Job 34
1 Moreover Elihu answered and said,
Og Elihu tog til Orde og sagde:
2 Hear my words, ye wise [men]; and give ear unto me, ye that have knowledge.
"Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, lån mig Øre!
3 For the ear trieth words, as the palate tasteth food.
Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad;
4 Let us choose for ourselves what is right; let us know among ourselves what is good!
lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
5 For Job hath said, I am righteous, and God hath taken away my judgment:
Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
6 Should I lie against my right? My wound is incurable without transgression.
min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"
7 What man is like Job? he drinketh up scorning like water,
Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
8 And goeth in company with workers of iniquity, and walketh with wicked men.
søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk!
9 For he hath said, It profiteth not a man if he delight himself in God.
Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"
10 Therefore hearken unto me, ye men of understanding: Far be wickedness from God, and wrong from the Almighty!
Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
11 For a man's work will he render to him, and cause every one to find according to [his] way.
nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
12 Yea, surely, God acteth not wickedly, and the Almighty perverteth not judgment.
Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
13 Who hath entrusted to him the earth? and who hath disposed the whole world?
Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
14 If he only thought of himself, [and] gathered unto him his spirit and his breath,
Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen,
15 All flesh would expire together, and man would return to the dust.
da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
16 If now [thou hast] understanding, hear this: give ear to the voice of my words!
Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord!
17 Should he that hateth right indeed govern? and wilt thou condemn the All-just?
Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
18 Shall one say to a king, Belial? to nobles, Wicked?
Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd,
19 [How then to him] that accepteth not the persons of princes, nor regardeth the rich man more than the poor? for they are all the work of his hands.
som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
20 In a moment they die, even at midnight the people are convulsed and pass away; and the strong are taken away without hand.
Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.
21 For his eyes are upon the ways of man, and he seeth all his steps.
Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
22 There is no darkness, nor shadow of death, where the workers of iniquity may hide themselves.
der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.
23 For he doth not long consider a man, to bring him before God in judgment.
Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
24 He breaketh in pieces mighty men without inquiry, and setteth others in their stead;
han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
25 Since he knoweth their actions; and he overthroweth [them] in the night, and they are crushed.
Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
26 He striketh them as wicked men in the open sight of others,
for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
27 Because they have turned back from him, and would consider none of his ways;
fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
28 So that they cause the cry of the poor to come unto him, and he heareth the cry of the afflicted.
så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig.
29 When he giveth quietness, who then will disturb? and when he hideth [his] face, who shall behold him? and this towards a nation, or towards a man alike;
Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog,
30 That the ungodly man reign not, that the people be not ensnared.
for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
31 For hath he said unto God, I bear [chastisement], I will not offend;
Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,
32 What I see not, teach thou me; if I have done wrong, I will do so no more?
jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!"
33 Shall he recompense according to thy mind? for thou hast refused [his judgment]; for thou so choosest, and not I; speak then what thou knowest.
skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!
34 Men of understanding will say to me, and a wise man who heareth me:
Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
35 Job hath spoken without knowledge, and his words were not with intelligence.
"Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
36 Would that Job may be tried unto the end, because of [his] answers after the manner of evil men!
Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!
37 For he addeth rebellion unto his sin, he clappeth [his hands] among us, and multiplieth his words against God.
Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!"
