Aabenbaringen 4

1 Derefter så jeg, og se, der var en Dør åbnet i Himmelen, og den første Røst, hvilken jeg havde hørt som af en Basun, der talte med mig, sagde: Stig herop, og jeg vil vise dig, hvad der skal ske herefter.

Soogv kokwng lo ngo kvvbi nyikrw godv kaato namv nyidomooku tologv riapgu ako chikuk dubv kaato. Okv bikartapu minam aingbv vlvgo duunamv, nga kvvlo lokv mimbv dunvbv ngo tvvto, okv minto, “soka chaatoka, okv soogv kokwnglo ogugo rirung tvvdunvdw ngo nam kaatamre.”

2 Straks henryktes jeg i Ånden; og se, en Trone stod i Himmelen, og en sad på Tronen,

Vjakgobv dowv ngam laatung dato. Nyidomooku ao tolo dvbvdotumnvnv akolo nyi go dootung dubv kaapato.

3 og den siddende var at se til ligesom Jaspissten og Sarder, og der var en Regnbue omkring Tronen, at se til ligesom Smaragd.

Ninyigv nyukmu ngv yalwngbiok pato kula jaspar okv karnelian vlwng arv doonv yaji yalwng la kaapunv aingbv rito, okv vkvgv dotumnvnv agumailo rung emerald vlwng rong gobv okritago akobv goyumto.

4 Og omkring Tronen var der fire og tyve Troner, og på Tronerne sad der fire og tyve Ældste, iførte hvide Klæder og med Guldkranse på deres Hoveder.

Oogv dvbvdoogingnvnv um kvvbi doogingnvnv chamnyi gola apigo dvvchardvyir pvvto, chamnyi gola api dotumnvnv hoka nyigagatv chamnyi gola api go ain biotung bintola okv yapungnv vji vkv gvvtola doitsitungto.

5 Og fra Tronen udgår der Lyn og Røster og Tordener, og syv Ildfakler brænde foran Tronen, hvilke ere de syv Guds Ånder.

Dvbvdoogingnvnv duku okvching dooriak riaklinla, okv doogum gv vdu vka gumlinto. Dvbvdoogingnvnv gv duku haabo peelv hoka vmv mvru pukkanwgo gudurto, oogv mvru kanwv Pwknvyarnv gv dow kanw nga mindu.

6 Og foran Tronen er der som et Glarhav, ligesom Krystal, og midt for Tronen og rundt om Tronen fire levende Væsener, fulde af Øjne fortil og bagtil.

Oogv Dvbvdoogingnvnv gv kaagia lo sisa gv svmasa jvbv kraistal vlwng kaar la kaanam nam ainggo dooto. Dvbvdoogingnvnv oogv agumai hoka nangku okv haabo takbv turnv pwknamyarnam apigo nyik blvbv gvnv vkvnv dookardovr gvvto.

7 Og det første Væsen ligner en Løve; og det andet Væsen ligner en Okse; og det tredje Væsen har Ansigt som et Menneske; og det fjerde Væsen ligner en flyvende Ørn.

Kaatukake angv abwngapa jvbv kaato; anyinvbv kaanamv svv vvpu ako jvbv kaato; aom nvbv kaanamv nyukmu angv vv nyi nyukmu jvbv kaato; okv api nvbv angv vv kiokum jarnv aingbv kaato.

8 Og de fire Væsener have hvert især seks Vinger, rundt om og indadtil ere de fulde af Øjne; og uden Ophør sige de Dag og Nat: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, han, som var, og som er, og som kommer!

Turnv pwknamyarnam apiv akin akinnv laap lapkv sakbv gvvto okv bunu gvlo nyik blvbv arwng loka okv agum loka takmum sila rito. Bunu vdwv alu lojvka ayu jvka vdwloka gaana gaangin mabv gaadu: “Darwknv, Darwknv, Darwknv, Ahtuv Pwknvyarnv Kaiyachokv, Yvvyila, yvvla, okv yvvla aajinv.”

9 Og når Væsenerne give Ære og Pris og Tak til ham, som sidder på Tronen, ham, som lever i Evighedernes Evigheder, (aiōn g165)

Oogv dvbvdootumlo doonv, oogv dvbvsingtam bv doobwngnv um turnv Pwknamyarnam apiv ninyia yunglitnam okv mvngdvnam okv umbonyikv vla mirimimpak gokla rito. Vdwlo bunu vbv ribvdw, (aiōn g165)

10 da falde de fire og tyve Ældste ned for ham, som sidder på Tronen, og tilbede ham, som lever i Evighedernes Evigheder, og lægge deres Kranse ned for Tronen og sige: (aiōn g165)

vbvrinamv chamnyi gula api nyigagatv ngv oogv dvbvdootumlo doonv gv kaagia hoka gimupto, okv oogv dvbvsingtam bv turbwngnv um kumlajola ritoku. Bunugv atubogv dvbvbiotung am dvbvdoogingnvnv gv kampwk hoka horpv tokula okv minto, (aiōn g165)

11 Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få Prisen og Æren og Magten; thi du har skabt alle Ting, og på Grund af din Villie vare de, og bleve de skabte.

“Ngonugv Pwknvyarnv Ahtu! no rung jwkrw, okv yunglitnam, mvngdvnam, okv jwkrw turnam am paala rungnv ngv. Holvgavbolo no ogumvnwng nga pwklinv nvngv, okv noogv mvngnam lokv bunua doobv sunv gobv okv turnam jito.”