< Job 4 >

1 And Eliphaz the Temanite made answer and said,
Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2 If one says a word, will it be a weariness to you? but who is able to keep from saying what is in his mind?
Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?
3 Truly, you have been a helper to others, and you have made feeble hands strong;
Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe Hænder,
4 He who was near to falling has been lifted up by your words, and you have given strength to bent knees.
dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Knæ gav du Kraft —
5 But now it has come on you and it is a weariness to you; you are touched by it and your mind is troubled.
Men nu det gælder dig selv, saa taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk!
6 Is not your fear of God your support, and your upright way of life your hope?
Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Færd dit Haab?
7 Have you ever seen destruction come to an upright man? or when were the god-fearing ever cut off?
Tænk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under?
8 What I have seen is that those by whom trouble has been ploughed, and evil planted, get the same for themselves.
Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og saar Fortræd, de høster det selv.
9 By the breath of God destruction takes them, and by the wind of his wrath they are cut off.
For Guds Aand gaar de til Grunde, for hans Vredes Pust gaar de til.
10 Though the noise of the lion and the sounding of his voice, may be loud, the teeth of the young lions are broken.
Løvens Brøl og Vilddyrets Glam Ungløvernes Tænder slaas ud;
11 The old lion comes to his end for need of food, and the young of the she-lion go wandering in all directions.
Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løveungerne spredes.
12 A word was given to me secretly, and the low sound of it came to my ears.
Der sneg sig til mig et Ord mit Øre opfanged dets Hvisken
13 In troubled thoughts from visions of the night, when deep sleep comes on men,
i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;
14 Fear came on me and shaking, and my bones were full of trouble;
Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;
15 And a breath was moving over my face; the hair of my flesh became stiff:
et Pust strøg over mit Ansigt, Haarene rejste sig paa min Krop.
16 Something was present before me, but I was not able to see it clearly; there was a form before my eyes: a quiet voice came to my ears, saying:
Saa stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det saa ud; en Skikkelse stod for mit Øje, jeg hørte en hviskende Stemme:
17 May a man be upright before God? or a man be clean before his Maker?
»Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?
18 Truly, he puts no faith in his servants, and he sees error in his angels;
End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,
19 How much more those living in houses of earth, whose bases are in the dust! They are crushed more quickly than an insect;
endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres Grundvold i Støvet!
20 Between morning and evening they are completely broken; they come to an end for ever, and no one takes note.
De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslaas uden at ænses, for evigt gaar de til Grunde.
21 If their tent-cord is pulled up, do they not come to an end, and without wisdom?
Rives ej deres Teltreb ud? De dør, men ikke i Visdom.

< Job 4 >