came Felix with his wife Drusilla, which was a Iewesse, and he called foorth Paul, and heard him of the faith in Christ.
Men nogle Dage efter kom Feliks med sin Hustru Drusilla, som var en Jødinde, og lod Paulus hente og hørte ham om Troen paa Kristus Jesus.
25 And as he disputed of righteousnes and temperance, and of the iudgement to come, Felix trembled, and answered, Go thy way for this time, and when I haue conuenient time, I will call for thee.
Men da han talte med ham om Retfærdighed og Afholdenhed og den kommende Dom, blev Feliks forfærdet og svarede: „Gaa for denne Gang; men naar jeg faar Tid, vil jeg lade dig kalde til mig.‟
26 Hee hoped also that money shoulde haue bene giuen him of Paul, that he might loose him: wherefore hee sent for him the oftner, and communed with him.
Tillige haabede han ogsaa, at Paulus skulde give ham Penge; derfor lod han ham ogsaa oftere hente og samtalede med ham.
27 When two yeeres were expired, Porcius Festus came into Felix roume: and Felix willing to get fauour of the Iewes, left Paul bound.
Men da to Aar vare forløbne, fik Feliks Porkius Festus til Efterfølger; og da Feliks vilde fortjene sig Tak af Jøderne, lod han Paulus blive tilbage i Lænker.

< Acts 24 >