Romerne 6
1 Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Nåden kunde blive desto større?
Na mea kut ac fahk? Ya kut ac oru na ma koluk tuh lungkulang lun God fah yokelik?
2 Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?
Mo, in tia ouinge! Kut misa tari nu ke ma koluk — na fuka tuh kut in srakna moulkin ma koluk?
3 Eller vide I ikke, at vi, så mange som bleve døbte til Kristus Jesus, bleve døbte til hans Død?
Tuh kowos tia etu lah ke kut baptaisla in ma sefannala yurin Christ Jesus, kut oayapa baptaisla in ma sefannala yorol ke misa lal.
4 Vi bleve altså begravne med ham ved Dåben til Døden, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens Herlighed, således også vi skulle vandre i et nyt Levned.
Ke kut baptaisla, kut welul pukpuki ac welul misa, tuh in oana ke akmoulyeyukyak el liki misa ke ku wolana lun Papa, kut fah oayapa ku in moulkin sie moul sasu.
5 Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Døds Afbillede, skulle vi dog også være det ved hans Opstandelses,
Tuh ke sripen kut ma sefannala yorol ke kut welul in misa lal, in ouiya sacna kut ac fah akmoulyeyukyak oana el nu ke moul.
6 idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfæstet med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi ikke mere skulde tjene Synden.
Ac kut etu lah moul matu lasr wi Christ anwuki fin sakseng, tuh God Elan kunausla kena lasr nu ke ma koluk, na kut fah tia sifilpa mwet kohs nu ke ma koluk.
7 Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.
Tuh ke pacl se sie mwet el misa, el aksukosokyeyukla liki ku lun ma koluk.
8 Men dersom vi ere døde med Kristus, da tro vi, at vi også skulle leve med ham,
Ke kut misa tari yurin Christ, kut lulalfongi lah kut fah oayapa moul yorol.
9 efterdi vi vide, at Kristus, efter at være oprejst fra de døde, ikke mere dør; Døden hersker ikke mere over ham.
Tuh kut etu tuh Christ el akmoulyeyukyak liki misa, ac el ac fah tia sifil misa, mweyen el tia sifil muta ye ku lun misa.
10 Thi det, han døde, døde han een Gang fra Synden; men det, han lever, lever han for Gud.
Ouinge, ke el misa el kunausla ku lun ma koluk ke pacl sefanna, su ma na nwe tok. Ac moul su el moul kac inge, el moul in sie sin sie yurin God.
11 Således skulle også I anse eder selv for døde fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.
In lumah sacna, kowos in sifacna lumwekowos oana mwet misa nu ke ma koluk, a kowos moul in sie sin sie yurin God ke Christ Jesus.
12 Så lad da ikke Synden herske i eders dødelige Legeme, så I lyde dets Begæringer;
Ma koluk in tia sifil leumi monuwos, su ma ac kulawi, ac kowos in tia sifil akos kena lun monuwos.
13 fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfærdigheds Våben; men fremstiller eder selv for Gud som sådanne, der fra døde ere blevne levende, og eders Lemmer som Retfærdigheds Våben for Gud.
Ac kowos in tia pac sang kutena lahn monuwos nu ke ma koluk, in orekmakinyuk nu ke sripa koluk. A kowos in eiskowosyang sifacna nu sin God, oana elos su utuku liki misa nu ke moul, ac eiskowosyang fon nu sel in orekmakinyuk nu ke sripa suwohs.
14 Thi Synd skal ikke herske over eder I ere jo ikke under Lov, men under Nåde.
Ma koluk in tia leumi kowos; tuh kowos tia moul ye ma sap a ye lungkulang lun God.
15 Hvad da? skulde vi Synde, fordi vi ikke ere under Lov, men under Nåde? Det være langt fra!
Na mea? Ya kut ac oru ma koluk, mweyen kut tia muta ye Ma Sap a ye kulang lun God? Mo, ac tia ouinge!
16 Vide I ikke, at når I fremstille eder for en som Tjenere til Lydighed, så ere I hans Tjenere, hvem I lyde, enten Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed?
Kowos etu na lah ke pacl se kowos eiskowosyang sifacna oana mwet kohs in akos sie mwet, kowos mwet kohs nu sin leum sac su kowos akos uh. Kowos fin mwet kohs lun ma koluk, kowos ac misa. Ku kowos fin mwet kohs nu sin God ac aksol, na El ac fah aksuwosye kowos ye mutal.
17 Men Gud ske Tak, fordi I have været Syndens Tjenere, men bleve af Hjertet lydige imod den Læreform, til hvilken I bleve overgivne.
Tusruktu kulo nu sin God! Tuh meet, kowos mwet kohs nu ke ma koluk, a inge kowos akos ma pwaye ma lutiyuk kowos kac ke insiowos nufon.
18 Og frigjorde fra Synden bleve I Retfærdighedens Tjenere.
Kowos tuh tuleyukla liki ku lun ma koluk, ac kowos mwet kohs lac nu ke ma suwoswos.
19 Jeg taler på menneskelig Vis på Grund af eders Køds Skrøbelighed. Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer som Tjenere for Urenheden og Lovløsheden til Lovløshed, således fremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retfærdigheden, til Helliggørelse!
(Ke sripen srikla kalem lowos, nga ac orekmakin kas ma kowos pahla in lohng.) In pacl meet ah kowos sifacna eiskowosyang nufon oana mwet kohs nu ke lumah fohkfok ac ma koluk, su ma nu ke sripa koluk. In lumah sacna, kowos enenu in eiskowosyang nufon oana mwet kohs nu ke suwoswos, su ma nu ke sripa mutal.
20 Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie over for Retfærdigheden.
Ke pacl se kowos tuh mwet kohs nu ke ma koluk, kowos tuh sukosok liki ma suwoswos.
21 Hvad for Frugt havde I da dengang? Ting, ved hvilke I nu skamme eder; Enden derpå er jo Død.
Ma wo fuka kowos tuh eis ke kowos oru ma kowos mwekin kac inge? Saflaiyen ma ingan: misa!
22 Men nu, da I ere blevne frigjorde fra Synden og ere blevne Guds Tjenere, have I eders Frugt til Helliggørelse og som Enden derpå et evigt Liv; (aiōnios g166)
Tusruktu inge kowos sukosokla liki ma koluk, ac kowos mwet kohs nu sin God. Ma wo kowos ac eis pa sie moul su kisakinyukyang nufon nu sin God, ac saflaiya: moul ma pahtpat. (aiōnios g166)
