< Job 10 >

1 My soul is tired of life; I will let my sad thoughts go free in words; my soul will make a bitter outcry.
Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
2 I will say to God, Do not put me down as a sinner; make clear to me what you have against me.
sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!
3 What profit is it to you to be cruel, to give up the work of your hands, looking kindly on the design of evil-doers?
Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd?
4 Have you eyes of flesh, or do you see as man sees?
Har du da kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,
5 Are your days as the days of man, or your years like his,
er dine Dage som Menneskets Dage, er dine År som Mandens Dage,
6 That you take note of my sin, searching after my wrongdoing,
siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,
7 Though you see that I am not an evil-doer; and there is no one who is able to take a man out of your hands?
endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning!
8 Your hands made me, and I was formed by you, but then, changing your purpose, you gave me up to destruction.
Dine Hænder gjorde og danned mig først, så skifter du Sind og gør mig til intet!
9 O keep in mind that you made me out of earth; and will you send me back again to dust?
Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!
10 Was I not drained out like milk, becoming hard like cheese?
Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,
11 By you I was clothed with skin and flesh, and joined together with bones and muscles.
iklædte mig Hud og kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?
12 You have been kind to me, and your grace has been with me, and your care has kept my spirit safe.
Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd
13 But you kept these things in the secret of your heart; I am certain this was in your thoughts:
og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
14 That, if I did wrong, you would take note of it, and would not make me clear from sin:
Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min Brøde.
15 That, if I was an evil-doer, the curse would come on me; and if I was upright, my head would not be lifted up, being full of shame and overcome with trouble.
Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
16 And that if there was cause for pride, you would go after me like a lion; and again put out your wonders against me:
Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;
17 That you would send new witnesses against me, increasing your wrath against me, and letting loose new armies on me.
nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!
18 Why then did you make me come out of my mother's body? It would have been better for me to have taken my last breath, and for no eye to have seen me,
Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle;
19 And for me to have been as if I had not been; to have been taken from my mother's body straight to my last resting-place.
jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.
20 Are not the days of my life small in number? Let your eyes be turned away from me, so that I may have a little pleasure,
Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt,
21 Before I go to the place from which I will not come back, to the land where all is dark and black,
før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land,
22 A land of thick dark, without order, where the very light is dark.
Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket."

< Job 10 >