< Psalms 142 >

1 Maschil. Of David. A prayer when he was in the hole of the rock. The sound of my cry went up to the Lord; with my voice I made my prayer for grace to the Lord.
(En Maskil af David, da han var i hulen. En Bøn.) Jeg løfter min røst og råber til Herren, jeg løfter min Røst og trygler HERREN,
2 I put all my sorrows before him; and made clear to him all my trouble.
udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham.
3 When my spirit is overcome, your eyes are on my goings; nets have been secretly placed in the way in which I go.
Når Ånden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. På Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig.
4 Looking to my right side, I saw no man who was my friend: I had no safe place; no one had any care for my soul.
Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskåret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.
5 I have made my cry to you, O Lord; I have said, You are my safe place, and my heritage in the land of the living.
HERRE, jeg råber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land!
6 Give ear to my cry, for I am made very low: take me out of the hands of my haters, for they are stronger than I.
Lyt til mit Klageråb, thi jeg er såre ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig;
7 Take my soul out of prison, so that I may give praise to your name: the upright will give praise because of me; for you have given me a full reward.
udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding på at du tager dig af mig.

< Psalms 142 >