Psalms 25

1 Unto the end, a psalm for David. To thee, O Lord, have I lifted up my soul.

En Psalme af David. Til dig, Herre! opløfter jeg min Sjæl.

2 In thee, O my God, I put my trust; let me not be ashamed.

Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.

3 Neither let my enemies laugh at me: for none of them that wait on thee shall be confounded.

Ja, ingen, som bier efter dig, skal beskæmmes; beskæmmes skulle de, som handle troløst uden Aarsag.

4 Let all them be confounded that act unjust things without cause. Shew, O Lord, thy ways to me, and teach me thy paths.

Herre! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier.

5 Direct me in thy truth, and teach me; for thou art God my Saviour; and on thee have I waited all the day long.

Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.

6 Remember, O Lord, thy bowels of compassion; and thy mercies that are from the beginning of the world.

Herre! kom din Barmhjertighed og din Miskundhed i Hu; thi de have været fra Evighed.

7 The sins of my youth and my ignorances do not remember. According to thy mercy remember thou me: for thy goodness’ sake, O Lord.

Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!

8 The Lord is sweet and righteous: therefore he will give a law to sinners in the way.

Herren er god og oprigtig, derfor underviser han Syndere om Vejen.

9 He will guide the mild in judgment: he will teach the meek his ways.

Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret, og han skal lære de ydmygede sin Vej.

10 All the ways of the Lord are mercy and truth, to them that seek after his covenant and his testimonies.

Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.

11 For thy name’s sake, O Lord, thou wilt pardon my sin: for it is great.

For dit Navns Skyld, Herre, forlad mig dog min Misgerning; thi den er stor.

12 Who is the man that feareth the Lord? He hath appointed him a law in the way he hath chosen.

Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham om den Vej, som han skal udvælge.

13 His soul shall dwell in good things: and his seed shall inherit the land.

Hans Sjæl skal bo i Lyksalighed, og hans Sæd skal arve Landet.

14 The Lord is a firmament to them that fear him: and his covenant shall be made manifest to them.

Herrens Omgang er med dem, som frygte ham, og hans Pagt er med dem, til at lade dem kende den.

15 My eyes are ever towards the Lord: for he shall pluck my feet out of the snare.

Mine Øjne ere stedse til Herren; thi han skal drage mine Fødder ud af Garnet.

16 Look thou upon me, and have mercy on me; for I am alone and poor.

Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er enlig og elendig.

17 The troubles of my heart are multiplied: deliver me from my necessities.

Mit Hjertes Ængstelser have vidt udbredt sig; før mig ud af mine Trængsler!

18 See my abjection and my labour; and forgive me all my sins.

Se hen til min Elendighed og min Møje, og forlad mig alle mine Synder!

19 Consider my enemies for they are multiplied, and have hated me with an unjust hatred.

Se hen til mine Fjender, thi de ere mange; og de hade mig med uretfærdigt Had.

20 Keep thou my soul, and deliver me: I shall not be ashamed, for I have hoped in thee.

Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskæmmes, thi jeg tror paa dig.

21 The innocent and the upright have adhered to me: because I have waited on thee.

Lad Retsindighed og Oprigtighed bevare mig; thi jeg bier efter dig.

22 Deliver Israel, O God, from all his tribulations.

Forløs, o Gud, Israel af al dets Nød!