< Job 39 >

1 “Do you know the time when the mountain goats give birth? Do you watch when the doe bears fawns?
Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer,
2 Can you count the months that they fulfill? Or do you know the time when they give birth?
tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder?
3 They bow themselves. They bear their young. They end their labor pains.
De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,
4 Their young ones become strong. They grow up in the open field. They go out, and do not return again.
Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.
5 “Who has set the wild donkey free? Or who has loosened the bonds of the swift donkey,
Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,
6 whose home I have made the wilderness, and the salt land his dwelling place?
som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?
7 He scorns the tumult of the city, neither does he hear the shouting of the driver.
Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;
8 The range of the mountains is his pasture. He searches after every green thing.
det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op.
9 “Will the wild ox be content to serve you? Or will he stay by your feeding trough?
Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten?
10 Can you hold the wild ox in the furrow with his harness? Or will he till the valleys after you?
Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?
11 Will you trust him, because his strength is great? Or will you leave to him your labor?
Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst?
12 Will you confide in him, that he will bring home your seed, and gather the grain of your threshing floor?
Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen?
13 “The wings of the ostrich wave proudly, but are they the feathers and plumage of love?
Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,
14 For she leaves her eggs on the earth, warms them in the dust,
siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,
15 and forgets that the foot may crush them, or that the wild animal may trample them.
tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder?
16 She deals harshly with her young ones, as if they were not hers. Though her labor is in vain, she is without fear,
Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.
17 because God has deprived her of wisdom, neither has he imparted to her understanding.
Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.
18 When she lifts up herself on high, she scorns the horse and his rider.
Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.
19 “Have you given the horse might? Have you clothed his neck with a quivering mane?
Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke
20 Have you made him to leap as a locust? The glory of his snorting is awesome.
og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.
21 He paws in the valley, and rejoices in his strength. He goes out to meet the armed men.
Den skraber muntert i Dalen, går Brynjen væligt i Møde;
22 He mocks at fear, and is not dismayed, neither does he turn back from the sword.
den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;
23 The quiver rattles against him, the flashing spear and the javelin.
Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;
24 He eats up the ground with fierceness and rage, neither does he stand still at the sound of the trumpet.
den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder;
25 As often as the trumpet sounds he snorts, ‘Aha!’ He smells the battle afar off, the thunder of the captains, and the shouting.
et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Råb.
26 “Is it by your wisdom that the hawk soars, and stretches her wings toward the south?
Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?
27 Is it at your command that the eagle mounts up, and makes his nest on high?
Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?
28 On the cliff he dwells and makes his home, on the point of the cliff and the stronghold.
Den bygger og bor på Klipper, på Klippens Tinde og Borg;
29 From there he spies out the prey. His eyes see it afar off.
den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.
30 His young ones also suck up blood. Where the slain are, there he is.”
Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!

< Job 39 >