< Luke 7 >

1 And when he had completed all his words in the hearing of the people, he entered into Capernaum.
Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Påhør, gik han ind i Kapernaum.
2 And a certain centurion's bondman who was dear to him was ill and about to die;
Men en Høvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og nær ved at dø.
3 and having heard of Jesus, he sent to him elders of the Jews, begging him that he might come and save his bondman.
men da han hørte om Jesus, sendte han nogle af Jødernes Ældste til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.
4 But they, being come to Jesus, besought him diligently, saying, He is worthy to whom thou shouldest grant this,
Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrængende og sagde: "Han er vel værd, at du gør dette for ham;
5 for he loves our nation, and himself has built the synagogue for us.
thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os."
6 And Jesus went with them. But already, when he was not far from the house, the centurion sent to him friends, saying to him, Lord, do not trouble thyself, for I am not worthy that thou shouldest enter under my roof.
Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra Huset, sendte Høvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: "Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke værdig til, at du skal gå ind under mit Tag.
7 Wherefore neither did I count myself worthy to come to thee. But say by a word and my servant shall be healed.
Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men sig det med et Ord, så bliver min Dreng helbredt.
8 For I also am a man placed under authority, having under myself soldiers, and I say to this [one], Go, and he goes; and to another, Come, and he comes; and to my bondman, Do this, and he does [it].
Jeg er jo selv et Menneske, som står under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gå! så går han; og til den anden: Kom! så kommer han; og til min Tjener: Gør dette! så gør han det."
9 And Jesus hearing this wondered at him, and turning to the crowd following him said, I say to you, Not even in Israel have I found so great faith.
Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: "Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet så stor en Tro."
10 And they who had been sent returning to the house found the bondman, who was ill, in good health.
Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener sund.
11 And it came to pass afterwards he went into a city called Nain, and many of his disciples and a great crowd went with him.
Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.
12 And as he drew near to the gate of the city, behold, a dead man was carried out, the only son of his mother, and she a widow, and a very considerable crowd of the city [was] with her.
Men da han nærmede sig Byens Port, se, da blev en død båren ud, som var sin Moders enbårne Søn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende.
13 And the Lord, seeing her, was moved with compassion for her, and said to her, Weep not;
Og da Herren så hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: "Græd ikke!"
14 and coming up he touched the bier, and the bearers stopped. And he said, Youth, I say to thee, Wake up.
Og han trådte til og rørte ved Båren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: "du unge Mand, jeg siger dig, stå op!"
15 And the dead sat up and began to speak; and he gave him to his mother.
Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder.
16 And fear seized on all, and they glorified God, saying, A great prophet has been raised up amongst us; and God has visited his people.
Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: "Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk."
17 And this report went out in all Judaea concerning him, and in all the surrounding country.
Og denne Tale om ham kom ud i hele Judæa og i hele det omliggende Land.
18 And the disciples of John brought him word concerning all these things:
Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig
19 and John, having called two of his disciples, sent to Jesus, saying, Art thou he that is coming, or are we to wait for another?
og sendte dem til Herren og lod sige: "Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"
20 But the men having come to him said, John the baptist has sent us to thee, saying, Art thou he that is coming, or are we to wait for another?
Og da Mændene kom til ham, sagde de: "Johannes Døberen har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"
21 In that hour he healed many of diseases and plagues and evil spirits, and to many blind he granted sight.
I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde Ånder og skænkede mange blinde Synet.
22 And Jesus answering said to them, Go, bring back word to John of what ye have seen and heard: that blind see, lame walk, lepers are cleansed, deaf hear, dead are raised, poor are evangelized;
Og han svarede og sagde til dem: "Går hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme gå, spedalske renses, døve høre, døde stå op, Evangeliet forkyndes for fattige;
23 and blessed is whosoever shall not be offended in me.
og salig er den, som ikke forarges på mig."
24 And the messengers of John having departed, he began to speak to the crowds concerning John: What went ye out into the wilderness to behold? a reed shaken by the wind?
Men da Johannes's Sendebud vare gåede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
25 But what went ye out to see? a man clothed in delicate garments? Behold, those who are in splendid clothing and live luxuriously are in the courts of kings.
Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere i Kongsgårdene.
26 But what went ye out to see? a prophet? Yea, I say to you, and [what is] more excellent than a prophet.
Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet!
