Højsangen 5

1 Jeg kommer i min Have, min Søster, min Brud, jeg plukker min Myrra og Balsam, jeg spiser min Honning og Saft, jeg drikker min Vin og Mælk. Venner, spis og drik og berus jer i Kærlighed!

Kaie ka tangla ka tawncanu, ka takha thung kai ka tho toe. Kai ni Murah hoi a hmuitui e phun hah ka pâkhueng toe. Khoitui hoi khoiphanaw hah ka ca toe. Ka huinaw cat awh, net awh, Oe ka pahren, ka boum lah cat net.

2 Jeg sov, men mit hjerte våged; tys, da banked min ven: "Luk op for mig, o Søster, min Veninde, min Due, min rene, thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Dråber."

Kai teh ka i lahun nahai ka lungthin teh a kâhlaw doeh. Ka pahren e lawk teh ka thai doeh. Kaie bakhu, ka pahren e, ka tawncanu, tamikalan, kai hane na paawng pouh haw. Ka lû teh tadamtui hoi, ka samnaw hai karum kabawt e tadamtui hoi a duk toe telah ati teh tho a takhawng.

3 Jeg har taget min Kjortel af, skal jeg atter tage den på? Jeg har tvættet mine Fødder, skal jeg atter snavse dem til?

Kaie ka khohna e teh ka rading toe. Bangtelamaw bout ka kho han. Ka khoknaw hai ka pâsu toe. Bangkong bout kakhin sak han.

4 Gennem Gluggen rakte min Ven sin Hånd, det brusede stærkt i mit Indre.

Ka pahren ni kut hoi takhang hah ka tanawt teh a paawng torei teh, kaie ka lungthin teh ahni dawk noenae ao toe.

5 Jeg stod op og åbned for min Ven; mine Hænder drypped af Myrra, mine Fingre af flydende Myrra, da de rørte ved Låsens Håndtag.

Ka pahren hanelah takhang paawng pouh hane ka thaw navah, kaie ka kut dawk hoi Murah satui dek a ca. Murah satui teh kaie kutcarei rahak hoi tho khannae dawk hoi a lawng.

6 Så lukked jeg op for min Ven, men min Ven var gået sin Vej. Jeg var ude af mig selv ved hans Ord. Jeg søgte, men fandt ham ikke, kaldte, han svared mig ikke.

Ka pahren hanelah tho ka paawng pouh navah, Hatei ka pahren teh yo la a tâco toe. Ahnie lawk thai han ka ngai dawk ahni teh ka tawng ei, ka hmawt hoeh, ka kaw ei voi hoeh.

7 Vægterne, som færdes i Byen, traf mig, de slog og såred mig; Murens Vægtere rev Kappen af mig.

Khopui ka ring e ramvengnaw ni na hmu navah puenghoi na hem awh. Khorapan karingkungnaw ni ka minhmai ramuk na lawp awh.

8 Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre: Såfremt I finder min Ven, hvad skal I da sige til ham? At jeg er syg af Kærlighed!

Oe Jerusalem canunaw ka pahren hah, na kâhmo pawiteh, kai ni ka pahren lawi, ngaipataw e lah ka o e hah, ahni koe dei pouh loe telah nangmanaw lawk na thui awh.

9 "Hvad Fortrin har da, din Ven, du fagreste, blandt Kvinder? Hvad Fortrin har da din Ven, at du besværger os så?"

Napuinaw thung dawk a meikahawi poung e, nang ni na pahren e teh, alouknaw e phrennae hoi bangtelamaw kâvanhoehnae. Kaimanaw hah hottelah lawk na thui nahanelah, na pahren e teh alouknaw e pahrennae hoi bangtelamaw a kâvanhoehnae,

10 Min Ven er hvid og rød, herlig blandt Titusinder,

Ka pahren teh, a pangaw palingnae hoi a kawi e teh tami thong hra touh thung dawk ka talue poung lah ao.

11 hans Hoved er det fineste Guld, hans Lokker er Ranker, sorte som Ravne,

Ahnie a lû dawkvah, sui patetlah suituici patetlah ao. Ahnie sam teh atha teh, vonga patetlah a tamang.

12 hans Øjne som Duer ved rindende Bække, badet i Mælk og siddende ved Strømme,

Ahnie mit teh palang teng vah sanutui hoi pâsu e bakhunaw hoi a kâvan.

13 hans Kinder som Balsambede; Skabe med Vellugt, hans Læber er Liljer, de drypper, af flydende Myrra,

Ahnie tamboung teh hmuitui e a pei hmui, hmuitui ungnae kahrawngum patetlah ao. Ahnie pahni teh, murah tui kalawng e lili pei patetlah ao.

14 hans Hænder er Stænger af Guld, fyldt med Rubiner, hans Liv en Elfenbensplade, besat med Safirer,

Ahnie kutnaw teh talung hoi pathoup e suikuthrawt patetlah ahnie tak teh Sapphire lung hoi pathoup e loukloukkaang e kasaino patetlah ao.

15 hans Ben er Søjler af Marmor På Sokler af Guld, hans Skikkelse som Libanon, herlig som Cedre,

Ahnie khok teh, suikhom dawk sak e talung phukaawm e khom hoi a kâvan. Ahnie a meilam teh, Lebanon mon patetlah ao teh, Sidar thing patetlah a talue poung.

16 hans Gane er Sødme, han er idel Ynde. Sådan er min elskede, sådan min Ven, Jerusalems Døtre.

A hni e pahni teh a radip poung teh, a takthai abuemlah ngai a tho poung Jerusalem canu ahni teh ka pahren e ka hui lah ao.