< Ecclesiastes 1 >

1 The words of Ecclesiastes, the son of David, the king of Jerusalem.
Ord af Prædikeren, Davids Søn, Konge i Jerusalem.
2 Ecclesiastes said: Vanity of vanities! Vanity of vanities, and all is vanity!
Endeløs Tomhed, sagde Prædikeren, endeløs Tomhed, alt er Tomhed!
3 What more does a man have from all his labor, as he labors under the sun?
Hvad Vinding har Mennesket af al den Flid, han gør sig under Solen?
4 A generation passes away, and a generation arrives. But the earth stands forever.
Slægt gaar, og Slægt kommer, men Jorden staar til evig Tid.
5 The sun rises and sets; it returns to its place, and from there, being born again,
Sol staar op, og Sol gaar ned og haster igen til sin Opgangs Sted.
6 it circles through the south, and arcs toward the north. The spirit continues on, illuminating everything in its circuit, and turning again in its cycle.
Vinden gaar mod Syd og drejer mod Nord, den drejer atter og atter og vender tilbage til samme Kredsløb.
7 All rivers enter into the sea, and the sea does not overflow. To the place from which the rivers go out, they return, so that they may flow again.
Alle Bække løber i Havet, men Havet bliver ikke fuldt; det Sted, til hvilket Bækkene løber, did bliver de ved at løbe.
8 Such things are difficult; man is not able to explain them with words. The eye is not satisfied by seeing, nor is the ear fulfilled by hearing.
Alting slider sig træt; Mand hører ikke op med at tale, Øjet bliver ikke mæt af at se, Øret ej fuldt af at høre.
9 What is it that has existed? The same shall exist in the future. What is it that has been done? The same shall continue to be done.
Det, der kommer, er det, der var, det, der sker, er det, der skete; der er slet intet nyt under Solen.
10 There is nothing new under the sun. Neither is anyone able to say: “Behold, this is new!” For it has already been brought forth in the ages that were before us.
Kommer der noget, om hvilket man siger: »Se, her er da noget nyt!« det har dog for længst været til i Tiderne forud for os.
11 There is no remembrance of the former things. Indeed, neither shall there be any record of past things in the future, for those who will exist at the very end.
Ej mindes de svundne Slægter, og de ny, som kommer engang, skal ej heller mindes af dem, som kommer senere hen.
12 I, Ecclesiastes, was king of Israel at Jerusalem.
Jeg, Prædikeren, var Konge over Israel i Jerusalem.
13 And I was determined in my mind to seek and to investigate wisely, concerning all that is done under the sun. God has given this very difficult task to the sons of men, so that they may be occupied by it.
Jeg vendte min Hu til at ransage og med Visdom udgranske alt, hvad der sker under Himmelen; det er et ondt Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.
14 I have seen all that is done under the sun, and behold: all is emptiness and an affliction of the spirit.
Jeg saa alt, hvad der sker under Solen, og se, det er alt sammen Tomhed og Jag efter Vind.
15 The perverse are unwilling to be corrected, and the number of the foolish is boundless.
Kroget kan ej blive lige, og halvt kan ej blive helt.
16 I have spoken in my heart, saying: “Behold, I have achieved greatness, and I have surpassed all the wise who were before me in Jerusalem.” And my mind has contemplated many things wisely, and I have learned.
Jeg tænkte ved mig selv: »Se, jeg har vundet større og rigere Visdom end alle de, der før mig var over Jerusalem, og mit Hjerte har skuet Visdom og Kundskab i Fylde.«
17 And I have dedicated my heart, so that I may know prudence and doctrine, and also error and foolishness. Yet I recognize that, in these things also, there is hardship, and affliction of the spirit.
Jeg vendte min Hu til at fatte, hvad der er Visdom og Kundskab, og hvad der er Daarskab og Taabelighed; jeg skønnede, at ogsaa det er Jag efter Vind.
18 Because of this, with much wisdom there is also much anger. And whoever adds knowledge, also adds hardship.
Thi megen Visdom megen Græmmelse, øget Kundskab øget Smerte.

< Ecclesiastes 1 >