< Luke 9 >

1 Then calling together the twelve apostles, he gave them power and authority over all devils, and to cure diseases.
Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Aander og til at helbrede Sygdomme.
2 And he sent them to preach the kingdom of God, and to heal the sick.
Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge.
3 And he said to them: Take nothing for your journey; neither staff, nor scrip, nor bread, nor money; neither have two coats.
Og han sagde til dem: „Tager intet med paa Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.
4 And whatsoever house you shall enter into, abide there, and depart not from thence.
Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.
5 And whosoever will not receive you, when ye go out of that city, shake off even the dust of your feet, for a testimony against them.
Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gaa ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.‟
6 And going out, they went about through the towns, preaching the gospel, and healing every where.
Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.
7 Now Herod, the tetrarch, heard of all things that were done by him; and he was in a doubt, because it was said
Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlraadig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;
8 By some, that John was risen from the dead: but by other some, that Elias had appeared; and by others, that one of the old prophets was risen again.
men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.
9 And Herod said: John I have beheaded; but who is this of whom I hear such things? And he sought to see him.
Men Herodes sagde: „Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører saadanne Ting?‟ Og han søgte at faa ham at se.
10 And the apostles, when they were returned, told him all they had done. And taking them, he went aside into a desert place, apart, which belongeth to Bethsaida.
Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.
11 Which when the people knew, they followed him; and he received them, and spoke to them of the kingdom of God, and healed them who had need of healing.
Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.
12 Now the day began to decline. And the twelve came and said to him: Send away the multitude, that going into the towns and villages round about, they may lodge and get victuals; for we are here in a desert place.
Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: „Lad Skaren gaa bort, for at de kunne gaa herfra til de omliggende Landsbyer og Gaarde og faa Herberge og finde Føde; thi her ere vi paa et øde Sted.‟
13 But he said to them: Give you them to eat. And they said: We have no more than five loaves and two fishes; unless perhaps we should go and buy food for all this multitude.
Men han sagde til dem: „Giver I dem at spise!‟ Men de sagde: „Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gaa bort og købe Mad til hele denne Mængde.‟
14 Now there were about five thousand men. And he said to his disciples: Make them sit down by fifties in a company.
De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: „Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver.‟
15 And they did so; and made them all sit down.
Og de gjorde saa og lode dem alle sætte sig ned.
16 And taking the five loaves and the two fishes, he looked up to heaven, and blessed them; and he broke, and distributed to his disciples, to set before the multitude.
Men han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.
17 And they did all eat, and were filled. And there were taken up of fragments that remained to them, twelve baskets.
Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.
18 And it came to pass, as he was alone praying, his disciples also were with him: and he asked them, saying: Whom do the people say that I am?
Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: „Hvem sige Skarerne, at jeg er?‟
19 But they answered, and said: John the Baptist; but some say Elias; and others say that one of the former prophets is risen again.
Men de svarede og sagde: „Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden.‟
20 And he said to them: But whom do you say that I am? Simon Peter answering, said: The Christ of God.
Og han sagde til dem: „Men I, hvem sige I, at jeg er?‟ Og Peter svarede og sagde: „Guds Kristus.‟
21 But he strictly charging them, commanded they should tell this to no man.
Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,
22 Saying: The Son of man must suffer many things, and be rejected by the ancients and chief priests and scribes, and be killed, and the third day rise again.
idet han sagde: „Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og oprejses paa den tredje Dag.‟
23 And he said to all: If any man will come after me, let him deny himself, and take up his cross daily, and follow me.
Men han sagde til alle: „Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;
24 For whosoever will save his life, shall lose it; for he that shall lose his life for my sake, shall save it.
thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
25 For what is a man advantaged, if he gain the whole world, and lose himself, and cast away himself?
Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?
26 For he that shall be ashamed of me and of my words, of him the Son of man shall be ashamed, when he shall come in his majesty, and that of his Father, and of the holy angels.
Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, naar han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.
27 But I tell you of a truth: There are some standing here that shall not taste death, till they see the kingdom of God.
Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige.‟
28 And it came to pass about eight days after these words, that he took Peter, and James, and John, and went up into a mountain to pray.
Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op paa Bjerget for at bede.
29 And whilst he prayed, the shape of his countenance was altered, and his raiment became white and glittering.
Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og straalende.
30 And behold two men were talking with him. And they were Moses and Elias,
Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,
31 Appearing in majesty. And they spoke of his decease that he should accomplish in Jerusalem.
som bleve sete i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.
32 But Peter and they that were with him were heavy with sleep. And waking, they saw his glory, and the two men that stood with him.
Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vaagnede op, saa de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.
33 And it came to pass, that as they were departing from him, Peter saith to Jesus: Master, it is good for us to be here; and let us make three tabernacles, one for thee, and one for Moses, and one for Elias; not knowing what he said.
Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: „Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias; ‟ men han vidste ikke, hvad han sagde.
34 And as he spoke these things, there came a cloud, and overshadowed them; and they were afraid, when they entered into the cloud.
Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.
35 And a voice came out of the cloud, saying: This is my beloved Son; hear him.
Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: „Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!‟
36 And whilst the voice was uttered, Jesus was found alone. And they held their peace, and told no man in those days any of these things which they had seen.
Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.
37 And it came to pass the day following, when they came down from the mountain, there met him a great multitude.
Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.
38 And behold a man among the crowd cried out, saying: Master, I beseech thee, look upon my son, because he is my only one.
Og se, en Mand af Skaren raabte og sagde: „Mester! jeg beder dig, se til min Søn; thi han er min enbaarne.
39 And lo, a spirit seizeth him, and he suddenly crieth out, and he throweth him down and teareth him, so that he foameth; and bruising him, he hardly departeth from him.
Og se, en Aand griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, saa at han fraader, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;
40 And I desired thy disciples to cast him out, and they could not.
og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke.‟
41 And Jesus answering, said: O faithless and perverse generation, how long shall I be with you, and suffer you? Bring hither thy son.
Men Jesus svarede og sagde: „O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og taale eder? Bring din Søn hid!‟
42 And as he was coming to him, the devil threw him down, and tore him.
Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Aand i ham. Men Jesus truede den urene Aand og helbredte Drengen og gav hans Fader ham tilbage.
43 And Jesus rebuked the unclean spirit, and cured the boy, and restored him to his father.
Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:
44 And all were astonished at the mighty power of God. But while all wondered at all the things he did, he said to his disciples: Lay you up in your hearts these words, for it shall come to pass, that the Son of man shall be delivered into the hands of men.
„Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder.‟
45 But they understood not this word; and it was hid from them, so that they perceived it not. And they were afraid to ask him concerning this word.
Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, saa de ikke begrebe det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.
46 And there entered a thought into them, which of them should be greater.
Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.
47 But Jesus seeing the thoughts of their heart, took a child and set him by him,
Men da Jesus saa deres Hjertes Tanke, tog han et Barn og stillede det hos sig.
48 And said to them: Whosoever shall receive this child in my name, receiveth me; and whosoever shall receive me, receiveth him that sent me. For he that is the lesser among you all, he is the greater.
Og han sagde til dem: „Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor.‟
49 And John, answering, said: Master, we saw a certain man casting out devils in thy name, and we forbade him, because he followeth not with us.
Men Johannes tog til Orde og sagde: „Mester! vi saa en uddrive onde Aander i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger med os.‟
50 And Jesus said to him: Forbid him not; for he that is not against you, is for you.
Men Jesus sagde til ham: „Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder.‟
51 And it came to pass, when the days of his assumption were accomplishing, that he steadfastly set his face to go to Jerusalem.
Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt paa at drage til Jerusalem.
52 And he sent messengers before his face; and going, they entered into a city of the Samaritans, to prepare for him.
Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.
53 And they received him not, because his face was of one going to Jerusalem.
Og de modtoge ham ikke, fordi han var paa Vejen til Jerusalem.
54 And when his disciples James and John had seen this, they said: Lord, wilt thou that we command fire to come down from heaven, and consume them?
Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, saa det, sagde de: „Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom ogsaa Elias gjorde?‟
55 And turning, he rebuked them, saying: You know not of what spirit you are.
Men han vendte sig og irettesatte dem.
56 The Son of man came not to destroy souls, but to save. And they went into another town.
Og de gik til en anden Landsby.
57 And it came to pass, as they walked in the way, that a certain man said to him: I will follow thee withersoever thou goest.
Og medens de vandrede paa Vejen, sagde en til ham: „Jeg vil følge dig, hvor du end gaar hen.‟
58 Jesus said to him: The foxes have holes, and the birds of the air nests; but the Son of man hath not where to lay his head.
Og Jesus sagde til ham: „Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.‟
59 But he said to another: Follow me. And he said: Lord, suffer me first to go, and to bury my father.
Men han sagde til en anden: „Følg mig!‟ Men denne sagde: „Herre! tilsted mig først at gaa hen at begrave min Fader.‟
60 And Jesus said to him: Let the dead bury their dead: but go thou, and preach the kingdom of God.
Men han sagde til ham: „Lad de døde begrave deres døde; men gaa du hen og forkynd Guds Rige!‟
61 And another said: I will follow thee, Lord; but let me first take my leave of them that are at my house.
Men ogsaa en anden sagde: „Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus.‟
62 Jesus said to him: No man putting his hand to the plough, and looking back, is fit for the kingdom of God.
Men Jesus sagde til ham: „Ingen, som lægger sin Haand paa Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige.‟

< Luke 9 >