< Job 19 >

1 But Job answered by saying:
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 How long will you afflict my soul and wear me down with words?
Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slaa mig sønder med Ord?
3 So, ten times you confound me and are not ashamed to oppress me.
I haaner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
4 Now, of course, if I have been ignorant, my ignorance will be with me.
Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
5 But you have risen up against me, and you accuse me to my disgrace.
Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
6 At least now you should understand that God has not afflicted me with a balanced judgment, though he has encompassed me with his scourges.
Saa vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
7 Behold, I will cry out, enduring violence, and no one will hear. I will announce loudly, but there is no one who may judge.
Se, jeg skriger: Vold! men faar ikke Svar, raaber om Hjælp, der er ingen Ret.
8 He has hemmed in my path, and I cannot pass; he has added darkness to my difficult path.
Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
9 He has plundered me of my glory, and he has stolen the crown from my head.
han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
10 He has destroyed me on every side, and I am lost, and, like an uprooted tree, he has taken away my hope.
brød mig ned overalt, saa jeg maa bort, oprykked mit Haab som Træet;
11 His fury has raged against me, and in this way he has treated me like his enemy.
hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
12 His troops have gathered together, and they have made their way to me, and they have besieged my tabernacle all around.
samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
13 He has put my brothers far from me, and my friends have withdrawn from me like strangers.
Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
14 My kinsmen have forsaken me, and those who knew me, have forgotten me.
mine nærmeste og Kendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
15 The inhabitants of my house and my maidservants treat me just as if I were a stranger, and I have been like a sojourner in their eyes.
mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
16 I called my servant, and he did not respond; I pleaded with him with my own mouth.
ej svarer min Træl, naar jeg kalder, jeg maa trygle ham med min Mund;
17 My wife has shuddered at my breath, and I have begged the sons of my loins.
ved min Aande væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
18 Even the foolish have looked down on me, and, when I withdrew from them, they spoke ill of me.
selv Drenge agter mig ringe, naar jeg rejser mig, taler de mod mig;
19 Those who were sometimes my counselors, treat me like an abomination; and he whom I valued the most has turned against me.
Standsfæller væmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
20 Since my flesh has been consumed, my bone adheres to my skin, and only my lips have been left around my teeth.
Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
21 Have mercy on me, have compassion on me, at least you my friends, because the hand of the Lord has touched me.
Naade, mine Venner, Naade, thi Guds Haand har rørt mig!
22 Why do you pursue me just as God does, and satiate yourselves with my flesh?
Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
23 Who will grant to me that my words may be written down? Who will grant to me that they may be inscribed in a book,
Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
24 with an iron pen and a plate of lead, or else be carved in stone?
med Griffel af Jern, med Bly indristet i Klippen for evigt!
25 For I know that my Redeemer lives, and on the last day I will rise out of the earth.
Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer staa frem.
26 And I will be enveloped again with my skin, and in my flesh I will see my God.
Naar min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
27 It is he whom I myself will see, and he whom my eyes will behold, and no other. This, my hope, has taken rest in my bosom.
hvem jeg skal se paa min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgaar i mit Indre!
28 Why then do you now say: “Let us pursue him, and let us find a basis to speak against him?”
Naar I siger: »Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!«
29 So then, flee from the face of the sword, for the sword is the avenger of iniquities; but know this: there is to be a judgment.
saa tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!

< Job 19 >