Romerne 9
1 Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvittighed vidner med mig i den Helligånd,
Nga kaskas pwayena. Nga ma lun Christ, ac nga tia kikiap. Nunak lun insiuk, su kolyuk sin Ngun Mutal, akpwayeye nu sik lah nga tia kikiap
2 at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte.
ke nga fahk lah nga arulana asor yohk, ac keok lun insiuk tia ku in wanginla
3 Thi jeg kunde ønske selv at være bandlyst fra Kristus til Bedste for mine Brødre, mine Frænder efter Kødet,
ke sripen mwet srahk sifacna, mwet Jew! Ke sripalos nga kena tuh ngan sifacna eisyuyang nu ye selnga lun God ac sriyukla liki Christ, fin ac tuh ku in kasrelos.
4 de, som jo ere Israeliter, hvem Sønneudkårelsen og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,
Elos mwet sulosolla lun God; El oru tuh elos in ma natul ac sang wolana lal nu selos; El oakiya wulela saok lal yorolos ac sang nu selos Ma Sap; alu pwaye oasr selos; elos eis wuleang puspis sin God;
5 hvem Fædrene tilhøre, og af hvem Kristus er efter Kødet, han, som er Gud over alle Ting, højlovet i Evighed! Amen. (aiōn g165)
elos tuku ke fwilin tulik nutin papa matu pwengpeng lun mwet Israel; ac Christ, ke el moul in luman mwet, el ma pac wialos. Lela God, su Leum fin ma nukewa, in kaksakinyuk nwe tok! Amen. (aiōn g165)
6 Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel;
Nga tia fahk mu wuleang lun God tia akpwayeyuk; mweyen tia mwet Israel nukewa elos mwet sulosolla lun God.
7 ej, heller ere alle Børn, fordi de ere Abrahams Sæd, men: "I Isak skal en Sæd få Navn efter dig."
Tia pac fwilin tulik nukewa natul Abraham pa tulik nutin God. Tuh God El fahk nu sel Abraham, “Isaac pa ac sot fwilin tulik nutum ma nga wuleot nu sum.”
8 Det vil sige: Ikke Kødets Børn ere Guds Børn, men Forjættelsens Børn regnes for Sæd.
Kalmen ma se inge pa tulik ma isus ke ouiya lun mwet, elos tia pangpang tulik nutin God; a tulik ma isusla ke sripen wuleang lun God, elos inge pa fwilin tulik na pwaye natul.
9 Thi et Forjættelsesord er dette: "Ved denne Tid vil jeg komme, så skal Sara have en Søn."
Mweyen wuleang lun God tuh orekla ke kas inge: “Ke pacl fal nga fah foloko, ac Sarah el fah oswela sie wen.”
10 Men således skete det ikke alene dengang, men også med Rebekka, da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader.
Ac tia ma inge mukena. Tuh wen luo natul Rebecca eltal papa sefanna, su Isaac, papa matu tumasr.
11 Thi da de endnu ikke vare fødte og ikke havde gjort noget godt eller ondt, blev der, for at Guds Udvælgelses Beslutning skulde stå fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der kalder,
Meet liki eltal isusla ku oru kutena ma wo ku koluk, God El oru sulela lal sifacna ac akkalemye lah siena sin tulik luo ah pa ac akfalye sripa lal.
12 sagt til hende: ""Den ældste skal tjene den yngste,""
Ouinge El fahk nu sel Rebecca mu, “El su matu fah kulansupu el su fusr.” Na pa kalem lah sulela se inge orekla fal nu ke pang lun God, ac tia ke sripen kutena ma eltal oru.
13 som der er skrevet: ""Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg."
Oana Ma Simusla uh fahk, “Nga tuh lungse Jacob, a nga tia lungse Esau.”
14 Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!
Na mea, kut ac fahk mu God El sesuwos? Mo, tiana ku.
15 Thi han siger til Moses: "Jeg vil være barmhjertig imod den, hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over."
Tuh El fahk nu sel Moses, “Nga fah kulang nu sin kutena su nga lungse kulang nu se; nga fah pakoten nu sin kutena su nga lungse pakomuta.”
16 Altså står det ikke til den, som vil, ej heller til den, som løber, men til Gud, som er barmhjertig.
Ke ma inge, ma nukewa orek fal nu ke kulang lun God, ac tia ke lungse ac orekma lun mwet.
17 Thi Skriften siger til Farao: "Netop derfor lod jeg dig fremstå, for at jeg kunde vise min Magt på dig, og for at mit Navn skulde forkyndes på hele Jorden."
Tuh Ma Simusla fahk nu sin tokosra lun acn Egypt, “Nga orekom in tokosra tuh nga fah orekmakin kom in akkalemye ku luk, ac tuh pweng keik fah sulkakinyukelik fin faclu nufon.”
