Aabenbaringen 4

1 Derefter så jeg, og se, der var en Dør åbnet i Himmelen, og den første Røst, hvilken jeg havde hørt som af en Basun, der talte med mig, sagde: Stig herop, og jeg vil vise dig, hvad der skal ske herefter.

Bangʼe ne angʼicho mi aneno dhoot moyaw e polo. To dwol machalo gi turumbete mane asewinjo mokwongo kawuoyo koda cha nowachona niya, “Bi malo ka mondo anyisi gik mabiro timore bangʼ wechegi.”

2 Straks henryktes jeg i Ånden; og se, en Trone stod i Himmelen, og en sad på Tronen,

Roho nopongʼa mana gisano mi aneno kom duongʼ e polo ka ngʼato obetie.

3 og den siddende var at se til ligesom Jaspissten og Sarder, og der var en Regnbue omkring Tronen, at se til ligesom Smaragd.

Ngʼat mane obetie komno ne kite nenore ka kite ma nengogi tek miluongo ni jaspa gi sardus. Kit lihudu mar koth man-gi kido machalo emerald ne olworo kom duongʼno.

4 Og omkring Tronen var der fire og tyve Troner, og på Tronerne sad der fire og tyve Ældste, iførte hvide Klæder og med Guldkranse på deres Hoveder.

Kom duongʼno ne olwor gi kombe moko piero ariyo gangʼwen ma jodongo piero ariyo gangʼwen obedoe. Ne girwakore gi lewni marochere to e wigi negirwake osimbe mag dhahabu.

5 Og fra Tronen udgår der Lyn og Røster og Tordener, og syv Ildfakler brænde foran Tronen, hvilke ere de syv Guds Ånder.

Polo ne mil kendo mor kariadore koa e kom duongʼno, E nyim kom duongʼno ne nitie teyni abiriyo maliel. Magi e roho abiriyo mag Nyasaye.

6 Og foran Tronen er der som et Glarhav, ligesom Krystal, og midt for Tronen og rundt om Tronen fire levende Væsener, fulde af Øjne fortil og bagtil.

Bende e nyim kom duongʼno ne nitie gimoro manenore ka nam machalo gi kio mar rangʼi, to orieny ka pi. E dier komno tir gi alworane ne nitie gik moko angʼwen mangima man-gi wenge mangʼeny yo ka nyimgi kod yo ka tokgi.

7 Og det første Væsen ligner en Løve; og det andet Væsen ligner en Okse; og det tredje Væsen har Ansigt som et Menneske; og det fjerde Væsen ligner en flyvende Ørn.

Gima ngima mokwongo ne chalo gi sibuor, mar ariyo ne chalo gi nyarwath, mar adek ne lela wangʼe chalo gi mar dhano, to mar angʼwen ne chalo gi ongo mafuyo.

8 Og de fire Væsener have hvert især seks Vinger, rundt om og indadtil ere de fulde af Øjne; og uden Ophør sige de Dag og Nat: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, han, som var, og som er, og som kommer!

Moro ka moro kuom gik mangimago ne nigi bwombe auchiel kendo ne gin gi wenge mathoth molworo dendgi nyaka e bwo bwombegi. Odiechiengʼ gi otieno duto negisiko kagiwacho niya,

9 Og når Væsenerne give Ære og Pris og Tak til ham, som sidder på Tronen, ham, som lever i Evighedernes Evigheder, (aiōn g165)

E seche duto ka gik mangimago nedwoko erokamano ka gipako kendo puoyo Jal mane obedo e kom duongʼ kendo mangima nyaka chiengʼ; (aiōn g165)

10 da falde de fire og tyve Ældste ned for ham, som sidder på Tronen, og tilbede ham, som lever i Evighedernes Evigheder, og lægge deres Kranse ned for Tronen og sige: (aiōn g165)

to jodongo piero ariyo gangʼwen-go ne podho e nyim ngʼat mobet e kom duongʼ ka gilamo Jal Mantie nyaka chiengʼ. Negibolo osimbegi e nyim kom duongʼ kagiwacho niya: (aiōn g165)

11 Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få Prisen og Æren og Magten; thi du har skabt alle Ting, og på Grund af din Villie vare de, og bleve de skabte.

“Yaye Ruodhwa kendo Nyasachwa, iwinjori yudo duongʼ gi pak kod teko, nimar nichweyo gik moko duto, kendo kuom dwaroni ne ochwegi, kendo gibedo mangima.”