< Hebrews 5 >

1 For every high priest taken from amongst men is established for men in things relating to God, that he may offer both gifts and sacrifices for sins;
Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære både Gaver og Slagtofre for Synder,
2 being able to exercise forbearance towards the ignorant and erring, since he himself also is clothed with infirmity;
som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han også selv er stedt i Skrøbelighed
3 and, on account of this [infirmity], he ought, even as for the people, so also for himself, to offer for sins.
og for dens Skyld må frembære Syndoffer, som for Folket således også for sig selv
4 And no one takes the honour to himself but [as] called by God, even as Aaron also.
Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo også Aron.
5 Thus the Christ also has not glorified himself to be made a high priest; but he who had said to him, Thou art my Son, I have to-day begotten thee.
Således har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag,"
6 Even as also in another [place] he says, Thou [art] a priest for ever according to the order of Melchisedec. (aiōn g165)
som han jo også siger et andet Sted: "Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis," (aiōn g165)
7 Who in the days of his flesh, having offered up both supplications and entreaties to him who was able to save him out of death, with strong crying and tears; (and having been heard because of his piety; )
han, som i sit Køds Dage med stærkt Råb og Tårer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angst,
8 though he were Son, he learned obedience from the things which he suffered;
og således, endskønt han var Søn, lærte Lydighed af det, han led,
9 and having been perfected, became to all them that obey him, author of eternal salvation; (aiōnios g166)
og efter at være fuldkommet blev Årsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham, (aiōnios g166)
10 addressed by God [as] high priest according to the order of Melchisedec.
idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.
11 Concerning whom we have much to say, and hard to be interpreted in speaking [of it], since ye are become dull in hearing.
Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre.
12 For when for the time ye ought to be teachers, ye have again need that [one] should teach you what [are] the elements of the beginning of the oracles of God, and are become such as have need of milk, [and] not of solid food.
Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne sådanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.
13 For every one that partakes of milk [is] unskilled in the word of righteousness, for he is a babe;
Thi hver, som får Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;
14 but solid food belongs to full-grown men, who, on account of habit, have their senses exercised for distinguishing both good and evil.
men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som på Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.

< Hebrews 5 >