Romerne 7

1 Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til sådanne, som kender Loven) at Loven hersker over Mennesket, så lang Tid han lever?

Или не знате, браћо (јер говорим онима који знају закон), да закон влада над човеком докле је жив?

2 Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men når Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov.

Јер је удата жена привезана законом за мужа докле год он живи; а ако ли муж њен умре, разреши се од закона мужевљег.

3 Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever: men når Manden dør, er hun fri fra den Lov, så at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands.

Зато, дакле, док јој је муж жив бива прељубочиница ако пође за другог мужа; а ако јој умре муж проста је од закона да не буде прељубочиница ако пође за другог.

4 Altså ere også I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.

Зато, браћо моја, и ви умресте закону телом Христовим, да будете другог, Оног што уста из мртвих, да плод донесемо Богу.

5 Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden,

Јер кад бејасмо у телу, беху сласти греховне, које закон рађаху у удима нашим да се смрти плод доноси.

6 Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, så at vi tjene i Åndens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.

А сад, умревши избависмо се од закона који нас држаше, да служимо Богу у обновљењу Духа а не у старини слова.

7 Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: "Du må ikke begære."

Шта ћемо дакле рећи? Је ли закон грех? Боже сачувај! Него ја греха не познах осим кроз закон; јер не знадох за жељу да закон не каза: Не зажели.

8 Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død.

А грех узе почетак кроз заповест, и начини у мени сваку жељу; јер је грех без закона мртав.

9 Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op;

А ја живљах некад без закона; а кад дође заповест, онда грех оживе,

10 men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død;

А ја умрех, и нађе се да ми заповест би за смрт која беше дата за живот.

11 thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det.

Јер грех узевши почетак кроз заповест превари ме, и уби ме њоме.

12 Altså er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt.

Тако је, дакле, закон свет и заповест света и праведна и добра.

13 Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvættes syndig.

Добро ли дакле би мени смрт? Боже сачувај! Него грех, да се покаже грех добром чинећи ми смрт, да буде грех одвише грешан заповешћу.

14 Thi vi vide, at Loven er åndelig; men jeg er kødelig, solgt under Synden.

Јер знамо да је закон духован; а ја сам телесан, продан под грех:

15 Thi jeg forstår ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.

Јер не знам шта чиним, јер не чиним оно шта хоћу, него на шта мрзим оно чиним.

16 Men når jeg gør det, jeg ikke vil, så samstemmer jeg med Loven i, at den er god.

Ако ли оно чиним шта нећу, хвалим закон да је добар.

17 Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig.

А ово више ја не чиним него грех који живи у мени.

18 Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formår jeg ikke;

Јер знам да добро не живи у мени, то јест у телу мом. Јер хтети имам у себи, али учинити добро не налазим.

19 thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg.

Јер добро што хоћу не чиним, него зло што нећу оно чиним.

20 Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, så er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.

А кад чиним оно што нећу, већ ја то не чиним него грех који живи у мени.

21 Så finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for Hånden

Налазим, дакле закон, кад хоћу добро да чиним, да ме на зло нагони.

22 Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;

Јер имам радост у закону Божијем по унутрашњем човеку;

23 men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.

Али видим други закон у удима својим, који се супроти закону ума мог, и заробљава ме законом греховним који је у удима мојим.

24 Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme?

Ја несрећни човек! Ко ће ме избавити од тела смрти ове?

25 Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altså: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.

Захваљујем Богу свом кроз Исуса Христа Господа нашег. Тако, дакле, ја сам умом својим служим закону Божијем а телом закону греховном.