< Ephesians 5 >

1 Be ye therefore followers of God, as most dear children;
Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,
2 And walk in love, as Christ also hath loved us, and hath delivered himself for us, an oblation and a sacrifice to God for an odour of sweetness.
og vandrer i Kærlighed, ligesom ogsaa Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
3 But fornication, and all uncleanness, or covetousness, let it not so much as be named among you, as becometh saints:
Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,
4 Or obscenity, or foolish talking, or scurrility, which is to no purpose; but rather giving of thanks.
ej heller ublu Væsen eller daarlig Snak eller letfærdig Skemt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.
5 For know you this and understand, that no fornicator, or unclean, or covetous person (which is a serving of idols), hath inheritance in the kingdom of Christ and of God.
Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.
6 Let no man deceive you with vain words. For because of these things cometh the anger of God upon the children of unbelief.
Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.
7 Be ye not therefore partakers with them.
Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!
8 For you were heretofore darkness, but now light in the Lord. Walk then as children of the light.
Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn,
9 For the fruit of the light is in all goodness, and justice, and truth;
(Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed, )
10 Proving what is well pleasing to God:
saa I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.
11 And have no fellowship with the unfruitful works of darkness, but rather reprove them.
Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;
12 For the things that are done by them in secret, it is a shame even to speak of.
thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;
13 But all things that are reproved, are made manifest by the light; for all that is made manifest is light.
men alt dette bliver aabenbaret, naar det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver aabenbaret, er Lys.
14 Wherefore he saith: Rise thou that sleepest, and arise from the dead: and Christ shall enlighten thee.
Derfor hedder det: „Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!‟
15 See therefore, brethren, how you walk circumspectly: not as unwise,
Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,
16 But as wise: redeeming the time, because the days are evil.
saa I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.
17 Wherefore become not unwise, but understanding what is the will of God.
Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.
18 And be not drunk with wine, wherein is luxury; but be ye filled with the holy Spirit,
Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Aanden,
19 Speaking to yourselves in psalms, and hymns, and spiritual canticles, singing and making melody in your hearts to the Lord;
saa I tale hverandre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren
20 Giving thanks always for all things, in the name of our Lord Jesus Christ, to God and the Father:
og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn
21 Being subject one to another, in the fear of Christ.
og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;
22 Let women be subject to their husbands, as to the Lord:
Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;
23 Because the husband is the head of the wife, as Christ is the head of the church. He is the saviour of his body.
thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom ogsaa Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.
24 Therefore as the church is subject to Christ, so also let the wives be to their husbands in all things.
Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, saaledes skulle ogsaa Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.
25 Husbands, love your wives, as Christ also loved the church, and delivered himself up for it:
I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom ogsaa Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,
26 That he might sanctify it, cleansing it by the laver of water in the word of life:
for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,
27 That he might present it to himself a glorious church, not having spot or wrinkle, or any; such thing; but that it should be holy, and without blemish.
for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den maatte være hellig og ulastelig.
28 So also ought men to love their wives as their own bodies. He that loveth his wife, loveth himself.
Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den, som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.
29 For no man ever hated his own flesh; but nourisheth and cherisheth it, as also Christ doth the church:
Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom ogsaa Kristus Menigheden.
30 Because we are members of his body, of his flesh, and of his bones.
Thi vi ere Lemmer paa hans Legeme.
31 For this cause shall a man leave his father and mother, and shall cleave to his wife, and they shall be two in one flesh.
Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.
32 This is a great sacrament; but I speak in Christ and in the church.
Denne Hemmelighed er stor — jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.
33 Nevertheless let every one of you in particular love his wife as himself: and let the wife fear her husband.
Dog, ogsaa I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!

< Ephesians 5 >