< Lamentations 3 >

1 I am the man who has seen affliction by the rod of his wrath.
Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,
2 He has led me and caused me to walk in darkness, and not in light.
mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
3 Surely he turns his hand against me again and again all day long.
ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.
4 He has made my flesh and my skin old. He has broken my bones.
Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
5 He has built against me, and surrounded me with bitterness and hardship.
han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
6 He has made me dwell in dark places, as those who have been long dead.
lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
7 He has walled me about, so that I cannot go out. He has made my chain heavy.
Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
8 Yes, when I cry, and call for help, he shuts out my prayer.
Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.
9 He has walled up my ways with cut stone. He has made my paths crooked.
Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.
10 He is to me as a bear lying in wait, as a lion in hiding.
Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
11 He has turned away my path, and pulled me in pieces. He has made me desolate.
han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
12 He has bent his bow, and set me as a mark for the arrow.
han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
13 He has caused the shafts of his quiver to enter into my kidneys.
Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;
14 I have become a derision to all my people, and their song all day long.
hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
15 He has filled me with bitterness. He has stuffed me with wormwood.
med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
16 He has also broken my teeth with gravel. He has covered me with ashes.
Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;
17 You have removed my soul far away from peace. I forgot prosperity.
han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
18 I said, “My strength has perished, along with my expectation from the LORD.”
og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."
19 Remember my affliction and my misery, the wormwood and the bitterness.
At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;
20 My soul still remembers them, and is bowed down within me.
min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.
21 This I recall to my mind; therefore I have hope.
Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:
22 It is because of the LORD’s loving kindnesses that we are not consumed, because his mercies do not fail.
HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
23 They are new every morning. Great is your faithfulness.
hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
24 “The LORD is my portion,” says my soul. “Therefore I will hope in him.”
Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor håber jeg på ham.
25 The LORD is good to those who wait for him, to the soul who seeks him.
Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
26 It is good that a man should hope and quietly wait for the salvation of the LORD.
det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,
27 It is good for a man that he bear the yoke in his youth.
godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.
28 Let him sit alone and keep silence, because he has laid it on him.
Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;
29 Let him put his mouth in the dust, if it is so that there may be hope.
han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.
30 Let him give his cheek to him who strikes him. Let him be filled full of reproach.
Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.
31 For the Lord will not cast off forever.
Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
32 For though he causes grief, yet he will have compassion according to the multitude of his loving kindnesses.
har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;
33 For he does not afflict willingly, nor grieve the children of men.
ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
34 To crush under foot all the prisoners of the earth,
Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
35 to turn away the right of a man before the face of the Most High,
når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,
36 to subvert a man in his cause, the Lord does not approve.
når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?
37 Who is he who says, and it comes to pass, when the Lord does not command it?
Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?
38 Does not evil and good come out of the mouth of the Most High?
Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?
39 Why should a living man complain, a man for the punishment of his sins?
Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
40 Let us search and try our ways, and turn again to the LORD.
Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
41 Let’s lift up our heart with our hands to God in the heavens.
løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
42 “We have transgressed and have rebelled. You have not pardoned.
vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
43 “You have covered us with anger and pursued us. You have killed. You have not pitied.
men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,
44 You have covered yourself with a cloud, so that no prayer can pass through.
hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;
45 You have made us an off-scouring and refuse in the middle of the peoples.
til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
46 “All our enemies have opened their mouth wide against us.
De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
47 Terror and the pit have come on us, devastation and destruction.”
Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
48 My eye runs down with streams of water, for the destruction of the daughter of my people.
Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
49 My eye pours down and does not cease, without any intermission,
Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
50 until the LORD looks down, and sees from heaven.
før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
51 My eye affects my soul, because of all the daughters of my city.
Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
52 They have chased me relentlessly like a bird, those who are my enemies without cause.
Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
53 They have cut off my life in the dungeon, and have cast a stone on me.
de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
54 Waters flowed over my head. I said, “I am cut off.”
Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"
55 I called on your name, LORD, out of the lowest dungeon.
Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
56 You heard my voice: “Do not hide your ear from my sighing, and my cry.”
du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"
57 You came near in the day that I called on you. You said, “Do not be afraid.”
Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"
58 Lord, you have pleaded the causes of my soul. You have redeemed my life.
Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;
59 LORD, you have seen my wrong. Judge my cause.
HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!
60 You have seen all their vengeance and all their plans against me.
Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
61 You have heard their reproach, LORD, and all their plans against me,
du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,
62 the lips of those that rose up against me, and their plots against me all day long.
mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
63 You see their sitting down and their rising up. I am their song.
Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.
64 You will pay them back, LORD, according to the work of their hands.
Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
65 You will give them hardness of heart, your curse to them.
gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!
66 You will pursue them in anger, and destroy them from under the heavens of the LORD.
forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.

< Lamentations 3 >