Romerne 15
1 Men vi, som ere stærke, bør bære de svages Skrøbeligheder og ikke være os selv til Behag.
Ko ia ko kitautolu ʻoku mālohi ʻoku totonu ke tau kātaki ʻae ngaahi vaivai ʻoe vaivai, pea ʻoua naʻa fakafiemālie kiate kitautolu pē.
2 Enhver af os være sin Næste til Behag til det gode, til Opbyggelse.
Ke tau taki taha fakafiemālie kotoa pē ki hono kaungāʻapi, ke lelei ai mo langa hake ai ia.
3 Thi også Kristus var ikke sig selv til Behag; men, som der er skrevet: "Deres Forhånelser, som håne dig, ere faldne på mig."
He naʻe ʻikai fakafiemālie ʻa Kalaisi ʻe ia; kae hangē ko ia kuo tohi, “Ko e ngaahi manuki ʻanautolu naʻe manukiʻi koe, naʻe tō kiate au.”
4 Thi alt, hvad der er skrevet tilforn, det er skrevet til vor Belæring, for at vi skulle have Håbet ved Udholdenheden og Skrifternes Trøst.
He ko e ngaahi meʻa kotoa pē naʻe tohi ʻi muʻa, naʻe tohi ko hotau akonaki, koeʻuhi ko e meʻa ʻi he faʻa kātaki mo e fakafiemālie ʻoe ngaahi tohi, ketau maʻu ai ʻae ʻamanaki lelei.
5 Men Udholdenhedensog Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det,
Pea ko eni, ke tuku kiate kimoutolu ʻe he ʻOtua ʻoe faʻa kātaki mo e fiemālie, ke mou felototatauʻaki pē kiate kimoutolu ʻo tatau mo Kalaisi Sisu:
6 for at I endrægtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader.
Koeʻuhi ke mou loto taha pē, mo ngutu taha pē, ʻi he fakamālō ki he ʻOtua, ʻio, ko e Tamai ʻa hotau ʻEiki ko Sisu Kalaisi.
7 Derfor tager eder af hverandre, ligesom også Kristus har taget sig af os, til Guds Ære.
Ko ia ke mou femāʻuaki ʻakimoutolu taki taha, ʻo hangē ko e maʻu foki ʻe Kalaisi ʻakitautolu ke ongoongolelei ai ʻae ʻOtua.
8 Jeg siger nemlig, at Kristus er bleven Tjener for omskårne for Guds Sanddruheds Skyld for at stadfæste Forjættelserne til Fædrene;
Pea ko eni, ʻoku ou fakahā ko e tamaioʻeiki ʻa Sisu Kalaisi ʻoe kamu, koeʻuhi ko e moʻoni ʻoe ʻOtua, ke fokotuʻumaʻu ʻae ngaahi talaʻofa [naʻe fai ]ki he ngaahi tamai:
9 men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som der er skrevet: "Derfor vil jeg bekende dig iblandt Hedninger og lovsynge dit Navn,"
Pea koeʻuhi ke fakamālō ki he ʻOtua ʻae ngaahi Senitaile koeʻuhi ko ʻene ʻaloʻofa; ʻo hangē ko ia kuo tohi, “Ko e meʻa ko ia te u fakaongolelei ai koe ʻi he ngaahi Senitaile, ʻo hiva ki ho huafa.”
10 Og atter siges der: "Fryder eder, I Hedninger, med hans Folk!"
Pea toe pehē ʻe ia, “Ke fiefia ʻakimoutolu ʻae ngaahi Senitaile, fakataha mo hono kakai.”
11 Og atter: "Lover Herren, alle Hedninger, og alle Folkene skulle prise ham."
Pea toe pehē, “Fakafetaʻi ki he ʻEiki ʻakimoutolu ʻae ngaahi Senitaile kotoa pē: fakaongolelei ia, ʻakimoutolu ʻae kakai kotoa pē.”
12 Og atter siger Esajas: "Komme skal Isajs Rodskud og han, der rejser sig for at herske over Hedninger; på ham skulle Hedninger håbe."
Pea toe lea ʻa ʻIsaia, “ʻE ai ha aka ʻo Sese, pea ʻe tupu hake ia ke pule ki he kakai Senitaile; ʻe ʻamanaki lelei ʻae kakai Senitaile kiate ia.”
