< Mark 7 >

1 And the Pharisees and some of the scribes, coming from Jerusalem, are gathered together to him,
Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.
2 and seeing some of his disciples eat bread with defiled, that is, unwashed, hands,
Og da de så nogle af hans Disciple holde Måltid med vanhellige, det er utoede, Hænder
3 (for the Pharisees and all the Jews, unless they wash their hands diligently, do not eat, holding what has been delivered by the ancients;
thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;
4 and [on coming] from the market-place, unless they are washed, they do not eat; and there are many other things which they have received to hold, the washing of cups and vessels, and brazen utensils, and couches),
og når de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke,
5 then the Pharisees and the scribes ask him, Why do thy disciples not walk according to what has been delivered by the ancients, but eat the bread with defiled hands?
så spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: "Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Måltid med vanhellige Hænder?"
6 But he answering said to them, Well did Esaias prophesy concerning you hypocrites, as it is written, This people honour me with their lips, but their heart is far away from me.
Men han sagde til dem: "Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: "Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.
7 But in vain do they worship me, teaching [as their] teachings commandments of men.
Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud."
8 [For], leaving the commandment of God, ye hold what is delivered by men [to keep] — washings of vessels and cups, and many other such like things ye do.
I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering."
9 And he said to them, Well do ye set aside the commandment of God, that ye may observe what is delivered by yourselves [to keep].
Og han sagde til dem: "Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.
10 For Moses said, Honour thy father and thy mother; and, he who speaks ill of father or mother, let him surely die.
Thi Moses har sagt: "Ær din Fader og din Moder"; og:"Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig dø".
11 But ye say, If a man say to his father or his mother, [It is] corban (that is, gift), whatsoever thou mightest have profit from me by...
Men I sige: Når en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: "Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban (det er: Tempelgave),"
12 And ye no longer suffer him to do anything for his father or his mother;
da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder,
13 making void the word of God by your traditional teaching which ye have delivered; and many such like things ye do.
idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I."
14 And having called again the crowd, he said to them, Hear me, all [of you], and understand:
Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hører mig alle, og forstår!
15 There is nothing from outside a man entering into him which can defile him; but the things which go out from him, those it is which defile the man.
Der er intet uden for Mennesket, som, når det går ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der går ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.
16 If any one have ears to hear, let him hear.
Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"
17 And when he went indoors from the crowd, his disciples asked him concerning the parable.
Og da han var gået ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.
18 And he says to them, Are ye also thus unintelligent? Do ye not perceive that all that is outside entering into the man cannot defile him,
Og han siger til dem: "Ere også I så uforstandige? Forstå I ikke, at intet, som udefra går ind i Mennesket, kan gøre ham uren?
19 because it does not enter into his heart but into his belly, and goes out into the draught, purging all meats?
Thi det går ikke ind i hans Hjerte men i hans Bug og går ud ad den naturlige Vej, og således renses al Maden."
20 And he said, That which goes forth out of the man, that defiles the man.
Men han sagde: "Det, som går ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.
21 For from within, out of the heart of men, go forth evil thoughts, adulteries, fornications, murders,
Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgå de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,
22 thefts, covetousness, wickednesses, deceit, licentiousness, a wicked eye, injurious language, haughtiness, folly;
Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhånelse, Hovmod, Fremfusenhed;
23 all these wicked things go forth from within and defile the man.
alle disse onde Ting udgå indvortes fra og gøre Mennesket urent."
24 And he rose up and went away thence into the borders of Tyre and Sidon; and having entered into a house he would not have any one know [it], and he could not be hid.
Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;
25 But immediately a woman, whose little daughter had an unclean spirit, having heard of him, came and fell at his feet
men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Ånd, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;
26 (and the woman was a Greek, Syrophenician by race), and asked him that he would cast the demon out of her daughter.
(men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde), og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Ånd af hendes Datter.
27 But [Jesus] said to her, Suffer the children to be first filled; for it is not right to take the children's bread and cast it to the dogs.
Og han sagde til hende: "Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de små Hunde."
28 But she answered and says to him, Yea, Lord; for even the dogs under the table eat of the children's crumbs.
Men hun svarede og siger til ham: "Jo, Herre! også de små Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler."
29 And he said to her, Because of this word, go thy way, the demon is gone out of thy daughter.
Og han sagde til hende: "For dette Ords Skyld gå bort; den onde Ånd er udfaren af din Datter"
30 And having gone away to her house she found the demon gone out, and her daughter lying on the bed.
Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende på Sengen og den onde Ånd udfaren.
31 And again having left the borders of Tyre and Sidon, he came to the sea of Galilee, through the midst of the coasts of Decapolis.
Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.
32 And they bring to him a deaf [man] who could not speak right, and they beseech him that he might lay his hand on him.
Og de bringe ham en døv, som også vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Hånden på ham.
33 And having taken him away from the crowd apart, he put his fingers to his ears; and having spit, he touched his tongue;
Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge
34 and looking up to heaven he groaned, and says to him, Ephphatha, that is, Be opened.
og så op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: "Effata!" det er: lad dig op!
35 And immediately his ears were opened, and the band of his tongue was loosed and he spoke right.
Og hans Øren åbnedes, og straks løstes hans Tunges Bånd, og han talte ret.
36 And he charged them that they should speak to no one [of it]. But so much the more he charged them, so much the more abundantly they proclaimed it;
Og han bød dem, at de ikke måtte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.
37 and they were astonished above measure, saying, He does all things well; he makes both the deaf to hear, and the speechless to speak.
Og de bleve over al Måde slagne af Forundring og sagde: "Han har gjort alle Ting vel; både gør han, at de døve høre, og at målløse tale."

< Mark 7 >