< Romerne 11 >

1 Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit folk? det være langt fra! Thi også jeg er en Israelit, af "Abrahams Sæd, Benjamins Stamme.
DIGO pues: ¿Ha desechado Dios á su pueblo? En ninguna manera. Porque tambien yo soy Israelita, de la simiente de Abraham, de la tribu de Benjamin.
2 Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:
No ha desechado Dios á su pueblo al cual ántes conoció. O ¿no sabeis que dice de Elías la escritura? como hablando con Dios [dice] contra Israel:
3 "Herre! dine Profeter have de ihjelslået, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstræbe mit Liv."
Señor, á tus profetas han muerto y tus altares han derruido; y yo he quedado solo, y procuran matarme.
4 Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham?"Jeg har levnet mig selv syv Tusinde Mænd, som ikke have bøjet Knæ for Bål."
Mas ¿qué le dice la divina respuesta? He dejado para mí siete mil hombres que no han doblado la rodilla delante de Baal.
5 Således er der også i den nærværende Tid blevet en Levning som et Nådes-Udvalg.
Así tambien aun en este tiempo han quedado reliquias por la eleccion graciosa [de Dios.]
6 Men er det af Nåde, da er det ikke mere af Gerninger, ellers bliver Nåden ikke mere Nåde.
Y si por gracia, luego no por las obras; de otra manera la gracia ya no es gracia. Y si por las obras, ya no es gracia; de otra manera la obra ya no es obra.
7 Hvad altså? Det, Israel søger efter, har det ikke opnået, men Udvalget har opnået det; de øvrige derimod bleve forhærdede,
¿Qué pues? Lo que buscaba Israel aquello no ha alcanzado; mas la eleccion lo ha alcanzado: y los demás fueron endurecidos,
8 som der er skrevet: "Gud gav dem en Sløvheds Ånd, Øjne til ikke at se med, Øren til ikke at høre med indtil den Dag i Dag."
Como esta escrito: Dióles Dios espíritu de remordimiento, ojos con que no y vean, y oidos con que no oigan, hasta el dia de hoy.
9 Og David siger: "Deres Bord vorde til Snare og til Fælde og til Anstød og til Gengældelse for dem;
Y David dice: Séales vuelta su mesa en lazo, y en red, y en tropezadero, y en paga:
10 deres Øjne vorde formørkede, så de ikke se, og bøj altid deres Ryg!"
Sus ojos sean oscurecidos para que no vean, y agóbiales siempre el espinazo.
11 Jeg siger da: Mon de have stødt an, for at de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til Hedningerne, for at dette kunde vække dem til Nidkærhed.
Digo pues: ¿Han tropezado que cayesen [para siempre?] En ninguna manera; mas por el tropiezo de ellos [vino] la salud á los Gentiles, para que [por estos] fuesen provocados á zelos.
12 Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!
Y si la falta de ellos es la riqueza del mundo, y el menoscabo de ellos la riqueza de los Gentiles, ¿cuánto más [lo será] el henchimiento de ellos,
13 Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For så vidt jeg nu er Hedningeapostel, ærer jeg min Tjeneste,
Porque á vosotros digo, Gentiles: por cuanto pues yo soy apóstol de los Gentiles, mi ministerio honro,
14 om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogle af dem.
[Por] si en alguna manera provocase á zelos á mi carne, é hiciese salvos algunos de ellos.
15 Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af døde?
Porque si el extrañamiento de ellos [es] la reconciliacion del mundo, ¿qué [será] el recibimiento [de ellos, ] sino vida de los muertos,
16 Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det også; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det også.
Y si el primer fruto [es] santo, tambien [lo será] el todo; y si la raiz [es] santa, tambien [lo serán] las ramas.
17 Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme,
Que si algunas de las ramas fueron quebradas y tú, siendo acebuche, has sido ingerido en lugar de ellas, y has sido hecho participante de la raiz y de la grosura de la oliva,
18 da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.
No te jactes contra las ramas; y si te jactas, [sabe que] no sustentas tú á la raiz, sino la raiz á tí.
19 Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.
Pues las ramas, dirás, fueron quebradas, para que yo fuese ingerido.
20 Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du står ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt!
Bien; por [su] incredulidad fueron quebradas, mas tú por la fe estás en pié. No te ensoberbezcas, ántes teme,
21 Thi når Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig.
Que si Dios no perdonó á las ramas naturales, á tí [tampoco] no perdone.
22 Så se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal også du afhugges.
Mira pues la bondad, y la severidad de Dios: la severidad ciertamente en los que cayeron, mas la bondad para contigo, si permanecieres en la bondad, pues [de otra manera] tú tambien serás cortado.
23 Men også hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.
Y aun ellos, si no permanecieren en incredulidad, serán ingeridos; que poderoso es Dios para volverlos á ingerir.
24 Thi når du blev afhugget af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et ædelt Olietræ, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som de af Natur tilhøre!
Porque si tú eres cortado del natural acebuche, y contra natura fuiste ingerido en la buena oliva, ¿cuánto más estos que son las [ramas] naturales, serán ingeridos en su oliva,
25 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gået ind;
Porque no quiero, hermanos, que ignoreis este misterio, para que no seais acerca de vosotros mismos arrogantes; [y es, ] que el endurecimiento en parte ha acontecido en Israel, hasta que haya entrado la plenitud de los Gentiles.
26 og så skal hele Israel frelses, som der er skrevet: "Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;
Y luego todo Israel será salvo como está escrito: Vendrá de Sion el Libertador, que quitará de Jacob la impiedad:
27 og dette er min Pagt med dem, når jeg borttager deres Synder."
Y este [será] mi pacto á ellos, cuando quitare sus pecados.
28 Efter Evangeliet er de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld;
Así que, cuanto al Evangelio, [son] enemigos por causa de vosotros: mas cuanto á la eleccion, [son] muy amados por causa de los padres.
29 thi Nådegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
Porque sin arrepentimiento [son] las mercedes y la vocacion de Dios.
30 Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed,
Porque como tambien vosotros en algun tiempo no creisteis á Dios, mas ahora habeis alcanzado misericordia por [ocasion de] la incredulidad de ellos;
31 således bleve også disse nu ulydige, for at også de måtte få Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del.
Así tambien estos ahora no han creido, para que, por [ocasion de] la misericordia para con vosotros, ellos tambien alcancen misericordia.
32 Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle. (eleēsē g1653)
Porque Dios encerró á todos en incredulidad, para tener misericordia de todos. (eleēsē g1653)
33 O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!
¡Oh profundidad de las riquezas de la sabiduría y de la ciencia de Dios! ¡Cuan incomprensibles [son] sus juicios é inescrutables sus caminos!
34 Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Rådgiver?
Porque ¿quién entendió la mente del Señor, ó ¿quién fué su consejero?
35 eller hvem gav ham først, så at der skulde gives ham Gengæld derfor?
O ¿quién le dió á él primero, para que le sea pagado?
36 Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen. (aiōn g165)
Porque de él, y por él, y en él, [son] todas las cosas. A él [sea] gloria por siglos. Amen. (aiōn g165)

< Romerne 11 >