Romerne 7
1 Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til sådanne, som kender Loven) at Loven hersker over Mennesket, så lang Tid han lever?
DE ri ai kan, komail jota aja i kin peidok ren me aja kapun o me kapun o kin poedi aramaj arain a memaur?
2 Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men når Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov.
Pwe li amen, me a warok mia, kin kaupinki kapun en a warok arain a memaur. A ma a warok melar, a muei janer kapun en a warok.
3 Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever: men når Manden dør, er hun fri fra den Lov, så at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands.
A ma a pan paudeki amen ol ni a warok memaur, a pan adaneki kamal amen; a ma a warok melar, a muei janer kapun, ap jota pan kamal amen, ma a pan pur on amen ol.
4 Altså ere også I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.
Ari ri ai kan, iduen pil komail mekilar kapun o pweki war en Krijtuj, pwen wiala nain amen, iet, me iajadar jan ren me melar akan, pwen kaparapar on Kot.
5 Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden,
Pwe ni at kekeideki tiak en pali uduk, inon en dip me kelail nan kokon atail pweki kapun o, pwen kaparapar on mela.
6 Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, så at vi tjene i Åndens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
A met kitail muei janer kapun o, pwe jal pat on mela olar, pwe kitail en papa on tiak kap en nen, a kaidin on tiak marin en intin.
7 Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: "Du må ikke begære."
Ari, da me kitail en inda? Me dip kapun o? O jo! A i pan jaja dip, ma jo kapun. Pwe I pan jaja duen inon jued, ma kapun jo kalok kidar: Koe der norok!
8 Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død.
A dip kadiarok kidar kujoned, ap kainon on ia jon en inon jued karoj, pwe ma jota kapun dip mela.
9 Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op;
Pwe maj o i jota mi pan kapun, ap mamaureta, a kujoned lao mia, dip ai ap diarokadar.
10 men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død;
A nai melar; kujoned, me loki don ia, pwe i en maure kida, kare on ia mela.
11 thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det.
Pwe dip kadiarok kidar kujoned liapai ia dar, ap kame ia lar.
12 Altså er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt.
Ari, kapun o me jaraui o kujoned me jaraui, a pun o mau.
13 Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvættes syndig.
A iaduen me mau kot kare on ia mela? O jo! A dip en janjale kida me kamau o ni a kare on ia mela, pwe dip en janjale kida kujoned.
14 Thi vi vide, at Loven er åndelig; men jeg er kødelig, solgt under Synden.
Pwe kitail aja, me kapun o me nenin, a nai me uduken o netilan dip.
15 Thi jeg forstår ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.
Pwe i jota aja, da me i en wia. Pwe kaidin me i mauki, me i kin wiada, a me i kin juedeki, iei me i kin wia.
16 Men når jeg gør det, jeg ikke vil, så samstemmer jeg med Loven i, at den er god.
Ari, ma i kin wiada, me i kan wia, nan i kin kajanjaleda, me kapun me mau.
17 Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig.
A ma i wiadar, me i jota men wia, kaidin nai me wiadar, a dip me mimi lol i.
18 Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formår jeg ikke;
Pwe i aja, me jota mau kot mi lol i nan uduk ai, pwe i kin men wiada me mau, a en anada me pun i jota kak on.
19 thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg.
Pwe me mau o, me i men wiada, i jota kin kapwaida, a me jued, me i kan, i me i kin wiada.
20 Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, så er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.
A ma i wiada, me i jo men wiada, kaidin nai me wiada, a dip me mi lol i.
21 Så finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for Hånden
let me kapun kadiarok on ia: Ni ai men wiada me mau, me jued mimi re i.
22 Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;
Pwe i kin mauki kapun en Kot pali lol en aramaj.
23 men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.
I ap diaradar eu kapun ni ai kokon akan, me kin palian kapun en loli, ap kalua ia di pan kapun en dip, me mi nan ai kokon akan.
24 Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme?
O nai aramaj luet amen! Ij me pan kamaio wei ia jan ni war mela wet!
25 Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altså: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.
I danke Kot pweki Iejuj Krijtuj atail Kaun. Nan lol i i kin papan kapun en Kot, a ni pali uduk kapun en dip.
