< Aabenbaringen 18 >

1 Derefter så jeg en anden Engel stige ned fra Himmelen; han havde stor Magt, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed.
After these things I saw another angel coming down out of heaven. He had great authority, and the earth was illumined by his glory.
2 Og han råbte med stærk Røst og sagde: Falden, falden er Babylon den store, og den er bleven Dæmoners Bolig og et Fængsel for alle Hånde urene Ånder og et Fængsel for alle Hånde urene og afskyede Fugle!
He cried out with a mighty voice, saying, “Fallen, fallen is Babylon the great! She has become a dwelling place for demons, a refuge for every unclean spirit, and a refuge for every unclean and detestable bird.
3 Thi af hendes Utugts Harmes Vin have alle Folkeslagene drukket, og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Købmænd ere blevne rige af hendes Yppigheds Fylde.
For all the nations have drunk the wine of her immoral passion. The kings of the earth have committed immorality with her. The merchants of the earth have become rich from the power of her sensual way of living.”
4 Og jeg hørte en anden Røst fra Himmelen, som sagde: Går ud fra hende, mit Folk! for at I ikke skulle blive meddelagtige i hendes Synder og ikke rammes af hendes Plager.
Then I heard another voice from heaven say, “Come out from her, my people, so that you will not share in her sins, and so that you will not receive any of her plagues.
5 Thi hendes Synder ere opdyngede indtil Himmelen, og Gud har kommet hendes Uretfærdigheder i Hu.
Her sins have piled up as high as heaven, and God has remembered her evil actions.
6 Betaler hende, som hun har betalt eder, og gengælder hende dobbelt efter hendes Gerninger; skænker hende dobbelt i det Bæger, som hun har iskænket.
Pay her back as she has paid others back, and repay her double for what she has done; in the cup she mixed, mix double the amount for her.
7 Så meget, som hun har forherliget sig selv og levet i Yppighed, så meget skulle I give hende af Pine og Sørg! Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som en Dronning og er ikke Enke, og Sorg skal jeg ingenlunde se,
As she glorified herself and lived in luxury, give her just as much torture and grief. For she says in her heart, 'I am seated as a queen; I am not a widow, and I will never see mourning.'
8 derfor skulle hendes Plager komme på een Dag: Død og Sorg og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som har dømt hende.
Therefore in one day her plagues will come: death, mourning, and famine. She will be consumed by fire, for the Lord God is mighty, and he is her judge.”
9 Og Jordens Konger, som have bolet og levet yppigt med hende, skulle græde og hyle over hende, når de se Røgen af hendes Brand,
The kings of the earth who committed sexual immorality and went out of control with her will weep and wail over her when they see the smoke of her burning.
10 medens de stå langt borte af Frygt for hendes Pinsel og sige: Ve! ve! du store Stad, Babylon, du stærke Stad, thi på een Time er din Dom kommen.
They will stand off at a distance, afraid of her torment, saying, “Woe, woe to the great city, Babylon, the powerful city! For in a single hour your punishment has come.”
11 Og Jordens Købmænd græde og sørge over hende, fordi ingen mere køber deres Ladning:
The merchants of the earth weep and mourn for her, since no one buys her merchandise anymore—
12 Ladning af Guld og Sølv og Ædelsten og Perler og fint Linned og Purpur og Silke og Skarlagen og alle Hånde vellugtende Træ og alle Hånde Arbejde af Elfenben og alle Hånde Arbejde af kostbart Træ og af Kobber og Jern og Marmor,
merchandise of gold, silver, precious stone, pearls, fine linen, purple, silk, scarlet, all kinds of scented wood, every vessel of ivory, every vessel made of most precious wood, bronze, iron, marble,
13 og Kanelbark og Hårsalve og Røgelser og Salve og Virak og Vin og Olie og fint Mel og Hvede og Okser og Får og Heste og Vogne og Slaver, ja, Menneskesjæle.
cinnamon, spice, incense, myrrh, frankincense, wine, oil, fine flour, wheat, cattle and sheep, horses and chariots, and slaves and human souls.
14 Og den Frugt, din Sjæl lystedes ved, er vegen fra dig og alt det lækre og glimrende er forbi for dig, og man skal aldrig finde det mere.
The fruit that you longed for with all your might is gone from you. All your luxury and splendor have vanished, never to be found again.
15 De, som handlede dermed og ere blevne rige ved hende, skulle stå langt borte af Frygt for hendes Pinsel grædende og sørgende og sige:
The merchants of these goods who became rich by her will stand away from her at a distance because of the fear of her torment, weeping and mourning loudly.
16 Ve ve! den store Stad, som var klædt i fint Linned og Purpur og Skarlagen og strålede af Guld og Ædelsten og Perler; thi i een Time er så stor en Rigdom lagt øde.
They will say, “Woe, woe to the great city that was dressed in fine linen, in purple, and in scarlet, and was adorned with gold, precious jewels, and pearls!
17 Og alle Styrmænd og alle Skippere og Søfolk og alle, som arbejde på Havet, stode langt borte
In a single hour all that wealth has been wasted.” Every ship's captain, every seafaring man, sailors, and all whose living is made from the sea, stood off at a distance.
18 og råbte, da de så Røgen af hendes Brand, og sagde: Hvor var der Mage til den store Stad?
They cried out as they saw the smoke of her burning. They said, “What city is like the great city?”
19 Og de kastede Støv på deres Hoveder og råbte grædende og sørgende og sagde: Ve! ve! den store Stad, hvori alle, som havde Skibe på Havet, berigedes ved dens Pragt; thi i een Time er den bleven lagt øde.
They threw dust on their heads, and cried out, weeping and mourning, “Woe, woe to the great city where all who had their ships at sea became rich from her wealth. For in a single hour she has been destroyed.”
20 Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige og Apostle og Profeter! fordi Gud har skaffet eder Ret over den.
“Rejoice over her, heaven, you believers, apostles, and prophets, for God has brought your judgment on her!”
21 Og en vældig Engel løftede en Sten som en stor Møllesten og kastede den i Havet og sagde: Således skal Babylon, den store Stad, nedstyrtes i Hast og ikke findes mere.
A mighty angel took up a stone like a great millstone and threw it into the sea, saying, “In this way, Babylon, the great city, will be thrown down with violence and will not be seen anymore.
22 Og Lyd af Harpespillere og Sangere og Fløjtespillere og Basunblæsere skal ikke høres i dig mere; og ingen Kunstner i nogen Kunst skal findes i dig mere; og Lyd af Mølle skal ikke høres i dig mere;
The sound made by harpists, musicians, flute players, and trumpeters will not be heard anymore in you. No craftsman of any kind will be found in you. No sound of a mill will be heard anymore in you.
23 og Lys af Lampe skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og Bruds Røst skal ikke høres i dig mere, fordi dine Købmænd vare Jordens Stormænd, fordi alle Folkeslagene bleve forførte ved dit Trylleri.
The light of a lamp will not shine in you anymore. The voices of the bridegroom and the bride will not be heard in you anymore, for your merchants were the princes of the earth, and the nations were deceived by your sorcery.
24 Og i den blev Profeters og helliges Blod fundet og alle deres, som ere myrdede på Jorden.
In her the blood of prophets and saints was found, and the blood of all who have been killed on the earth.”

< Aabenbaringen 18 >