27 This is he concerning whom it is written, Behold, I send my messenger before thy face, who shall prepare thy way before thee;
Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
28 for I say unto you, Among them that are born of women a greater [prophet] is no one than John [the baptist]; but he who is a little one in the kingdom of God is greater than he.
Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er større end han.
29 (And all the people who heard [it], and the tax-gatherers, justified God, having been baptised with the baptism of John;
Og hele Folket, som hørte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet de bleve døbte med Johannes's Dåb.
30 but the Pharisees and the lawyers rendered null as to themselves the counsel of God, not having been baptised by him.)
Men Farisæerne og de lovkyndige have foragtet Guds Råd med dem selv, idet de ikke bleve døbte af ham.
31 To whom therefore shall I liken the men of this generation, and to whom are they like?
Ved hvem skal jeg da ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ligne de?
32 They are like children sitting in the market-place, and calling one to another and saying, We have piped to you, and ye have not danced; we have mourned to you, and ye have not wept.
De ligne Børn, som sidde på Torvet og råbe til hverandre og sige: Vi blæste på Fløjte for eder, og I dansede ikke, vi sang Klagesange for eder, og I græd ikke.
33 For John the baptist has come neither eating bread nor drinking wine, and ye say, He has a demon.
Thi Johannes Døberen kom, som hverken spiste Brød eller drak Vin, og I sige: Han er besat.
34 The Son of man has come eating and drinking, and ye say, Behold an eater and wine-drinker, a friend of tax-gatherers and sinners;
Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en Frådser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven!
35 and wisdom has been justified of all her children.
Dog Visdommen er retfærdiggjort ved alle sine Børn!"
36 But one of the Pharisees begged him that he would eat with him. And entering into the house of the Pharisee he took his place at table;
Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords.
37 and behold, a woman in the city, who was a sinner, and knew that he was sitting at meat in the house of the Pharisee, having taken an alabaster box of myrrh,
Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad til Bords i Farisæerens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve;
38 and standing at his feet behind [him] weeping, began to wash his feet with tears; and she wiped them with the hairs of her head, and kissed his feet, and anointed [them] with the myrrh.
og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fødder og græd og begyndte at væde hans Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hovedhår og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven.
39 And the Pharisee who had invited him, seeing it, spoke with himself saying, This [person] if he were a prophet would have known who and what the woman is who touches him, for she is a sinner.
Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, så det, sagde han ved sig selv: "Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en Synderinde."
40 And Jesus answering said to him, Simon, I have somewhat to say to thee. And he says, Teacher, say [it].
Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Simon! jeg har noget at sige dig." Men han siger: "Mester, sig frem!"
41 There were two debtors of a certain creditor: one owed five hundred denarii and the other fifty;
"En Mand, som udlånte Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem Hundrede Denarer skyldig. men den anden halvtredsindstyve.
42 but as they had nothing to pay, he forgave both of them [their debt]: [say, ] which of them therefore will love him most?
Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?"
43 And Simon answering said, I suppose he to whom he forgave the most. And he said to him, Thou hast rightly judged.
Simon svarede og sagde: "Jeg holder for, den, hvem han eftergav mest?" Men han sagde til ham: "Du dømte ret."
44 And turning to the woman he said to Simon, Seest thou this woman? I entered into thy house; thou gavest me not water on my feet, but she has washed my feet with tears, and wiped them with her hair.
Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: "Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine Fødder; men hun vædede mine Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hår.
45 Thou gavest me not a kiss, but she from the time I came in has not ceased kissing my feet.
Du gav mig intet Kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine Fødder, fra jeg kom herind.
46 My head with oil thou didst not anoint, but she has anointed my feet with myrrh.
Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
47 For which cause I say to thee, Her many sins are forgiven; for she loved much; but he to whom little is forgiven loves little.
Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet."
48 And he said to her, Thy sins are forgiven.
Men han sagde til hende: "Dine Synder ere forladte!"
49 And they that were with [them] at table began to say within themselves, Who is this who forgives also sins?
Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: "Hvem er denne, som endog forlader Synder?"
50 And he said to the woman, Thy faith has saved thee; go in peace.
Men han sagde til Kvinden: "Din Tro har frelst dig, gå bort med Fred!"

< Luke 7 >