< Job 7 >

1 Has not man his ordered time of trouble on the earth? and are not his days like the days of a servant working for payment?
Har Mennesket på Jord ej Krigerkår? Som en Daglejers er hans Dage.
2 As a servant desiring the shades of evening, and a workman looking for his payment:
Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter på Løn,
3 So I have for my heritage months of pain to no purpose, and nights of weariness are given to me.
så fik jeg Skuffelses Måneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.
4 When I go to my bed, I say, When will it be time to get up? but the night is long, and I am turning from side to side till morning light.
Når jeg lægger mig, siger jeg: "Hvornår er det Dag, af jeg kan stå op?" og når jeg står op: "Hvornår er det Kvæld?" Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.
5 My flesh is covered with worms and dust; my skin gets hard and then is cracked again.
Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.
6 My days go quicker than the cloth-worker's thread, and come to an end without hope.
Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.
7 O, keep in mind that my life is wind: my eye will never again see good.
Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer får mit Øje Lykke at skue!
8 The eye of him who sees me will see me no longer: your eyes will be looking for me, but I will be gone.
Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig - jeg er ikke mere.
9 A cloud comes to an end and is gone; so he who goes down into the underworld comes not up again. (Sheol h7585)
Som Skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i Døden, borte, (Sheol h7585)
10 He will not come back to his house, and his place will have no more knowledge of him.
han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted får ham aldrig at se igen.
11 So I will not keep my mouth shut; I will let the words come from it in the pain of my spirit, my soul will make a bitter outcry.
Så vil jeg da ej lægge Bånd på min Mund, men tale i Åndens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.
12 Am I a sea, or a sea-beast, that you put a watch over me?
Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?
13 When I say, In my bed I will have comfort, there I will get rest from my disease;
Når jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,
14 Then you send dreams to me, and visions of fear;
da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,
15 So that a hard death seems better to my soul than my pains.
så min Sjæl vil hellere kvæles. hellere dø end lide.
16 I have no desire for life, I would not be living for ever! Keep away from me, for my days are as a breath.
Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!
17 What is man, that you have made him great, and that your attention is fixed on him,
Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,
18 And that your hand is on him every morning, and that you are testing him every minute?
hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?
19 How long will it be before your eyes are turned away from me, so that I may have a minute's breathing-space?
Når vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?
20 If I have done wrong, what have I done to you, O keeper of men? why have you made me a mark for your blows, so that I am a weariness to myself?
Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?
21 And why do you not take away my sin, and let my wrongdoing be ended? for now I go down to the dust, and you will be searching for me with care, but I will be gone.
Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig - og jeg er ikke mere!

< Job 7 >