< Aabenbaringen 4 >

1 Derefter så jeg, og se, der var en Dør åbnet i Himmelen, og den første Røst, hvilken jeg havde hørt som af en Basun, der talte med mig, sagde: Stig herop, og jeg vil vise dig, hvad der skal ske herefter.
Erah lih adi mot amang ehoh we tuptang adi rangmong ni kaaluung daap choi ang arah tuptang. Marah jaakhoh ni nga damdi waan taha di chaattang rah luirong huung mot arah likhiik root rengta, erah ih amah baat tahang, “Anah duung wang thaak ho, ngah ih arah lih adoh marah ang jaatjaat etheng ah erah toom noisok ha.”
2 Straks henryktes jeg i Ånden; og se, en Trone stod i Himmelen, og en sad på Tronen,
Erah damdam Chiiala ah nga sak ni pat taha. Rangmong ni luuwang tongtheng esiit angta, eradi mih esiit tongta.
3 og den siddende var at se til ligesom Jaspissten og Sarder, og der var en Regnbue omkring Tronen, at se til ligesom Smaragd.
Heh the ah thaangchaan jasper nyia karnelia jong leepleep likhiik leepta, eno luuwang tongtheng adi kooktum ih emerel jong rah ih saathoi likhiik phaak sotta.
4 Og omkring Tronen var der fire og tyve Troner, og på Tronerne sad der fire og tyve Ældste, iførte hvide Klæder og med Guldkranse på deres Hoveder.
Luuwang tongtheng re adi rooknyi baji tongtheng wak ngoom chookta, erah loong adi rooknyi baji mihak phokhoh loong nyuh epuung ah kap rum ano nyia kom nawa hoon arah luuwang khopok ah kap rum ano tong rumta.
5 Og fra Tronen udgår der Lyn og Røster og Tordener, og syv Ildfakler brænde foran Tronen, hvilke ere de syv Guds Ånder.
Luuwang tongtheng dowa rangsum phaang phaakta rah, ehuuk eta, rang kahuung ajih huungta. Tongtheng jaakhoh adi nyaapang sinet eluungchoi angta, erah loong ah Rangte chiiala sinet angta.
6 Og foran Tronen er der som et Glarhav, ligesom Krystal, og midt for Tronen og rundt om Tronen fire levende Væsener, fulde af Øjne fortil og bagtil.
Erah damdi luuwang tongtheng ngathong loong adi kristal jong liklep singdoong doong esok eh adi muijaang juungnuh likhiikkhiik angta. Baji ething jih ajaat loong ah neng lih neng ngah ni mik ih loopchoi ang rumta, Erah loong rah ih luuwang tongtheng ah kookchap rumta.
7 Og det første Væsen ligner en Løve; og det andet Væsen ligner en Okse; og det tredje Væsen har Ansigt som et Menneske; og det fjerde Væsen ligner en flyvende Ørn.
Phangkhoh thoon ah sakhobung likhiik angta; liwang rah maanpong likhiik angta; takjom dowa wah the rah mina the likhiik angta; eno takbajih dowa wah ah laang epuk eh arah likhiik angta.
8 Og de fire Væsener have hvert især seks Vinger, rundt om og indadtil ere de fulde af Øjne; og uden Ophør sige de Dag og Nat: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, han, som var, og som er, og som kommer!
Ething jih ajaat bajiiji suh neng jang arok totoh ang rumta, eno neng loong sak ni neng jang ni nep mik ih nyum loopchoi ang rumta. Rangwuung rangphe boong lah toihaat thang ih boong rumta: “Esa, Esa, Esa, Teesu Rangte ah Elongthoon, heh eje angta, heh eje angla, eno heh eraak ete.”
9 Og når Væsenerne give Ære og Pris og Tak til ham, som sidder på Tronen, ham, som lever i Evighedernes Evigheder, (aiōn g165)
Ething jih ajaat baji loong ah luuwang tongtheng ni tongla raangtaan ih heh rangphoong, heh rangka, nyia lakookmi jeng kot raangtaan ih boongkaat boong rumta, heh ah roitang raangtaan ih tong ah. Neng erah re rum adoh, (aiōn g165)
10 da falde de fire og tyve Ældste ned for ham, som sidder på Tronen, og tilbede ham, som lever i Evighedernes Evigheder, og lægge deres Kranse ned for Tronen og sige: (aiōn g165)
rooknyi baji mihak phokhoh loong ah marah tongtheng ni tongta lathong ni bondat wang rumta, eno marah roitang ih tongte angla erah soom rum ah. Neng luuwang khopok loong ah luuwang tongtheng ngathong ni dok haat wan rumta eno jeng rumta, (aiōn g165)
11 Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få Prisen og Æren og Magten; thi du har skabt alle Ting, og på Grund af din Villie vare de, og bleve de skabte.
“Seng Teesu Rangte! An ephoong esuh, esoomtu esuh, nyia chaan chosuh epun elu. Mamah liidih an ih jirep dongsiit tu, eno an thung jun ih erah loong ah ething tong rumla nyia roidong choh rumla.”

< Aabenbaringen 4 >