Aabenbaringen 4
1 Derefter så jeg, og se, der var en Dør åbnet i Himmelen, og den første Røst, hvilken jeg havde hørt som af en Basun, der talte med mig, sagde: Stig herop, og jeg vil vise dig, hvad der skal ske herefter.
Masigi matungda eina yengbada eigi mangda swargada thong ama hangdoktuna leiba ure. Aduga eina hanna takhiba khonjel aduna peresinggagi khonjelgumna eingonda hairak-i, “Maphamsida ka-khatlak-u, aduga masigi matungda kari thokkadage haiba adu eina nangonda uhange.”
2 Straks henryktes jeg i Ånden; og se, en Trone stod i Himmelen, og en sad på Tronen,
Khudak aduda ei thawaida leirammi aduga eigi maangda swargada phambal amada kanagumba ama phamduna leirammi.
3 og den siddende var at se til ligesom Jaspissten og Sarder, og der var en Regnbue omkring Tronen, at se til ligesom Smaragd.
Mahakki maithong adu mamal yamlaba nung jasper amasung carneliangi masek mangalgummi, aduga emerald machugi chumthangna phambal adu koisilli.
4 Og omkring Tronen var der fire og tyve Troner, og på Tronerne sad der fire og tyve Ældste, iførte hvide Klæder og med Guldkranse på deres Hoveder.
Phambal adugi akoibada atei phambal kunmarina koisilli, aduga maduda angouba phijol setpa makokta sanagi luhup uppa ahal-laman kunmari phamlammi.
5 Og fra Tronen udgår der Lyn og Røster og Tordener, og syv Ildfakler brænde foran Tronen, hvilke ere de syv Guds Ånder.
Phambal adudagi nongthang kuppagi khangal nganba mangalsing, nong khakpagi amadi nong khongbagi ahouba makhol thoraklammi. Phambal adugi mamangda meira taret chaklammi. Makhoising adu Tengban Mapugi thawai taretni.
6 Og foran Tronen er der som et Glarhav, ligesom Krystal, og midt for Tronen og rundt om Tronen fire levende Væsener, fulde af Øjne fortil og bagtil.
Phambal adugi mangda liklaigumna langba likligi samudragumba ama leirammi. Phambal adugi akoibada, maikei khudingda, maning mamang mitna pumthan thanba thawaipanba mari leirammi.
7 Og det første Væsen ligner en Løve; og det andet Væsen ligner en Okse; og det tredje Væsen har Ansigt som et Menneske; og det fjerde Væsen ligner en flyvende Ørn.
Ahanba thawaipanba adu nongsa malli, anisuba aduna sal laba malli, ahumsuba aduna mioibagi saktam manba mamai palli aduga marisuba aduna apaiba eagle malli.
8 Og de fire Væsener have hvert især seks Vinger, rundt om og indadtil ere de fulde af Øjne; og uden Ophør sige de Dag og Nat: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, han, som var, og som er, og som kommer!
Thawaipanba marimak masa taruk taruk palli aduga masasing adugi manungsu mapansu mamitna pumthan thalli. Amasung ahing nungthil animakta makhoina keidounungda isei sakpa lepte: “Asengba, asengba, asengba, nahakti leiramba, leiriba amasung lenglakkadouriba, Ingam ngamba Ibungo Tengban Mapuni.”
9 Og når Væsenerne give Ære og Pris og Tak til ham, som sidder på Tronen, ham, som lever i Evighedernes Evigheder, (aiōn g165)
Thawaipanba mari aduna phambal adugi mathakta phamliba lomba naidana hingliba Ibungo adugi matik mangalgi, ikai khumnabagi amadi thagatpagi isei saklammi. Amasung makhoina asumna touba matamda, (aiōn g165)
10 da falde de fire og tyve Ældste ned for ham, som sidder på Tronen, og tilbede ham, som lever i Evighedernes Evigheder, og lægge deres Kranse ned for Tronen og sige: (aiōn g165)
Ahal laman kunmari aduna phambaldugi mathakta phamliba Ibungo mahakki maangda tuthajaduna lomba naidana hingliba Ibungo mahakpu khurumjarammi. Makhoigi luhupsing adu phambaldugi mangda louthoktuna thamjaraga hai, (aiōn g165)
11 Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få Prisen og Æren og Magten; thi du har skabt alle Ting, og på Grund af din Villie vare de, og bleve de skabte.
“Eikhoigi Ibungo, eikhoigi Tengban Mapu! Ibungo nahakti matik mangal, ikai khumnaba amasung panggal phangbada matik chabani. Maramdi Ibungo nahakna pot pumnamakpu sembire, Nahakki aningbadagi makhoibu oihanbire amasung sembire.”
