< John 6 >

1 After these things Jesus went away beyond the sea of Galilee, [or] of Tiberias,
Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø, Tiberias Søen.
2 and a great crowd followed him, because they saw the signs which he wrought upon the sick.
Og en stor Skare fulgte ham, fordi de så de Tegn, som han gjorde på de syge.
3 And Jesus went up into the mountain, and there sat with his disciples:
Men Jesus gik op på Bjerget og satte sig der med sine Disciple.
4 but the passover, the feast of the Jews, was near.
Men Påsken, Jødernes Højtid, var nær.
5 Jesus then, lifting up his eyes and seeing that a great crowd is coming to him, says to Philip, Whence shall we buy loaves that these may eat?
Da Jesus nu opløftede sine Øjne og så, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: "Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne få noget at spise?"
6 But this he said trying him, for he knew what he was going to do.
Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre.
7 Philip answered him, Loaves for two hundred denarii are not sufficient for them, that each may have some little [portion].
Filip svarede ham: "Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan få noget lidet."
8 One of his disciples, Andrew, Simon Peter's brother, says to him,
En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:
9 There is a little boy here who has five barley loaves and two small fishes; but this, what is it for so many?
"Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Småfisk; men hvad er dette til så mange?"
10 [And] Jesus said, Make the men sit down. Now there was much grass in the place: the men therefore sat down, in number about five thousand.
Jesus sagde: "Lader Folkene sætte sig ned;" og der var meget Græs på Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.
11 And Jesus took the loaves, and having given thanks, distributed [them] to those that were set down; and in like manner of the small fishes as much as they would.
Så tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes også af Småfiskene så meget, de vilde.
12 And when they had been filled, he says to his disciples, Gather together the fragments which are over and above, that nothing may be lost.
Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: "Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gå til Spilde."
13 They gathered [them] therefore together, and filled twelve hand-baskets full of fragments of the five barley loaves, which were over and above to those that had eaten.
Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde fået Mad.
14 The men therefore, having seen the sign which Jesus had done, said, This is truly the prophet which is coming into the world.
Da nu Folkene så det Tegn, som han havde gjort, sagde de: "Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden."
15 Jesus therefore knowing that they were going to come and seize him, that they might make [him] king, departed again to the mountain himself alone.
Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op på Bjerget, ganske alene.
16 But when evening was come, his disciples went down to the sea,
Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.
17 and having gone on board ship, they went over the sea to Capernaum. And it had already become dark, and Jesus had not come to them,
Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.
18 and the sea was agitated by a strong wind blowing.
Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.
19 Having rowed then about twenty-five or thirty stadia, they see Jesus walking on the sea and coming near the ship; and they were frightened.
Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre på Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.
20 But he says to them, It is I: be not afraid.
Men han siger til dem: "Det er mig; frygter ikke!"
21 They were willing therefore to receive him into the ship; and immediately the ship was at the land to which they went.
Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.
22 On the morrow the crowd which stood on the other side of the sea, having seen that there was no other little ship there except that into which his disciples had got, and that Jesus had not gone with his disciples into the ship, but [that] his disciples had gone away alone;
Den næste dag så Skaren, som stod på hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gået om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,
23 (but other little ships out of Tiberias came near to the place where they ate bread after the Lord had given thanks; )
(men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):
24 when therefore the crowd saw that Jesus was not there, nor his disciples, they got into the ships, and came to Capernaum, seeking Jesus.
da Skaren nu så, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.
25 And having found him the other side of the sea, they said to him, Rabbi, when art thou arrived here?
Og da de fandt ham på hin Side af Søen, sagde de til ham: "Rabbi! når er du kommen hid?"
26 Jesus answered them and said, Verily, verily, I say to you, Ye seek me not because ye have seen signs, but because ye have eaten of the loaves and been filled.
Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I så Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.
27 Work not [for] the food which perishes, but [for] the food which abides unto life eternal, which the Son of man shall give to you; for him has the Father sealed, [even] God. (aiōnios g166)
Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet." (aiōnios g166)
28 They said therefore to him, What should we do that we may work the works of God?
Da sagde de til ham: "Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde på Guds Gerninger?"
29 Jesus answered and said to them, This is the work of God, that ye believe on him whom he has sent.
Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds Gerning, at I tro på den, som han udsendte."
30 They said therefore to him, What sign then doest thou that we may see and believe thee? what dost thou work?
Da sagde de til ham: "Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?
31 Our fathers ate the manna in the wilderness, as it is written, He gave them bread out of heaven to eat.
Vore Fædre åde Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde."
32 Jesus therefore said to them, Verily, verily, I say to you, [It is] not Moses that has given you the bread out of heaven; but my Father gives you the true bread out of heaven.
Da sagde Jesus til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen.
33 For the bread of God is he who comes down out of heaven and gives life to the world.
Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv."
34 They said therefore to him, Lord, ever give to us this bread.
Da sagde de til ham: "Herre! giv os altid dette Brød!"
