< Psalms 56 >

1 Unto the end, for a people that is removed at a distance from the sanctuary for David, for an inscription of a title (or pillar) when the Philistines held him in Geth. Have mercy on me, O God, for man hath trodden me under foot; all the day long he hath afflicted me fighting against me.
Til Sangmesteren; til „den stumme Due i det fjerne‟ af David; „et gyldent Smykke‟, der Filisterne havde grebet ham i Gath.
2 My enemies have trodden on me all the day long; for they are many that make war against me.
Gud! vær mig naadig; thi et Menneske søger at opsluge mig, Stridsmanden trænger mig den ganske Dag.
3 From the height of the day I shall fear: but I will trust in thee.
Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.
4 In God I will praise my words, in God I have put my trust: I will not fear what flesh can do against me.
Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.
5 All the day long they detested my words: all their thoughts were against me unto evil.
I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig?
6 They will dwell and hide themselves: they will watch my heel. As they have waited for my soul,
Den ganske Dag fordreje de mine Ord; alle deres Tanker ere imod mig til det onde.
7 For nothing shalt thou save them: in thy anger thou shalt break the people in pieces, O God,
De holde sig sammen, de skjule sig, de tage Vare paa mine Fodspor, ligesom de have tragtet efter mit Liv.
8 I have declared to thee my life: thou hast set my tears in thy sight, As also in thy promise.
Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!
9 Then shall my enemies be turned back. In what day soever I shall call upon thee, behold I know thou art my God.
Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?
10 In God will I praise the word, in the Lord will I praise his speech.
Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.
11 In God have I hoped, I will not fear what man can do to me.
I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.
12 In me, O God, are vows to thee, which I will pay, praises to thee:
Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gøre mig?
13 Because thou hast delivered my soul from death, my feet from falling: that I may please in the sight of God, in the light of the living.
Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig. Thi du friede min Sjæl fra Døden, ja, mine Fødder fra Fald, at jeg skal vandre for Guds Ansigt i de levendes Lys.

< Psalms 56 >