< Matthew 26 >

1 And it came to pass when Jesus had finished all these sayings, he said to his disciples,
Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:
2 Ye know that after two days the passover takes place, and the Son of man is delivered up to be crucified.
"I vide, at om to Dage er det Påske; så forrådes Menneskesønnen til at korsfæstes."
3 Then the chief priests and the elders of the people were gathered together to the palace of the high priest who was called Caiaphas,
Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i Ypperstepræstens Gård; han hed Kajfas.
4 and took counsel together in order that they might seize Jesus by subtlety and kill him;
Og de rådsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslå ham.
5 but they said, Not in the feast, that there be not a tumult among the people.
Men de sagde: "Ikke på Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket."
6 But Jesus being in Bethany, in Simon the leper's house,
Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus,
7 a woman, having an alabaster flask of very precious ointment, came to him and poured it out upon his head as he lay at table.
kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med såre kostbar Salve, og hun udgød den på hans Hoved, medens han sad til Bords.
8 But the disciples seeing it became indignant, saying, To what end [was] this waste?
Men da Disciplene så det, bleve de vrede og sagde: "Hvortil denne Spilde?
9 for this might have been sold for much and been given to the poor.
Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige."
10 But Jesus knowing [it] said to them, Why do ye trouble the woman? for she has wrought a good work toward me.
Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: "Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig.
11 For ye have the poor always with you, but me ye have not always.
Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.
12 For in pouring out this ointment on my body, she has done it for my burying.
Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves.
13 Verily I say to you, Wheresoever these glad tidings may be preached in the whole world, that also which this [woman] has done shall be spoken of for a memorial of her.
Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse."
14 Then one of the twelve, he who was called Judas Iscariote, went to the chief priests
Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne
15 and said, What are ye willing to give me, and I will deliver him up to you? And they appointed to him thirty pieces of silver.
og sagde: "Hvad ville I give mig, så skal jeg forråde ham til eder?" Men de betalte ham tredive Sølvpenge".
16 And from that time he sought a good opportunity that he might deliver him up.
Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forråde ham.
17 Now on the first [day] of [the feast of] unleavened bread, the disciples came to Jesus, saying, Where wilt thou that we prepare for thee to eat the passover?
Men på den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene til Jesus og sagde: "Hvor vil du, at vi skulle træffe Forberedelse for dig til at spise Påskelammet?"
18 And he said, Go into the city unto such a one, and say to him, The Teacher says, My time is near, I will keep the passover in thy house with my disciples.
Men han sagde: "Går ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jeg Påske med mine Disciple."
19 And the disciples did as Jesus had directed them, and they prepared the passover.
Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Påskelammet.
20 And when the evening was come he lay down at table with the twelve.
Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv.
21 And as they were eating he said, Verily I say to you, that one of you shall deliver me up.
Og medens de spiste, sagde han: "Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forråde mig."
22 And being exceedingly grieved they began to say to him, each of them, Is it I, Lord?
Og de bleve såre bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: "Det er dog vel ikke mig, Herre?"
23 But he answering said, He that dips his hand with me in the dish, he it is who shall deliver me up.
Men han svarede og sagde: "Den, som dyppede Hånden tillige med mig i Fadet, han vil forråde mig.
24 The Son of man goes indeed, according as it is written concerning him, but woe to that man by whom the Son of man is delivered up; it were good for that man if he had not been born.
Menneskesønnen går vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født."
25 And Judas, who delivered him up, answering said, Is it I, Rabbi? He says to him, Thou hast said.
Men Judas, som forrådte ham, svarede og sagde: "Det er dog vel ikke mig, Rabbi?" Han siger til ham: "Du har sagt det."
26 And as they were eating, Jesus, having taken [the] bread and blessed, broke [it] and gave [it] to the disciples, and said, Take, eat: this is my body.
Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brød det og gav Disciplene det og sagde: "Tager, æder; dette er mit Legeme."