13 Men Håbets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I må blive rige i Håbet ved den Helligånds Kraft!
Pea ko eni, [ʻofa ]ke fakafonu ʻakimoutolu ʻe he ʻOtua ʻoe ʻamanaki lelei, ʻaki ʻae fiefia mo e melino ʻi he tui, koeʻuhi ke mou mohu ʻamanaki lelei, ʻi he mālohi ʻoe Laumālie Māʻoniʻoni.
14 Men også jeg, mine Brødre! har selv den Forvisning om eder, at I også selv ere fulde af Godhed, fyldte med al Kundskab, i Stand til også at påminde hverandre.
Pea ko au foki, ʻoku ou ʻilo pau kiate kimoutolu, ko hoku kāinga, kuo fonu ʻakimoutolu foki ʻi he angalelei, kuo fakapito ʻakimoutolu ʻi he ʻilo kotoa pē, mo e mafai foki ke fetokoniʻaki ʻakimoutolu.
15 Dog har jeg for en Del tilskrevet eder noget dristigere for at påminde eder på Grund af den Nåde, som er given mig fra Gud
Ka kuo u tohi mālohi atu nai kiate kimoutolu, ʻe kāinga, koeʻuhi ke fakamanatuʻi ʻakimoutolu, ko e meʻa ʻi he ʻofa ʻaia kuo foaki kiate au ʻe he ʻOtua,
16 til iblandt Hedningerne at være en Kristi Jesu Offertjener, der som Præst betjener Guds Evangelium, for at Hedningerne må blive et velbehageligt Offer, helliget ved den Helligånd.
Koeʻuhi ke u hoko ai ko e faifekau ʻa Sisu Kalaisi ki he kakai Senitaile, ʻo tauhi ʻae ongoongolelei ʻae ʻOtua, koeʻuhi ke ʻaonga hono feilaulau ʻaki ʻoe ngaahi Senitaile, kuo fakamāʻoniʻoniʻi ʻe he Laumālie Māʻoniʻoni.
17 Således har jeg min Ros i Kristus Jesus af min Tjeneste for Gud.
Ko ia ʻoku ou maʻu ʻaia ke u fakamālō ai ʻia Sisu Kalaisi, ʻi he ngaahi meʻa ko ia ʻoku kau ki he ʻOtua.
18 Thi jeg vil ikke driste mig til at tale om noget af det, som Kristus ikke har udført ved mig til at virke Hedningers Lydighed, ved Ord og Handling,
He ʻoku ʻikai te u faʻa lea ki he ngaahi meʻa ko ia naʻe ʻikai fai ʻe Kalaisi ʻiate au, ke fakatalangofua ʻae ngaahi Senitaile, ʻi he lea mo e ngāue,
19 ved Tegns og Undergerningers Kraft, ved Guds Ånds Kraft, så at jeg fra Jerusalem og trindt omkring indtil Illyrien har til fulde forkyndt Kristi Evangelium;
ʻI he ngaahi mana lahi mo fakaofo, ʻi he mālohi ʻoe Laumālie ʻoe ʻOtua; pea kuo ʻaonga ʻeku malangaʻaki ʻae ongoongolelei ʻa Kalaisi, ʻo fai mei Selūsalema, ʻo fakatakamilo ʻo aʻu ki Ililekomi.
20 dog således, at jeg sætter min Ære i at forkynde Evangeliet ikke der, hvor Kristus er nævnet, for at jeg, ikke skal bygge på en andens Grundvold,
ʻIo, naʻe pehē ʻeku feinga ke malangaʻaki ʻae ongoongolelei, ʻikai ʻi he potu kuo huaʻaki ai ʻa kalaisi, telia naʻaku fokotuʻu ʻoha tangata kehe.
21 men, som der er skrevet: "De, for hvem der ikke blev kundgjort om ham, skulle se, og de, som ikke have hørt, skulle forstå."
Kae hangē ko ia kuo tohi, “Ko kinautolu naʻe ʻikai leaʻaki ia ki ai, te nau mamata: pea ko kinautolu naʻe ʻikai fanongo, te nau ʻilo.”
