< Lamentations 3 >

1 Aleph. I am the man that see my poverty by the rod of his indignation.
Jeg er den, der saa nød ved hans vredes ris,
2 Aleph. He hath led me, and brought me into darkness, and not into light.
mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
3 Aleph. Only against me he hath turned, and turned again his hand all the day.
ja, Haanden vender han mod mig Dagen lang.
4 Beth. My skin and my flesh he hath made old, he hath broken my bones.
Mit Kød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
5 Beth. He hath built round about me, and he hath compassed me with gall and labour.
han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
6 Beth. He hath set me in dark places as those that are dead for ever.
lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
7 Ghimel. He hath built against me round about, that I may not get out: he hath made my fetters heavy.
Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
8 Ghimel. Yea, and when I cry, and entreat, he hath shut out my prayer.
Om jeg end raaber og skriger, min Bøn er stængt ude.
9 Ghimel. He hath shut up my ways with square stones, he hath turned my paths upside down.
Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne krøge.
10 Daleth. He is become to me as a bear lying in wait: as a lion in secret places.
Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
11 Daleth. He hath turned aside my paths, and hath broken me in pieces, he hath made me desolate.
han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
12 Daleth. He hath bent his bow, and set me as a mark for his arrows.
han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
13 He. He hath shot into my reins the daughters of his quiver.
Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne paa mig;
14 He. I am made a derision to all my people, their song all the day long.
hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
15 He. He hath filled me with bitterness, he hath inebriated me with wormwood.
med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
16 Vau. And he hath broken my teeth one by one, he hath fed me with ashes.
Mine Tænder lod han bide i Flint, han traadte mig i Støvet;
17 Vau. And my soul is removed far off from peace, I have forgotten good things.
han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
18 Vau. And I said: My end and my hope is perished from the Lord.
og sagde: »Min Livskraft, mit Haab til HERREN er ude.«
19 Zain. Remember my poverty, and transgression, the wormwood, and the gall.
At mindes min Vaande og Flakken er Malurt og Galde;
20 Zain. I will be mindful and remember, and my soul shall languish within me.
min Sjæl, den mindes det grant, den grubler betynget.
21 Zain. These things I shall think over in my heart, therefore will I hope.
Det lægger jeg mig paa Sinde, derfor vil jeg haabe:
22 Heth. The mercies of the Lord that we are not consumed: because his commiserations have not failed.
HERRENS Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
23 Heth. They are new every morning, great is thy faithfulness.
hans Naade er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
24 Heth. The Lord is my portion, said my soul: therefore will I wait for him.
Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor haaber jeg paa ham.
25 Teth. The Lord is good to them that hope in him, to the soul that seeketh him.
Dem, der bier paa HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
26 Teth. It is good to wait with silence for the salvation of God.
det er godt at haabe i Stilhed paa HERRENS Frelse,
27 Teth. It is good for a man, when he hath borne the yoke from his youth.
godt for en Mand, at han bærer Aag i sin Ungdom.
28 Jod. He shall sit solitary, and hold his peace: because he hath taken it up upon himself.
Han sidde ensom og tavs, naar han lægger det paa ham;
29 Jod. He shall put his mouth in the dust, if so be there may be hope.
han trykke sin Mund mod Støvet, maaske er der Haab,
30 Jod. He shall give his cheek to him that striketh him, he shall be filled with reproaches.
række Kind til den, der slaar ham, mættes med Haan.
31 Caph. For the Lord will not cast off for ever.
Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
32 Caph. For if he hath cast off, he will also have mercy, according to the multitude of his mercies.
har han voldt Kvide, saa ynkes han, stor er hans Naade;
33 Caph. For he hath not willingly afflicted, nor cast off the children of men.
ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
34 Lamed. To crush under his feet all the prisoners of the land,
Naar Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
35 Lamed. To turn aside the judgment of a man before the face of the most High,
naar Mandens Ret for den Højestes Aasyn bøjes,
36 Lamed. To destroy a man wrongfully in his judgment, the Lord hath not approved.
naar en Mand lider Uret i sin Sag — mon Herren ej ser det?
37 Mem. Who is he that hath commanded a thing to be done, when the Lord commandeth it not?
Hvo taler vel, saa det sker, om ej Herren byder?
38 Mem. Shall not both evil and good proceed out of the mouth of the Highest?
Kommer ikke baade ondt og godt fra den Højestes Mund?
39 Mem. Why hath a living man murmured, man suffering for his sins?
Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
40 Nun. Let us search our ways, and seek, and return to the Lord.
Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
41 Nun. Let us lift up our hearts with our hands to the Lord in the heavens.
løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
42 Nun. We have done wickedly, and provoked thee to wrath: therefore thou art inexorable.
vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
43 Samech. Thou hast covered in thy wrath, and hast struck us: thou hast killed and hast not spared.
men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skaansel,
44 Samech. Thou hast set a cloud before thee, that our prayer may not pass through.
hylled dig i Skyer, saa Bønnen ej naaede frem;
45 Samech. Thou hast made me as an outcast, and refuse in the midst of the people.
til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
46 Phe. All our enemies have opened their mouths against us.
De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
47 Phe. Prophecy is become to us a fear, and a snare, and destruction.
Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
48 Phe. My eye hath run down with streams of water, for the destruction of the daughter of my people.
Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
49 Ain. My eye is afflicted, and hath not been quiet, because there was no rest:
Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
50 Ain. Till the Lord regarded and looked down from the heavens.
før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
51 Ain. My eye hath wasted my soul because of all the daughters of my city.
Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
52 Sade. My enemies have chased me and caught me like a bird, without cause.
Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
53 Sade. My life is fallen into the pit, and they have laid a stone over me.
de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
54 Sade. Waters have flowed over my head: I said: I am cut off.
Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: »Fortabt!«
55 Coph. I have called upon thy name, O Lord, from the lowest pit.
Dit Navn paakaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
56 Coph. Thou hast heard my voice: turn not away thy ear from my sighs, and cries.
du hørte min Røst: »O, gør dig ej døv for mit Skrig!«
57 Coph. Thou drewest near in the day, when I called upon thee, thou saidst: Fear not.
Nær var du, den Dag jeg kaldte, du sagde: »Frygt ikke!«
58 Res. Thou hast judged, O Lord, the cause of my soul, thou the Redeemer of my life.
Du førte min Sag, o HERRE, genløste mit Liv;
59 Res. Thou hast seen, O Lord, their iniquity against me: judge thou my judgment.
HERRE, du ser, jeg lider Uret, skaf mig min Ret!
60 Res. Thou hast seen all their fury, and all their thoughts against me.
Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
61 Sin. Thou hast heard their reproach, O Lord, all their imaginations against me.
du hører deres Smædeord, HERRE, deres Rænker imod mig,
62 Sin. The lips of them that rise up against me: and their devices against me all the day.
mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
63 Sin. Behold their sitting down, and their rising up, I am their song.
Se dem, naar de sidder eller staar, deres Nidvise er jeg.
64 Thau. Thou shalt render them a recompense, O Lord, according to the works of their hands.
Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
65 Thau. Thou shalt give them a buckler of heart, thy labour.
gør deres Hjerte forhærdet — din Forbandelse over dem! —
66 Thau. Thou shalt persecute them in anger, and shalt destroy them from under the heavens, O Lord.
forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.

< Lamentations 3 >