35 [And] Jesus said to them, I am the bread of life: he that comes to me shall never hunger, and he that believes on me shall never thirst at any time.
Jesus sagde til dem: "Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste.
36 But I have said to you, that ye have also seen me and do not believe.
Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.
37 All that the Father gives me shall come to me, and him that comes to me I will not at all cast out.
Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.
38 For I am come down from heaven, not that I should do my will, but the will of him that has sent me.
Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
39 And this is the will of him that has sent me, that of all that he has given me I should lose nothing, but should raise it up in the last day.
Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det på den yderste Dag.
40 For this is the will of my Father, that every one who sees the Son, and believes on him, should have life eternal; and I will raise him up at the last day. (aiōnios g166)
Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror på ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag." (aiōnios g166)
41 The Jews therefore murmured about him, because he said, I am the bread which has come down out of heaven.
Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: "Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen,"
42 And they said, Is not this Jesus the son of Joseph, whose father and mother we have known? how then does he say, I am come down out of heaven?
og de sagde: "Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?"
43 Jesus therefore answered and said to them, Murmur not among yourselves.
Jesus svarede og sagde til dem: "Knurrer ikke indbyrdes!
44 No one can come to me except the Father who has sent me draw him, and I will raise him up in the last day.
Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.
45 It is written in the prophets, And they shall be all taught of God. Every one that has heard from the Father [himself], and has learned [of him], comes to me;
Der er skrevet hos Profeterne: "Og de skulle alle være oplærte af Gud." Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig.
46 not that any one has seen the Father, except he who is of God, he has seen the Father.
Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.
47 Verily, verily, I say to you, He that believes [on me] has life eternal. (aiōnios g166)
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, har et evigt Liv. (aiōnios g166)
48 I am the bread of life.
Jeg er Livets Brød.
49 Your fathers ate the manna in the wilderness and died.
Eders Fædre åde Manna i Ørkenen og døde.
50 This is the bread which comes down out of heaven, that one may eat of it and not die.
Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø.
51 I am the living bread which has come down out of heaven: if any one shall have eaten of this bread he shall live for ever; but the bread withal which I shall give is my flesh, which I will give for the life of the world. (aiōn g165)
Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv." (aiōn g165)
52 The Jews therefore contended among themselves, saying, How can he give us this flesh to eat?
Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: "Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?"
53 Jesus therefore said to them, Verily, verily, I say unto you, Unless ye shall have eaten the flesh of the Son of man, and drunk his blood, ye have no life in yourselves.
Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.
54 He that eats my flesh and drinks my blood has life eternal, and I will raise him up at the last day: (aiōnios g166)
Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag. (aiōnios g166)
55 for my flesh is truly food and my blood is truly drink.
Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.
56 He that eats my flesh and drinks my blood dwells in me and I in him.
Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.
57 As the living Father has sent me and I live on account of the Father, he also who eats me shall live also on account of me.
Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligeså skal også den, som æder mig, leve i Kraft af mig.
58 This is the bread which has come down out of heaven. Not as the fathers ate and died: he that eats this bread shall live for ever. (aiōn g165)
dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre åde og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig." (aiōn g165)
59 These things he said in [the] synagogue, teaching in Capernaum.
Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.
60 Many therefore of his disciples having heard [it] said, This word is hard; who can hear it?
Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: "Dette er en hård Tale; hvem kan høre den?"
61 But Jesus, knowing in himself that his disciples murmur concerning this, said to them, Does this offend you?
Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: "Forarger dette eder?
62 If then ye see the Son of man ascending up where he was before?
Hvad om I da få at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var før?
63 It is the Spirit which quickens, the flesh profits nothing: the words which I have spoken unto you are spirit and are life.
Det er Ånden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere Ånd og ere Liv.
64 But there are some of you who do not believe. For Jesus knew from the beginning who they were who did not believe, and who would deliver him up.
Men der er nogle af eder, som ikke tro." Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forråde ham.
65 And he said, Therefore said I unto you, that no one can come to me unless it be given to him from the Father.
Og han sagde: "Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen."
66 From that [time] many of his disciples went away back and walked no more with him.
Fra den Tid trådte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.
67 Jesus therefore said to the twelve, Will ye also go away?
Jesus sagde da til de tolv: "Mon også I ville gå bort?"
68 Simon Peter answered him, Lord, to whom shall we go? thou hast words of life eternal; (aiōnios g166)
Simon Peter svarede ham: "Herre! til hvem skulle vi gå hen? Du har det evige Livs Ord; (aiōnios g166)
69 and we have believed and known that thou art the holy one of God.
og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige."
70 Jesus answered them, Have not I chosen you the twelve? and of you one is a devil.
Jesus svarede dem: "Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djævel?"
71 Now he spoke of Judas [the son] of Simon, Iscariote, for he [it was who] should deliver him up, being one of the twelve.
Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham, som siden skulde forråde ham, skønt han var en af de tolv.

< John 6 >