< Proverbs 7 >

1 My son, guard my words and conceal my precepts within you.
Min Søn, vogt dig mine Ord, mine Bud maa du gemme hos dig;
2 Son, preserve my commandments, and you shall live. And keep my law as the pupil of your eye.
vogt mine Bud, saa skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
3 Bind it with your fingers; write it on the tablets of your heart.
bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle,
4 Say to wisdom, “You are my sister,” and call prudence your friend.
sig til Visdommen: »Du er min Søster!« og kald Forstanden Veninde,
5 So may she guard you from the woman who is an outsider, and from the stranger who sweetens her words.
at den maa vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
6 For I gaze from the window of my house, through the lattice,
Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
7 and I see little ones. I consider a frenzied youth,
og blandt de tankeløse saa jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
8 who crosses the street at the corner and close to the way of that house.
han gik paa Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem paa Vej til hendes Hus
9 He steps into shadows, as day becomes evening, into the darkness and gloom of the night.
i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
10 And behold, a woman meets him, dressed like a harlot, prepared to captivate souls: chattering and rambling,
Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
11 unwilling to bear silence, unable to keep her feet at home,
løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
12 now outside, now in the streets, now lying in ambush near the corners.
snart paa Gader, snart paa Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun;
13 And overtaking the youth, she kisses him, and with a provocative face, she flatters him, saying:
hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
14 “I vowed sacrifices for well-being. Today I have repaid my vows.
»Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
15 Because of this, I have gone out to meet you, desiring to see you, and I have found you.
gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
16 I have woven my bed with cords. I have strewn it with embroidered tapestries from Egypt.
Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred,
17 I have sprinkled my bed with myrrh, aloe, and cinnamon.
jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
18 Come, let us be inebriated in abundance, and let us delight in the embraces of desire, until the day begins to dawn.
kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
19 For my husband is not in his house. He has gone away on a very long journey.
Thi Manden er ikke hjemme, paa Langfærd er han draget;
20 He took with him a bag of money. He will return to his house on the day of the full moon.”
Pengepungen tog han med, ved Fuldmaane kommer han hjem!«
21 She enmeshed him with many words, and she drew him forward with the flattery of her lips.
Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
22 Immediately, he follows her, like an ox being led to the sacrifice, and like a lamb acting lasciviously, and not knowing that he is being drawn foolishly into chains,
tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
23 until the arrow pierces his liver. It is just as if a bird were to hurry into the snare. And he does not know that his actions endanger his own soul.
til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
24 Therefore, my son, hear me now, and attend to the words of my mouth.
Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
25 Do not let your mind be pulled into her ways. And do not be deceived by her paths.
Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild paa hendes Stier;
26 For she has tossed aside many wounded, and some of those who were very strong have been slain by her.
thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
27 Her household is the way to Hell, reaching even to the inner places of death. (Sheol h7585)
Hendes Hus er Dødsrigets Veje, som fører til Dødens Kamre. (Sheol h7585)

< Proverbs 7 >