Aabenbaringen 4

1 Derefter så jeg, og se, der var en Dør åbnet i Himmelen, og den første Røst, hvilken jeg havde hørt som af en Basun, der talte med mig, sagde: Stig herop, og jeg vil vise dig, hvad der skal ske herefter.

Tukun ma inge, nga liye pac sie aruruma, ac nga liye sie srungul ikakla in kusrao. Ac pusra se ma nga tuh lohng meet ah, ma oana pusren mwe ukuk, el kaskas nu sik ac fahk, “Fwanyak nu inge, ac nga fah fahkak nu sum ma ac fah sikyak tok.”

2 Straks henryktes jeg i Ånden; og se, en Trone stod i Himmelen, og en sad på Tronen,

In pacl sacna, ku lun Ngun ilyak nu in nga. Ac nga liye sie tron in kusrao su oasr mwet se muta fac.

3 og den siddende var at se til ligesom Jaspissten og Sarder, og der var en Regnbue omkring Tronen, at se til ligesom Smaragd.

Mutal saromrom oana eot oa ma pangpang jasper ac carnelian, ac lelakem soko rauneak tron sac, ac tuhn kac ah oana eot oa emerald.

4 Og omkring Tronen var der fire og tyve Troner, og på Tronerne sad der fire og tyve Ældste, iførte hvide Klæder og med Guldkranse på deres Hoveder.

Ac oasr pac tron longoul akosr apunla tron se inge, ac mwet elder longoul akosr elos muta fin tron inge. Elos nukum nuknuk fasrfasr, ac tefuro gold oan fin sifaclos.

5 Og fra Tronen udgår der Lyn og Røster og Tordener, og syv Ildfakler brænde foran Tronen, hvilke ere de syv Guds Ånder.

Sarom u sarmelik, ac ngirngir, ac pusren pulahl tuku liki tron se infulwa ah. Ac srokom in e itkosr firir ye mutun tron sac, su pa inge ngun itkosr lun God.

6 Og foran Tronen er der som et Glarhav, ligesom Krystal, og midt for Tronen og rundt om Tronen fire levende Væsener, fulde af Øjne fortil og bagtil.

Oayapa ye mutun tron se inge, oasr sie ma oana sie meoa in glass, su kalem oana eot oa crystal. Apunla siska kewa ke tron se inge, oasr ma moul akosr su oasr atronmutalos meet ac oayapa tokolos.

7 Og det første Væsen ligner en Løve; og det andet Væsen ligner en Okse; og det tredje Væsen har Ansigt som et Menneske; og det fjerde Væsen ligner en flyvende Ørn.

Luman ma moul soko meet ah oana lion soko; ma moul soko akluo el oana cow mukul soko; ac mutun ma moul soko aktolu ah oana mutun mwet se; ac ma moul soko akakosr ah oana eagle sohksok se.

8 Og de fire Væsener have hvert især seks Vinger, rundt om og indadtil ere de fulde af Øjne; og uden Ophør sige de Dag og Nat: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, han, som var, og som er, og som kommer!

Kais soko sin ma moul akosr inge oasr po sohksok onkosr kaclos, ac elos afla ke atronmuta loac ac lik. Wangin mongla lalos ke len ac fong in on ac fahk: “Mutal, mutal, mutal, Leum God Kulana, Su meet, su inge, ac su ac fah tuku.”

9 Og når Væsenerne give Ære og Pris og Tak til ham, som sidder på Tronen, ham, som lever i Evighedernes Evigheder, (aiōn g165)

Ac ma moul akosr inge elos onkakin on in kaksak ac on in akfulat ac on in sang kulo nu sel su muta fin tron sac, su moul ma pahtpat ac ma pahtpat. Ke elos oru ouinge, (aiōn g165)

10 da falde de fire og tyve Ældste ned for ham, som sidder på Tronen, og tilbede ham, som lever i Evighedernes Evigheder, og lægge deres Kranse ned for Tronen og sige: (aiōn g165)

na mwet elder longoul akosr elos epasr ye mutun el su muta fin tron, ac elos alu nu sel su moul ma pahtpat ac ma pahtpat. Elos sisya tefuro lalos ye mutun tron sac ac fahk, (aiōn g165)

11 Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få Prisen og Æren og Magten; thi du har skabt alle Ting, og på Grund af din Villie vare de, og bleve de skabte.

“Leum lasr ac God lasr! Fal nu sum In eis wolana, ac kaksak, ac kulana. Tuh kom orala ma nukewa, Ac ke lungse lom elos orekla ac moul.”