< 1 Corinthians 7 >

1 But concerning the things of which ye have written [to me]: [It is] good for a man not to touch a woman;
Men hvad det angaar, hvorom I skreve til mig, da er det godt for en Mand ikke at røre en Kvinde;
2 but on account of fornications, let each have his own wife, and each [woman] have her own husband.
men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver Kvinde have sin egen Mand.
3 Let the husband render her due to the wife, and in like manner the wife to the husband.
Manden yde Hustruen sin Skyldighed; ligeledes ogsaa Hustruen Manden.
4 The wife has not authority over her own body, but the husband: in like manner also the husband has not authority over his own body, but the wife.
Hustruen raader ikke over sit eget Legeme, men Manden; ligesaa raader heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen.
5 Defraud not one another, unless, it may be, by consent for a time, that ye may devote yourselves to prayer, and again be together, that Satan tempt you not because of your incontinency.
Unddrager eder ikke hinanden, uden maaske med fælles Samtykke, til en Tid, for at I kunne have Ro til Bønnen, og for saa atter at være sammen, for at Satan ikke skal friste eder, fordi I ikke formaa at være afholdende.
6 But this I say, as consenting [to], not as commanding [it].
Men dette siger jeg som en Indrømmelse, ikke som en Befaling.
7 Now I wish all men to be even as myself: but every one has his own gift of God: one man thus, and another thus.
Jeg ønsker dog, at alle Mennesker maatte være, som jeg selv er; men hver har sin egen Naadegave fra Gud, den ene saa, den anden saa.
8 But I say to the unmarried and to the widows, It is good for them that they remain even as I.
Til de ugifte og til Enkerne siger jeg, at det er godt for dem, om de forblive som jeg.
9 But if they have not control over themselves, let them marry; for it is better to marry than to burn.
Men kunne de ikke være afholdende, da lad dem gifte sig; thi det er bedre at gifte sig end at lide Brynde.
10 But to the married I enjoin, not I, but the Lord, Let not wife be separated from husband;
Men de gifte byder ikke jeg, men Herren, at en Hustru ikke skal skille sig fra sin Mand; (
11 (but if also she shall have been separated, let her remain unmarried, or be reconciled to her husband; ) and let not husband leave wife.
men om hun virkeligt skiller sig fra ham, da forblive hun ugift eller forlige sig med Manden; ) og at en Mand ikke skal forlade sin Hustru.
12 But as to the rest, I say, not the Lord, If any brother have an unbelieving wife, and she consent to dwell with him, let him not leave her.
Men til de andre siger jeg, ikke Herren: Dersom nogen Broder har en vantro Hustru, og denne samtykker i at bo hos ham, saa forlade han hende ikke!
13 And a woman who has an unbelieving husband, and he consents to dwell with her, let her not leave [her] husband.
Og dersom en Hustru har en vantro Mand, og denne samtykker i at bo hos hende, saa forlade hun ikke Manden!
14 For the unbelieving husband is sanctified in the wife, and the unbelieving wife is sanctified in the brother; since [otherwise] indeed your children are unclean, but now they are holy.
Thi den vantro Mand er helliget ved Hustruen, og den vantro Hustru er helliget ved Manden; ellers vare jo eders Børn urene, men nu ere de hellige.
15 But if the unbeliever go away, let them go away; a brother or a sister is not bound in such [cases], but God has called us in peace.
Men skiller den vantro sig, saa lad ham skille sig; ingen Broder eller Søster er trælbunden i saadanne Tilfælde; men Gud har kaldet os til Fred.
16 For what knowest thou, O wife, if thou shalt save thy husband? or what knowest thou, O husband, if thou shalt save thy wife?
Thi hvad ved du, Hustru! om du kan frelse din Mand? eller hvad ved du, Mand! om du kan frelse din Hustru?
17 However, as the Lord has divided to each, as God has called each, so let him walk; and thus I ordain in all the assemblies.
Kun vandre enhver saaledes, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham; og saaledes forordner jeg i alle Menighederne.
18 Has any one been called circumcised? let him not become uncircumcised: has any one been called in uncircumcision? let him not be circumcised.
Blev nogen kaldet som omskaaren, han lade ikke Forhud drage over; er nogen kaldet som uomskaaren, han lade sig ikke omskære!
19 Circumcision is nothing, and uncircumcision is nothing; but keeping God's commandments.
Omskærelse har intet at sige, og Forhud har intet at sige, men det at holde Guds Bud.
20 Let each abide in that calling in which he has been called.
Hver blive i den Stand, hvori han blev kaldet!
21 Hast thou been called [being] a bondman, let it not concern thee; but and if thou canst become free, use [it] rather.
Blev du kaldet som Træl, da lad det ikke bekymre dig, men om du ogsaa kan blive fri, da gør hellere Brug deraf!