27 And having taken [the] cup and given thanks, he gave [it] to them, saying, Drink ye all of it.
Og han tog en Kalk og takkede. gav dem den og sagde: "Drikker alle deraf;
28 For this is my blood, that of the [new] covenant, that shed for many for remission of sins.
thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse.
29 But I say to you, that I will not at all drink henceforth of this fruit of the vine, until that day when I drink it new with you in the kingdom of my Father.
Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige."
30 And having sung a hymn, they went out to the mount of Olives.
Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
31 Then saith Jesus to them, All ye shall be offended in me during this night. For it is written, I will smite the shepherd, and the sheep of the flock shall be scattered abroad.
Da siger Jesus til dem: "I skulle alle forarges på mig i denne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og Hjordens Får skulle adspredes.
32 But after that I shall be risen, I will go before you to Galilee.
Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for eder til Galilæa."
33 And Peter answering said to him, If all shall be offended in thee, I will never be offended.
Men Peter svarede og sagde til ham: "Om end alle ville forarges på dig, så vil jeg dog aldrig forarges."
34 Jesus said to him, Verily I say to thee, that during this night, before [the] cock shall crow, thou shalt deny me thrice.
Jesus sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange."
35 Peter says to him, If I should needs die with thee, I will in no wise deny thee. Likewise said all the disciples also.
Peter siger til ham: "Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig." Ligeså sagde også alle Disciplene.
36 Then Jesus comes with them to a place called Gethsemane, and says to the disciples, Sit here until I go away and pray yonder.
Da kommer Jesus med dem til en Gård, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: "Sætter eder her, medens jeg går derhen og beder."
37 And taking with [him] Peter and the two sons of Zebedee, he began to be sorrowful and deeply depressed.
Og han tog Peter og Zebedæus's to Sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes.
38 Then he says to them, My soul is very sorrowful even unto death; remain here and watch with me.
Da siger han til dem: "Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger med mig!"
39 And going forward a little he fell upon his face, praying and saying, My Father, if it be possible let this cup pass from me; but not as I will, but as thou [wilt].
Og han gik lidt frem, faldt på sit Ansigt, bad og sagde: "Min Fader! er det muligt, da gå denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil."
40 And he comes to the disciples and finds them sleeping, and says to Peter, Thus ye have not been able to watch one hour with me?
Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: "Så kunde I da ikke våge een Time med mig!
41 Watch and pray, that ye enter not into temptation: the spirit indeed [is] ready, but the flesh weak.
Våger og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Ånden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt."
42 Again going away a second time he prayed saying, My Father, if this cannot pass [from me] unless I drink it, thy will be done.
Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: "Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gå mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!"
43 And coming he found them again sleeping, for their eyes were heavy.
Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede.
44 And leaving them, he went away again and prayed the third time, saying the same thing.
Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord.
45 Then he comes to the disciples and says to them, Sleep on now and take your rest; behold, the hour has drawn nigh, and the Son of man is delivered up into the hands of sinners.
Da kommer han til Disciplene og siger til dem: "Sove I fremdeles og Hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forrådes i Synderes Hænder.
46 Arise, let us go; behold, he that delivers me up has drawn nigh.
Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær."
47 And while he was yet speaking, behold, Judas, one of the twelve, came, and with him a great crowd with swords and sticks from the chief priests and elders of the people.
Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste.
48 Now he that delivered him up had given them a sign, saying, Whomsoever I shall kiss, he it is: seize him.
Men han, som forrådte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!"
49 And immediately coming up to Jesus he said, Hail, Rabbi, and covered him with kisses.
Og han trådte straks hen til Jesus og sagde: "Hil være dig, Rabbi!" og kyssede ham.
50 But Jesus said to him, [My] friend, for what purpose art thou come? Then coming up they laid hands upon Jesus and seized him.
Men Jesus sagde til ham: "Ven, hvorfor kommer du her?" Da trådte de til og lagde Hånd på Jesus og grebe ham.
51 And behold, one of those with Jesus stretched out his hand and drew his sword, and smiting the bondman of the high priest took off his ear.
Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Hånden ud og drog sit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af.
