< Psalms 142 >

1 Maschil. Of David. A prayer when he was in the hole of the rock. The sound of my cry went up to the Lord; with my voice I made my prayer for grace to the Lord.
En Maskil af David, da han var i Hulen. En Bøn.
2 I put all my sorrows before him; and made clear to him all my trouble.
Jeg løfter min Røst og raaber til HERREN, jeg løfter min Røst og trygler HERREN,
3 When my spirit is overcome, your eyes are on my goings; nets have been secretly placed in the way in which I go.
udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham.
4 Looking to my right side, I saw no man who was my friend: I had no safe place; no one had any care for my soul.
Naar Aanden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. Paa Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig.
5 I have made my cry to you, O Lord; I have said, You are my safe place, and my heritage in the land of the living.
Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskaaret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.
6 Give ear to my cry, for I am made very low: take me out of the hands of my haters, for they are stronger than I.
HERRE, jeg raaber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land!
7 Take my soul out of prison, so that I may give praise to your name: the upright will give praise because of me; for you have given me a full reward.
Lyt til mit Klageraab, thi jeg er saare ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig; udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding paa, at du tager dig af mig.

< Psalms 142 >