< Mark 5 >

1 And they came to the other side of the sea, to the country of the Gadarenes.
Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land.
2 And immediately on his going out of the ship there met him out of the tombs a man possessed by an unclean spirit,
Og da han trådte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fra Gravene en Mand med en uren Ånd.
3 who had his dwelling in the tombs; and no one was able to bind him, not even with chains;
Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker.
4 because he had been often bound with fetters and chains, and the chains had been torn asunder by him, and the fetters were shattered; and no one was able to subdue him.
Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham.
5 And continually night and day, in the tombs and in the mountains, he was crying and cutting himself with stones.
Og han var altid Nat og Dag i Gravene og på Bjergene, skreg og slog sig selv med Sten.
6 But seeing Jesus from afar off, he ran and did him homage,
Men da han så Jesus. Langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham
7 and crying with a loud voice he says, What have I to do with thee, Jesus, Son of the Most High God? I adjure thee by God, torment me not.
og råbte med høj Røst og sagde: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besvæger dig ved Gud, at du ikke piner mig."
8 For he said to him, Come forth, unclean spirit, out of the man.
Thi han sagde til ham: "Far ud af Manden, du urene Ånd!"
9 And he asked him, What is thy name? And he says to him, Legion is my name, because we are many.
Og han spurgte ham: "Hvad er dit Navn?" Og han siger til ham: "Legion er mit Navn; thi vi ere mange."
10 And he besought him much that he would not send them away out of the country.
Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.
11 Now there was there just at the mountain a great herd of swine feeding;
Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;
12 and they besought him, saying, Send us into the swine that we may enter into them.
og de bade ham og sagde: "Send os i Svinene, så vi må fare i dem."
13 And Jesus [immediately] allowed them. And the unclean spirits going out entered into the swine, and the herd rushed down the steep slope, into the sea (about two thousand), and were choked in the sea.
Og han tilstedte dem det. Og de urene Ånder fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen
14 And those that were feeding them fled and reported it in the city and in the country. And they went out to see what it was that had taken place.
Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og på Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.
15 And they come to Jesus, and they see the possessed of demons sitting [and] clothed and sensible, [him] that had had the legion: and they were afraid.
Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde påklædt og ved Samling, og de frygtede.
16 And they that had seen [it] related to them how it had happened to the [man] possessed by demons, and concerning the swine.
Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gået den besatte, og om Svinene.
17 And they began to beg him to depart from their coasts.
Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gå bort fra deres Egn.
18 And as he went on board ship, the man that had been possessed by demons besought him that he might be with him.
Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han måtte være hos ham.
19 And he suffered him not, but says to him, Go to thine home to thine own people, and tell them how great things the Lord has done for thee, and has had mercy on thee.
Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: "Gå til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig."
20 And he went away and began to proclaim in the Decapolis how great things Jesus had done for him; and all wondered.
Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Bekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.
21 And Jesus having passed over in the ship again to the other side, a great crowd gathered to him; and he was by the sea.
Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.
22 And [behold] there comes one of the rulers of the synagogue, by name Jairus, and seeing him, falls down at his feet;
Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.
23 and he besought him much, saying, My little daughter is at extremity; [I pray] that thou shouldest come and lay thy hands upon her so that she may be healed, and may live.
Og han beder ham meget og siger: "Min lille Datter er på sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne på hende, for at hun må frelses og leve!"
24 And he went with him, and a large crowd followed him and pressed on him.
Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.
25 And a certain woman who had had a flux of blood twelve years,
Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År,
26 and had suffered much under many physicians, and had spent everything she had and had found no advantage from it, but had rather got worse,
og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.
27 having heard concerning Jesus, came in the crowd behind and touched his clothes;
Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved hans Klædebon.
28 for she said, If I shall touch but his clothes I shall be healed.
Thi hun sagde: "Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver jeg frelst."
29 And immediately her fountain of blood was dried up, and she knew in her body that she was cured from the scourge.
Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredt fra sin Plage.
30 And immediately Jesus, knowing in himself the power that had gone out of him, turning round in the crowd said, Who has touched my clothes?
Og straks da Jesus mærkede på sig selv, at den Kraft var udgået fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: "Hvem rørte ved mine Klæder?"
31 And his disciples said to him, Thou seest the crowd pressing on thee, and sayest thou, Who touched me?
Og hans Disciple sagde til ham: "Du ser, at Skaren trænger dig, og du siger: Hvem rørte ved mig?"
32 And he looked round about to see her who had done this.
Og han så sig om for at se hende, som havde gjort dette.
33 But the woman, frightened and trembling, knowing what had taken place in her, came and fell down before him, and told him all the truth.
Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden.
34 And he said to her, Daughter, thy faith has healed thee; go in peace, and be well of thy scourge.
Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; gå bort med Fred, og vær helbredt fra din Plage!"
35 While he was yet speaking, they come from the ruler of the synagogue's [house], saying, Thy daughter has died, why troublest thou the teacher any further?
Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens Hus og sige: "Din Datter er død, hvorfor umager du Mesteren længere?"
36 But Jesus [immediately], having heard the word spoken, says to the ruler of the synagogue, Fear not; only believe.
Men Jesus hørte det Ord, som blev sagt, og han siger til Synagogeforstanderen: "Frygt ikke, tro blot!"
37 And he suffered no one to accompany him save Peter and James, and John the brother of James.
Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.
38 And he comes to the house of the ruler of the synagogue, and sees the tumult, and people weeping and wailing greatly.
Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget.
39 And entering in he says to them, Why do ye make a tumult and weep? the child has not died, but sleeps.
Og han går ind og siger til dem: "Hvorfor larme og græde I? Barnet er ikke død, men det sover."
40 And they derided him. But he, having put [them] all out, takes with [him] the father of the child, and the mother, and those that were with him, and enters in where the child was lying.
Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og går ind, hvor Barnet var.
41 And having laid hold of the hand of the child, he says to her, Talitha koumi, which is, interpreted, Damsel, I say to thee, Arise.
Og han tager Barnet ved Hånden og siger til hende: "Talitha kumi!" hvilket er udlagt: "Pige, jeg siger dig, stå op!"
42 And immediately the damsel arose and walked, for she was twelve years old. And they were astonished with great astonishment.
Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv År gammel. Og de bleve straks overmåde forfærdede
43 And he charged them much that no one should know this; and he desired that [something] should be given her to eat.
Og han bød dem meget, at ingen måtte få dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise.

< Mark 5 >