< Højsangen 1 >

1 Salomos Højsang
2 Kys mig, giv mig Kys af din mund thi din Kærlighed er bedre end Vin.
[Sponsa Osculetur me osculo oris sui; quia meliora sunt ubera tua vino,
3 Lifligt dufter dine Salver, dit Navn er en udgydt Salve, derfor har Kvinder dig kær.
fragrantia unguentis optimis. Oleum effusum nomen tuum; ideo adolescentulæ dilexerunt te.
4 Drag mig efter dig, kom, lad os løbe; Kongen tog mig ind i sine Kamre. Vi vil juble og glæde os i dig, prise din Hærlighed fremfor Vin. Med Rette har de dig kær.
Chorus Adolescentularum Trahe me, post te curremus in odorem unguentorum tuorum. Introduxit me rex in cellaria sua; exsultabimus et lætabimur in te, memores uberum tuorum super vinum. Recti diligunt te.
5 Jeg er sort, dog yndig, Jerusalems Døtre, som Kedars Telte, som Salmas Forhæng.
Sponsa Nigra sum, sed formosa, filiæ Jerusalem, sicut tabernacula Cedar, sicut pelles Salomonis.
6 Se ej på mig, fordi jeg er sortladen, fordi jeg er brændt af Solen. Min Moders Sønner vrededes på mig, til Vingårdsvogterske satte de mig - min egen Vingård vogted jeg ikke.
Nolite me considerare quod fusca sim, quia decoloravit me sol. Filii matris meæ pugnaverunt contra me; posuerunt me custodem in vineis: vineam meam non custodivi.
7 Sig mig, du, som min Sjæl har kær, hvor du vogter din Hjord, hvor du holder Hvil ved Middag. Thi hvi skal jeg gå som en Landstryger ved dine Fællers Hjorde?
Indica mihi, quem diligit anima mea, ubi pascas, ubi cubes in meridie, ne vagari incipiam post greges sodalium tuorum.
8 Såfremt du ikke ved det, du fagreste blandt Kvinder, følg da kun Hjordens Spor og vogt dine Geder ved Hyrdernes Boliger.
Sponsus Si ignoras te, o pulcherrima inter mulieres, egredere, et abi post vestigia gregum, et pasce hædos tuos juxta tabernacula pastorum.
9 Ved Faraos Forspand ligner jeg dig, min Veninde.
Equitatui meo in curribus Pharaonis assimilavi te, amica mea.
10 Dine Kinder er yndige med Snorene din Hals med Kæderne.
Pulchræ sunt genæ tuæ sicut turturis; collum tuum sicut monilia.
11 Vi vil gøre dig Snore af Guld med Stænk af Sølv.
Murenulas aureas faciemus tibi, vermiculatas argento.
12 Min Nardus spreder sin Duft, mens Kongen er til Bords;
Sponsa Dum esset rex in accubitu suo, nardus mea dedit odorem suum.
13 min Ven er mig en Myrrapose, der ligger ved mit Bryst,
Fasciculus myrrhæ dilectus meus mihi; inter ubera mea commorabitur.
14 min Ven er mig en Koferklase fra En-Gedis Vingårde.
Botrus cypri dilectus meus mihi in vineis Engaddi.
15 Hvor du er fager, min Veninde, hvor du er fager, dine Øjne er Duer!
Sponsus Ecce tu pulchra es, amica mea! ecce tu pulchra es! Oculi tui columbarum.
16 Hvor du er fager, min Ven, ja dejlig er du, vort Leje er grønt,
Sponsa Ecce tu pulcher es, dilecte mi, et decorus! Lectulus noster floridus.
17 vor Boligs Bjælker er Cedre, Panelet Cypresser!
Tigna domorum nostrarum cedrina, laquearia nostra cypressina.]

< Højsangen 1 >