18 Så forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil.
Ouinge, God El fin lungse kulang nu sin sie mwet, na El oru oana lungse lal, ac El fin lungse akupaye insien sie mwet, na El oru oapana.
19 Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? thi hvem står hans Villie imod?
Sahp sie suwos ac siyuk sik, “Fin ouinge, na efu ku God Elan nununku mwet uh ke ma koluk lalos? Mea, oasr mwet ku in lain lungse lun God?”
20 Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som går i Rette med Gud? mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor gjorde du mig således?
Na su kom an, mwet kawuk luk, tuh kom in kaskas lain God? Sie ahlu orekla ke fohk kle tia ku in kusen siyuk nu sin mwet se ma oralla, “Efu ku kom oreyula in lumah se inge?”
21 Eller har Pottemageren ikke Rådighed over Leret til af den samme Masse at gøre et Kar til Ære, et andet til Vanære?
Tuh mwet se ma orala ahlu sac, oasr suwohs lal in orekmakin kle sac oana lemlem lal, ac in oru ahlu luo ke srukwal in kle sefanna — sie ma nu ke len lulap mukena, ac sie ma in orekmakinyuk len nukewa.
22 Men hvad om nu Gud, skønt han vilde vise sin Vrede og kundgøre sin Magt, dog med stor Langmodighed tålte Vredes-Kar, som vare beredte til Fortabelse,
In ouiya se pacna inge, God El tuh lungse akkalemye mulat lal, ac oru tuh ku lal in eteyuk. Tusruktu El arulana mongfisrasr in mutangalos su sripauk kasrkusrak lal, su El akola in kunauselosla.
23 også for at kundgøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertigheds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed?
Ac El oayapa lungse akkalemye kasrpen wolana lal, su El ase nu sesr su El pakomuta. Aok, El nuna akola meet tuh kut in eis wolana lal.
24 Og hertil kaldte han også os, ikke alene af Jøder, men også af Hedninger,
Na kut pa mwet su El pangon uh, tia inmasrlon mwet Jew mukena a oayapa inmasrlon mwet sayen mwet Jew.
25 som han også siger hos Hoseas: "Det, som ikke var mit Folk, vil jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede; den elskede;
Pa inge ma El fahk in book lal Hosea: “Mwet su tia ma luk meet, Nga fah pangon ‘Mwet Luk.’ Mutanfahl ma nga tia lungse meet, Nga fah pangon ‘Mwet Kulo Luk.’
26 og det skal ske, at på det Sted, hvor der blev sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn."
Ac in acn se na ma fwackyang nu selos, ‘Kowos tia mwet luk,’ Elos ac fah pangpang wen nutin God moul.”
27 Men Esajas udråber over Israel: "Om end Israels Børns Tal var som Havets Sand, så skal kun Levningen frelses.
Ac Isaiah el fahkak ke mwet Israel mu: “Pisen mwet Israel finne arulana pukanten oana puk weacn uh, tusruktu mwet pu na selos ac fah moulla;
28 Thi idet Herren opgør Regnskab og afslutter det i Hast, vil han fuldbyrde det på Jorden."
tuh Leum El fah sa in wotela nununku lal ke faclu nufon.”
29 Og som Esajas forud har sagt: "Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en Sæd, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte lige med Gomorra."
Ac oana ke Isaiah el tuh fahk meet, “Leum God Kulana El funu tia filiya kutu sin mwet ke fwilin tulik natusr in moul na, kut lukun kunausyukla oana acn Sodom, ku oana acn Gomorrah.”
30 Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed; nemlig Retfærdigheden af Tro;
Na mea kut fah fahk? Mwet sayen mwet Jew, su tia srike elos in suwohs yurin God, aksuwosyeyuk elos ke sripen lulalfongi lalos;
31 men Israel, som jagede efter en Retfærdigheds Lov, nåede ikke til en sådan Lov.
a mwet sulosolla lun God, su tuh suk sie ma sap in aksuwosyalos yurin God, elos tiana konauk.
32 Hvorfor? fordi de ikke søgte den af Tro, men som af Geringer. De stødte an på Anstødsstenen,
Ac efu ku ouinge? Mweyen elos nunku mu elos ac moulla ke sripen orekma lalos, ac tia ke sripen lulalfongi. Ke ma inge elos ikori fin “eot in tukulkul”
33 som der er skrevet: "Se, jeg sætter i Zion en Anstødssten og en Forargelses Klippe; og den, som tror på ham, skal ikke blive til Skamme."
su Ma Simusla kaskaskin: “Liye, Nga likiya in Zion sie eot Su fah oru mwet in tukulkul, Sie eot su fah oru elos ikori. Tusruktu elos su lulalfongi in el fah tiana toasrla.”
