Job 10
1 Weary in my soul, I will pour my words with groans upon him: I will speak being straitened in the bitterness of my soul.
Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.
2 And I will say to the Lord, Do not teach me to be impious; and therefore have you thus judged me?
Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig!
3 Is it good before you if I be unrighteous? for you have disowned the work of your hands, and attended to the counsel of the ungodly.
Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad?
4 Or do you see as a mortal sees? or will you look as a man sees?
Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser?
5 Or is your life human, or your years [the years] of a man,
Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage,
6 that you have enquired into mine iniquity, and searched out my sins?
saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd,
7 For you know that I have not committed iniquity: but who is he that can deliver out of your hands?
da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand?
8 Your hands have formed me and made me; afterwards you did change [your mind], and strike me.
Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig!
9 Remember that you have made me [as] clay, and you do turn me again to earth.
Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen!
10 Hast you not poured me out like milk, and curdled me like cheese?
Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?
11 And you did clothe me with skin and flesh, and frame me with bones and sinews.
Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?
12 And you did bestow upon me life and mercy, and your oversight has preserved my spirit.
du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.
13 Having these things in yourself, I know that you can do all things; for nothing is impossible with you.
Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:
14 And if I should sin, you watch me; and you have not cleared me from iniquity.
Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning.
15 Or if I should be ungodly, woe is me: and if I should be righteous, I can’t lift myself up, for I am full of dishonour.
Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.
16 For I am hunted like a lion for slaughter; for again you have changed and are terribly destroying me;
Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;
17 renewing against me my torture: and you have dealt with me in great anger, and you have brought trials upon me.
du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.
18 Why then did you bring me out of the womb? and why did I not die, and no eye see me,
Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig!
19 and I become as if I had not been? for why was I not carried from the womb to the grave?
Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.
20 Is not the time of my life short? suffer me to rest a little,
Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,
21 before I go whence I shall not return, to a land of darkness and gloominess;
før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land,
22 to a land of perpetual darkness, where there is no light, neither [can any one] see the life of mortals.
et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke.
