< Luke 24 >

1 And on the first day of the week, very early morning, they came to the sepulcher bringing the spices that they prepared, and some women with them.
Men paa den første Dag i Ugen meget aarle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
2 And they found the stone rolled away from the sepulcher.
Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
3 And having entered in, they did not find the body of the Lord Jesus.
Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
4 And it came to pass while they were bewildered about this, that behold, two men stood near them in shining apparel.
Og det skete, da de vare tvivlraadige om dette, se, da stode to Mænd for dem i straalende Klædebon.
5 And since they became frightened and bowing down their face to the ground, they said to them, Why seek ye the living among the dead?
Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: „Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
6 He is not here, but was raised. Remember how he spoke to you when he was still in Galilee,
Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
7 saying that the Son of man must be delivered up into the hands of sinful men, and be crucified, and the third day to rise.
at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstaa paa den tredje Dag.‟
8 And they remembered his sayings.
Og de kom hans Ord i Hu.
9 And having returned from the sepulcher, they reported all these things to the eleven, and to all the others.
Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
10 Now they were Mary Magdalene, and Joanna, and Mary the mother of James, and the other women with them who told these things to the apostles.
Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
11 And their sayings appeared before them as idle talk, and they disbelieved them.
Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
12 But having risen, Peter ran to the sepulcher. And having stooped down, he sees the linen cloths laying alone. And he departed, wondering to himself at that which happened.
Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind, ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
13 And behold, two of them were going the same day to a village that was sixty furlongs away from Jerusalem, which name was Emmaus.
Og se, to af dem vandrede paa den samme Dag til en Landsby, som laa tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
14 And they conversed with each other about all these things that happened.
Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
15 And it came to pass, while they conversed and discussed, that Jesus himself also having approached, went along with them.
Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
16 But their eyes were held, not to recognize him.
Men deres Øjne holdtes til, saa de ikke kendte ham.
17 And he said to them, What are these words that ye toss back to each other, while walking and are looking sad.
Men han sagde til dem: „Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden paa Vejen?‟ Og de standsede bedrøvede.
18 And one, whose name was Cleopas, having answered, said to him, Thou only visit Jerusalem and do not know the things that happened in it during these days?
Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: „Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse Dage?‟
19 And he said to them, What? And they said to him, The things about Jesus the Nazarene, who became a prophet, a mighty man in work and word before God and all the people,
Og han sagde til dem: „Hvilket?‟ Men de sagde til ham: „Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
20 and how our chief priests and rulers delivered him up for condemnation of death, and crucified him.
og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Raadsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
21 But we hoped that he is the man who is going to redeem Israel. But even with all these things, it brings this third day today from which time these things happened.
Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
22 But also some of our women astonished us, having come to be at the sepulcher early morning.
Men ogsaa nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom aarle til Graven,
23 And not having found his body, they came, saying also to have seen a vision of agents who say he is alive.
og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde ogsaa set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
24 And some of those with us went to the sepulcher, and found it this way, just as also the women said, but they did not see him.
Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det saaledes, som Kvinderne havde sagt; men ham saa de ikke.‟
25 And he said to them, O foolish men, and slow of heart to believe in all that the prophets spoke.
Og han sagde til dem: „O I uforstandige og senhjertede til at tro paa alt det, som Profeterne have talt!
26 Was it not necessary for the Christ to suffer these things, and to enter into his glory?
Burde ikke Kristus lide dette og indgaa til sin Herlighed?‟
27 And having begun from Moses and from all the prophets, he expounded to them in all the scriptures the things about himself.
Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
28 And they came near to the village where they were going, and he pretended to go further.
Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaa videre.
29 And they constrained him, saying, Remain with us, because it is toward evening, and the day has declined. And he went in to remain with them.
Og de nødte ham meget og sagde: „Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder.‟ Og han gik ind for at blive hos dem.
30 And it came to pass during his dining with them, that, having taken the bread, he blessed, and having broken in pieces he gave to them.
Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
31 And their eyes were opened, and they recognized him. And he became invisible from them.
Da bleve deres Øjne aabnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
32 And they said to each other, Was not our heart burning within us while he spoke to us on the way, while he opened to us the scriptures?
Og de sagde til hinanden: „Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os paa Vejen og oplod os Skrifterne?‟
33 And having risen up the same hour, they returned to Jerusalem. And they found the eleven gathered together,
Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
34 and those who were with them who said, The Lord really was raised, and was seen by Simon.
„Herren er virkelig opstanden og set af Simon.‟
35 And they reported the things on the road, and how he was made known to them during the breaking of the bread.
Og de fortalte, hvad der var sket paa Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
36 And as they spoke these things, Jesus himself stood in the midst of them, and says to them, Peace to you.
Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: „Fred være med eder!‟
37 But having been startled, and having become frightened, they presumed to see a spirit.
Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de saa en Aand.
38 And he said to them, Why are ye troubled, and why do thoughts arise in your hearts?
Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
39 See my hands and my feet, that it is I myself. Handle me and see, because a spirit does not have flesh and bones, as ye see me having.
Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og ser; thi en Aand har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har.‟
40 And having said this, he displayed to them his hands and feet.
Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
41 And while they still disbelieved from joy and wondering, he said to them, Have ye anything to eat here?
Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: „Have I her noget at spise?‟
42 And they gave him a piece of a broiled fish and from a bees honeycomb.
Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
43 And having taken it, he ate before them.
Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
44 And he said to them, These are the words that I spoke to you while still being with you, that it is necessary for all things that are written in the law of Moses, and the prophets, and the psalms about me to be fulfilled.
Men han sagde til dem: „Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Psalmerne.‟
45 Then he opened their mind to understand the scriptures.
Da oplod han deres Forstand til at forstaa Skrifterne.
46 And he said to them, Thus it is written, and thus it was necessary for the Christ to suffer, and to rise from the dead the third day,
Og han sagde til dem: „Saaledes er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstaa fra de døde paa den tredje Dag,
47 and to proclaim in his name repentance and remission of sins for all the nations, having begun from Jerusalem.
og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
48 And ye are witnesses of these things.
I ere Vidner om disse Ting.
49 And behold, I send forth the promise of my Father upon you. But stay ye in the city until ye are clothed with power from on high.
Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje.‟
50 And he led them outside as far as to Bethany, and having lifted up his hands, he blessed them.
Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
51 And it came to pass while he blessed them, he parted from them, and was brought up into heaven.
Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
52 And having worshiping him, they returned to Jerusalem with great joy,
Og efter at have tilbedet ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
53 and they were continually in the temple, praising and blessing God. Truly.
Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.

< Luke 24 >