Romerne 11
1 Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit folk? det være langt fra! Thi også jeg er en Israelit, af "Abrahams Sæd, Benjamins Stamme.
ARI, iet me i men inda: Kot kalikalar japwilim a kan? O jo! Pwe nai pil kijan men Ijrael, o kadaudok en Apraam, o kainok en Peniamin.
2 Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:
Kot jota kalikalar japwilim a kan, me a kotin piladar maj o. De komail jota aja, da me kijin likau majanier duen Eliaj ni a kadipa men Ijrael mon Kot majani:
3 "Herre! dine Profeter have de ihjelslået, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstræbe mit Liv."
Main, irail kamelar japwilim ar jaukop akan, o karonk pajan japwilim ar pei jaraui kan, a nai ta me lua, a irail pil rapakin ia, pwen kame ia la.
4 Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham?"Jeg har levnet mig selv syv Tusinde Mænd, som ikke have bøjet Knæ for Bål."
A da me Kot kotin japenki i? Nai me kanikidi on ia ol ijikid me jo kelepuki on Paal.
5 Således er der også i den nærværende Tid blevet en Levning som et Nådes-Udvalg.
Nan iduen anjau wet: Luan me piladar akan mia pweki mak en Kot.
6 Men er det af Nåde, da er det ikke mere af Gerninger, ellers bliver Nåden ikke mere Nåde.
A ma pweki mak, nan kaidin pweki wiawia kan; pwe ma iduen, mak jolar pan mak.
7 Hvad altså? Det, Israel søger efter, har det ikke opnået, men Udvalget har opnået det; de øvrige derimod bleve forhærdede,
Ari, iaduen mepukat? Me men Ijrael raparapaki, re jota diaradar, a me piladar akan diaradar, a me tei kan kapitakailar.
8 som der er skrevet: "Gud gav dem en Sløvheds Ånd, Øjne til ikke at se med, Øren til ikke at høre med indtil den Dag i Dag."
Duen a intinidier: Kot kotiki on irail nen en men mair, o por en maj akan, pwe ren der kilan waja, o jalon akan, pwe ren der ron waja lao lel ran wet.
9 Og David siger: "Deres Bord vorde til Snare og til Fælde og til Anstød og til Gengældelse for dem;
O Dawid majani: Arail tepel en wiala injar parail, o litip arail, o kapup parail, o karia parail.
10 deres Øjne vorde formørkede, så de ikke se, og bøj altid deres Ryg!"
Maj arail en rotorotala, pwe ren der kilan waja, o irail en kakoj pena kokolata.
11 Jeg siger da: Mon de have stødt an, for at de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til Hedningerne, for at dette kunde vække dem til Nidkærhed.
Ari, iet me i men inda: Irail dipikelekel pwen pupedi? O jo! A pweki arail pupedi, en id kamaurela men liki kan, pwen kapopot kin irail do.
12 Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!
Ari, ma arail pupedi id pai on jappa, a arail momalar id pai on men liki kan, ia wan pai, ma irail karoj pan japaledo!
13 Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For så vidt jeg nu er Hedningeapostel, ærer jeg min Tjeneste,
Pwe men liki komail, me i men padaki on, pwe nai wanporon en men liki kan, i men kaindinda ai dodok.
14 om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogle af dem.
Pwe ma i kak on, i pan kainon irail, me kit eu ni pali uduk pwe akai re’rail en dorela.
15 Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af døde?
Pwe ma arail kalikilar id kalamalam maula jappa, arail kajapaledo jo pan kamaurela jan ren me melar akan?
16 Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det også; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det også.
A ma kalap me jaraui, plaua amaj pil pan jaraui; o ma kalaua me jaraui, ra kan pil pan dueta;
17 Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme,
A ma ra kai tapenok jan, a koe ni om woj mal id peuj ion, ap ian nim pil en tuka o ian maurki kalaua,
18 da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.
Koe ap der juaiki on ra kan! A ma koe juaiki on irail, kaidin koe me kin wa kalaua, a kalaua kin wa uk.
19 Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.
Koe ap pan indada: Ra kan tapenok wei jan, pwe i en id peuj on.
20 Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du står ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt!
Me pun; jopojon, me re tapenok kilar, a pojon, me koe maur kila, koe der aklapalap a majak!
21 Thi når Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig.
Pwe ma Kot kotin muei jan udan ra kan, kalaka, pwe ele a pil pan muei jan uk!
22 Så se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal også du afhugges.
Ari, kilan kalanan o onion en Kot; onion on irail, me jalonalar, a kalanan on uk, ma koe pan dadaurata a kalanan, a ma jo, koe pil pan tapenok jan.
23 Men også hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.
A pil irail, ma irail jota pan mimieta ni arail jopojon, re ap pan peuj japal, pwe Kot kotin kak on kapure irail do.
24 Thi når du blev afhugget af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et ædelt Olietræ, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som de af Natur tilhøre!
Pwe ma koe lepuk jan ni tuka olip mal, ap peuj japal on tuka olip mau, a iaduen udan ra mau kan, re jota pan kak pur on udan ar tuka?
25 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gået ind;
Ri ai kan, i men, komail en lelapok ki kaponepon wet, pwe komail de aklolekon, duen apali en Ijrael me kapitakailar, lao lel anjaun irail me pilipildar ren men liki kan pwarador.
26 og så skal hele Israel frelses, som der er skrevet: "Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;
Men Ijrael karoj ap pan maureda, duen a intinidier: Amen pan kotido jan Jion, me pan kawela karoj me doo jan Kot akan ren Iakop.
27 og dette er min Pagt med dem, når jeg borttager deres Synder."
Pwe iet ai inau on irail, i lao lapwa jan irail dip arail akan.
28 Efter Evangeliet er de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld;
Iran ronamau irail me imwintiti pweki komail, a iran lipilipil irail me kompokepa kan pweki jam akan.
29 thi Nådegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
Pwe Kot jota kin kalukila a pai en mak akan de me a kotin piladar.
30 Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed,
O duen komail, me pil jota pojon Kot maj o, a met komail aleer mak, pweki arail jopojon.
31 således bleve også disse nu ulydige, for at også de måtte få Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del.
Iduen irail me jota pojon mak, me komail diaradar, iei me re pil jota diaradar mak en Kot.
32 Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle. (eleēsē g1653)
Pwe Kot me kotin kapata pena irail karoj ni jopojon, pwen mak pena on karoj. (eleēsē g1653)
33 O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!
O meid laud erpit en Kot o a kotin mani meakaroj, jota me kak weweki a kadeik kan, de pameda al en a wiawia kan!
34 Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Rådgiver?
Pwe ij me ajaer kupur en Kaun o, de ij me padaki on i meakot?
35 eller hvem gav ham først, så at der skulde gives ham Gengæld derfor?
De ij me ki on i meakot, pwen depuk on i?