52 Then saith Jesus to him, Return thy sword to its place; for all who take the sword shall perish by the sword.
Da siger Jesus til ham: "Stik dit Sværd igen på dets Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd.
53 Or thinkest thou that I cannot now call upon my Father, and he will furnish me more than twelve legions of angels?
Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle?
54 How then should the scriptures be fulfilled that thus it must be?
Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gå således til?"
55 In that hour Jesus said to the crowds, Are ye come out as against a robber with swords and sticks to take me? I sat daily [with you] teaching in the temple, and ye did not seize me.
I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: "I ere gåede ud ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke.
56 But all this is come to pass that the scriptures of the prophets may be fulfilled. Then all the disciples left him and fled.
Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes." Da forlode alle Disciplene ham og flyede.
57 Now they that had seized Jesus led [him] away to Caiaphas the high priest, where the scribes and the elders were assembled.
Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare forsamlede.
58 And Peter followed him at a distance, even to the palace of the high priest, and entering in sat with the officers to see the end.
Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gård, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde få.
59 And the chief priests and the elders and the whole sanhedrim sought false witness against Jesus, so that they might put him to death.
Men Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham.
60 And they found none, though many false witnesses came forward. But at the last two false witnesses came forward
Og de fandt intet, endskønt der trådte mange falske Vidner frem. Men til sidst trådte to frem og sagde:
61 and said, He said, I am able to destroy the temple of God, and in three days build it.
"Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage."
62 And the high priest standing up said to him, Answerest thou nothing? What do these witness against thee?
Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: "Svarer du intet på, hvad disse vidne imod dig?"
63 But Jesus was silent. And the high priest answering said to him, I adjure thee by the living God that thou tell us if thou art the Christ the Son of God.
Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: "Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn."
64 Jesus says to him, Thou hast said. Moreover, I say to you, From henceforth ye shall see the Son of man sitting at the right hand of power, and coming on the clouds of heaven.
Jesus siger til ham: "Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Hånd og komme på Himmelens Skyer."
65 Then the high priest rent his clothes, saying, He has blasphemed: what need have we any more of witnesses? behold, now ye have heard the blasphemy.
Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: "Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen.
66 What think ye? And they answering said, He is liable to the penalty of death.
Hvad tykkes eder?" Og de svarede og sagde: "Han er skyldig til Døden."
67 Then they spit in his face, and buffeted him, and some struck him with the palms of their hand,
Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham på Kinden
68 saying, Prophesy to us, Christ, Who is it who struck thee?
og sagde: "Profeter os, Kristus, hvem var det, der slog dig?"
69 But Peter sat without in the palace-court; and a maid came to him, saying, And thou wast with Jesus the Galilaean.
Men Peter sad udenfor i Gården; og en Pige kom hen til ham og sagde: "Også du var med Jesus Galilæeren."
70 But he denied before all, saying, I do not know what thou sayest.
Men han nægtede det i alles Påhør og sagde: "Jeg forstår ikke, hvad du siger."
71 And when he had gone out into the entrance, another [maid] saw him, and says to those there, This [man] also was with Jesus the Nazaraean.
Men da han gik ud i Portrummet, så en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: "Denne var med Jesus af Nazareth."
72 And again he denied with an oath: I do not know the man.
Og han nægtede det atter med en Ed: "Jeg kender ikke det Menneske."
73 And after a little, those who stood [there], coming to [him], said to Peter, Truly thou too art of them, for also thy speech makes thee manifest.
Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: "Sandelig, også du er en af dem. dit Mål røber dig jo også."
74 Then he began to curse and to swear, I know not the man. And immediately [the] cock crew.
Da begyndte han at forbande sig og sværge: "Jeg kender ikke det Menneske." Og straks galede Hanen.
75 And Peter remembered the word of Jesus, who had said [to him], Before [the] cock crow thou shalt deny me thrice. And he went forth without, and wept bitterly.
Og Peter kom Jesu Ord i Hu at han havde sagt: "Førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange." Og han gik udenfor og græd bitterligt.

< Matthew 26 >