22 Derfor er jeg også de mange Gange bleven forhindret i at komme til eder.
Ko ia ko e meʻa ko ia foki kuo lahi ʻene taʻofi au, pea kuo ʻikai ai te u ʻalu atu kiate kimoutolu.
23 Men nu, da jeg ikke mere har Rum i disse Egne og i mange År har haft Længsel efter at komme til eder,
Ka ko eni, ʻoku ʻikai kei toe haʻaku potu ʻi he ngaahi fonua ni, pea ʻi heʻeku holi lahi ʻi he ngaahi taʻu lahi ke u ʻalu atu kiate kimoutolu;
24 vil jeg, når jeg rejser til Spanien, komme til eder; thi jeg håber at se eder på Gennemrejsen og af eder at blive befordret derhen, når jeg først i nogen Måde er bleven tilfredsstillet hos eder.
ʻOka hoko hoku fononga, pea ke mou moimoiʻi au ʻi hoku fononga, ʻoka hili ʻeku maʻu ʻae fiemālie siʻi ʻiate kimoutolu.
25 Men nu rejser jeg til Jerusalem i Tjeneste for de hellige.
Ka ko eni, ʻoku ou ʻalu ki Selūsalema, ke tokoni ki he kāinga māʻoniʻoni.
26 Thi Makedonien og Akaja have fundet Glæde i at gøre et Sammenskud til de fattige iblandt de hellige i Jerusalem.
He naʻe lelei kiate kinautolu ʻo Masitōnia mo ʻAkeia ke fai ʻae tānaki koloa maʻae kāinga māʻoniʻoni ʻoku masiva ʻi Selūsalema.
27 De have nemlig fundet Glæde deri, og de ere deres Skyldnere. Thi ere Hedningerne blevne delagtige i hines åndelige Goder, da ere de også skyldige at tjene dem med de timelige.
Kuo nau fai loto lelei eni; pea ko honau kau fai totongi totonu ʻakinautolu. He kapau kuo fakakau ʻae Senitaile ke maʻu ʻenau ngaahi meʻa fakalaumālie, ko ʻenau ngāue totonu ia ke tokoni ʻaki ʻakinautolu ʻae ngaahi meʻa fakamaama.
28 Når jeg da har fuldbragt dette og beseglet denne Frugt for dem, vil jeg derfra drage om ad eder til Spanien.
Ko ia ka hili ʻeku fai eni, pea u fakamaʻu kiate kinautolu ʻae fua ni, te u ʻalu atu ʻiate kimoutolu ki Sepeini.
29 Men jeg ved, at når jeg kommer til eder, skal jeg komme med Kristi Velsignelses Fylde.
Pea ʻoku ou ʻilo, ʻo kau ka aʻu atu kiate kimoutolu, te u ʻalu atu ʻi hono fonu ʻoe tāpuaki ʻoe ongoongolelei ʻo Kalaisi.
30 Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herre Jesus Kristus og ved Åndens Kærlighed til med mig at stride i eders Bønner for mig til Gud,
Pea ko eni, ʻoku ou kole kiate kimoutolu, ʻe kāinga, koeʻuhi ko hotau ʻEiki ko Sisu Kalaisi, pea koeʻuhi ko e ʻofa ʻoe Laumālie, ke mou fekuki mo au ʻi hoʻomou ngaahi lotu ki he ʻOtua koeʻuhi ko au;
31 for at jeg må udfries fra de genstridige i Judæa, og mit Ærinde til Jerusalem må blive de hellige kærkomment,
Koeʻuhi ke fakahaofi au meiate kinautolu ʻi Siutea ʻoku talangataʻa; pea koeʻuhi ko ʻeku ngāue ki Selūsalema, ke ʻaonga ia ki he kāinga māʻoniʻoni;
32 for at jeg kan komme til eder med Glæde, ved Guds Villie, og vederkvæges med eder.
Pea koeʻuhi ke u aʻu atu kiate kimoutolu ʻi he fiefia ʻi he finangalo ʻoe ʻOtua, pea ke fakafiemālieʻi au mo kimoutolu.
33 Men Fredens Gud være med eder alle! Amen.
Pea ko eni, ke ʻiate kimoutolu kotoa pē ʻae ʻOtua ʻoe melino. ʻEmeni
