< Job 32 >

1 So these three men gave no more answers to Job, because he seemed to himself to be right.
Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,
2 And Elihu, the son of Barachel the Buzite, of the family of Ram, was angry, burning with wrath against Job, because he seemed to himself more right than God;
blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. Paa Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,
3 And he was angry with his three friends, because they had been unable to give him an answer, and had not made Job's sin clear.
og paa hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.
4 Now Elihu had kept quiet while Job was talking, because they were older than he;
Elihu havde ventet, saa længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;
5 And when Elihu saw that there was no answer in the mouth of the three men, he was very angry.
men da han saa, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;
6 And Elihu, the son of Barachel the Buzite, made answer and said, I am young, and you are very old, so I was in fear, and kept myself from putting my knowledge before you.
og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;
7 I said to myself, It is right for the old to say what is in their minds, and for those who are far on in years to give out wisdom.
jeg tænkte: »Lad Alderen tale og Aarenes Mængde kundgøre Visdom!«
8 But truly it is the spirit in man, even the breath of the Ruler of all, which gives them knowledge.
Dog Aanden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Aande giver dem Indsigt;
9 It is not the old who are wise, and those who are full of years have not the knowledge of what is right.
de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;
10 So I say, Give ear to me, and I will put forward my knowledge.
derfor siger jeg: Hør mig, lad ogsaa mig komme frem med min Viden!
11 I was waiting for your words, I was giving ear to your wise sayings; while you were searching out what to say,
Jeg biede paa, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;
12 I was taking note; and truly not one of you was able to make clear Job's error, or to give an answer to his words.
jeg agtede nøje paa eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar paa hans Ord.
13 Take care that you do not say, Wisdom is here; God may overcome him, but not man.
Sig nu ikke: »Vi stødte paa Visdom, Gud maa fælde ham, ikke et Menneske!«
14 I will not put forward words like these, or make use of your sayings in answer to him.
Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.
15 Fear has overcome them, they have no more answers to give; they have come to an end of words.
De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.
16 And am I to go on waiting while they have nothing to say? while they keep quiet and give no more answers?
Skal jeg tøve, fordi de tier og staar der uden at svare et Ord?
17 I will give my answer; I will put forward my knowledge:
Ogsaa jeg vil svare min Del, ogsaa jeg vil frem med min Viden!
18 For I am full of words, I am unable to keep in my breath any longer:
Thi jeg er fuld af Ord, Aanden i mit Bryst trænger paa;
19 My stomach is like wine which is unable to get out; like skins full of new wine, it is almost burst.
som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;
20 Let me say what is in my mind, so that I may get comfort; let me give answer with open mouth.
tale vil jeg for at faa Luft, aabne mine Læber og svare.
21 Let me not give respect to any man, or give names of honour to any living.
Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;
22 For I am not able to give names of honour to any man; and if I did, my Maker would quickly take me away.
thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!

< Job 32 >