22 For the bondman that is called in [the] Lord is the Lord's freedman; in like manner [also] the freeman being called is Christ's bondman.
Thi den, der er kaldet i Herren som Træl, er Herrens frigivne; ligesaa er den, der er kaldet som fri, Kristi Træl.
23 Ye have been bought with a price; do not be the bondmen of men.
Dyrt bleve I købte, vorder ikke Menneskers Trælle!
24 Let each, wherein he is called, brethren, therein abide with God.
I den Stand, hvori enhver blev kaldet, Brødre, deri blive han for Gud!
25 But concerning virgins, I have no commandment of [the] Lord; but I give my opinion, as having received mercy of [the] Lord to be faithful.
Men om Jomfruerne har jeg ikke nogen Befaling fra Herren, men giver min Mening til Kende som den, hvem Herren barmhjertigt har forundt at være troværdig.
26 I think then that this is good, on account of the present necessity, that [it is] good for a man to remain so as he is.
Jeg mener altsaa dette, at det paa Grund af den forhaandenværende Nød er godt for et Menneske at være saaledes, som han er.
27 Art thou bound to a wife? seek not to be loosed; art thou free from a wife? do not seek a wife.
Er du bunden til en Kvinde, da søg ikke at blive løst; er du ikke bunden, da søg ikke en Hustru!
28 But if thou shouldest also marry, thou hast not sinned; and if the virgin marry, they have not sinned: but such shall have tribulation in the flesh; but I spare you.
Men om du ogsaa gifter dig, synder du ikke; og om en Jomfru gifter sig, synder hun ikke; dog ville saadanne faa Trængsel i Kødet. Men jeg skaaner eder.
29 But this I say, brethren, the time is straitened. For the rest, that they who have wives, be as not having [any]:
Men dette siger jeg eder, Brødre! at Tiden er kort, for at herefter baade de, der have Hustruer, skulle være, som om de ingen have,
30 and they that weep, as not weeping; and they that rejoice, as not rejoicing; and they that buy, as not possessing;
og de, der græde, som om de ikke græde, og de, der glæde sig, som om de ikke glæde sig, og de, der købe, som om de ikke besidde,
31 and they that use the world, as not disposing of it as their own; for the fashion of this world passes.
og de, der bruge denne Verden, som om de ikke gøre Brug af den; thi denne Verdens Skikkelse forgaar.
32 But I wish you to be without care. The unmarried cares for the things of the Lord, how he shall please the Lord;
Men jeg ønsker, at I maa være uden Bekymring. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, hvorledes han kan behage Herren;
33 but he that has married cares for the things of the world, how he shall please his wife.
men den gifte er bekymret for de Ting, som høre Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen.
34 There is a difference between the wife and the virgin. The unmarried cares for the things of the Lord, that she may be holy both in body and spirit; but she that has married cares for the things of the world, how she shall please her husband.
Og der er ogsaa Forskel imellem Hustruen og Jomfruen. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, for at hun kan være hellig baade paa Legeme og Aand; men den gifte er bekymret for det, som hører Verden til, hvorledes hun kan behage Manden.
35 But I say this for your own profit; not that I may set a snare before you, but for what [is] seemly, and waiting on the Lord without distraction.
Men dette siger jeg til eders eget Gavn, ikke for at kaste en Snare om eder, men for at bevare Sømmelighed og en urokkelig Vedhængen ved Herren.
36 But if any one think that he behaves unseemly to his virginity, if he be beyond the flower of his age, and so it must be, let him do what he will, he does not sin: let them marry.
Men dersom nogen mener at volde sin ugifte Datter Skam, om hun sidder over Tiden, og det maa saa være, han gøre, hvad han vil, han synder ikke; lad dem gifte sig!
37 But he who stands firm in his heart, having no need, but has authority over his own will, and has judged this in his heart to keep his own virginity, he does well.
Men den, som staar fast i sit Hjerte og ikke er tvungen, men har Raadighed over sin Villie og har besluttet dette i sit Hjerte at holde sin Datter ugift, han gør vel.
38 So that he that marries himself does well; and he that does not marry does better.
Altsaa, baade den, som bortgifter sin Datter, gør vel, og den, som ikke bortgifter hende, gør bedre.
39 A wife is bound for whatever time her husband lives; but if the husband be fallen asleep, she is free to be married to whom she will, only in [the] Lord.
En Hustru er bunden, saa længe hendes Mand lever; men dersom Manden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil, kun at det sker i Herren.
40 But she is happier if she so remain, according to my judgment; but I think that I also have God's Spirit.
Men lykkeligere er hun, om hun forbliver saaledes, som hun er, efter min Mening; men ogsaa jeg mener at have Guds Aand.

< 1 Corinthians 7 >