Aabenbaringen 18
1 Derefter så jeg en anden Engel stige ned fra Himmelen; han havde stor Magt, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed.
Hi teng zawkciang in a vanglian mama vantungmi khat van pan hong tuaksuk ka mu hi; a minthanna taw leitung bup tangsak zo hi.
2 Og han råbte med stærk Røst og sagde: Falden, falden er Babylon den store, og den er bleven Dæmoners Bolig og et Fængsel for alle Hånde urene Ånder og et Fængsel for alle Hånde urene og afskyede Fugle!
Ama sia a nging tatak in au a, a lian Babylon puk zo hi, puk zo hi, taciang doai ngilo te omna suak zo hi, tha niin te kua suak zo a, a thiangtho ngawl le a etsat huai vacim inn suak zo hi.
3 Thi af hendes Utugts Harmes Vin have alle Folkeslagene drukket, og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Købmænd ere blevne rige af hendes Yppigheds Fylde.
Banghangziam cile minam theampo in ama i paktatna le thin-ukna sapittui kham siat zo uh a, taciang leitung kumpi te in zong ama taw paktat na vawtzo uh hi, leitung i sumleang te zong ama hauna pan in mihau suak siat zo uh hi, ci hi.
4 Og jeg hørte en anden Røst fra Himmelen, som sagde: Går ud fra hende, mit Folk! for at I ikke skulle blive meddelagtige i hendes Synder og ikke rammes af hendes Plager.
Van pan in aw dang khat ka za hi, ka mihing te hi nupi nu mawna sung ah kihel ngawl tu in ahizong, ama vawtsiatna na thuak ngawl natu in a sung pan pusuak vun.
5 Thi hendes Synder ere opdyngede indtil Himmelen, og Gud har kommet hendes Uretfærdigheder i Hu.
Banghangziam cile a mawna te in van ban zo a, a mawna te Pathian in ciamte hi, ci hi.
6 Betaler hende, som hun har betalt eder, og gengælder hende dobbelt efter hendes Gerninger; skænker hende dobbelt i det Bæger, som hun har iskænket.
Ama in note hong thukkik bang in thukik vun, ama sep te a za ni in thukkik vun a; hai sung ah a dipsa zong a za ni in dipsak kik vun.
7 Så meget, som hun har forherliget sig selv og levet i Yppighed, så meget skulle I give hende af Pine og Sørg! Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som en Dronning og er ikke Enke, og Sorg skal jeg ingenlunde se,
Ama le ama ki minthangsak tawm in a ukbang in a nuntak bangma in, nasiatak in vawtsia in thinngimsak kik vun: keima sia kumpinu ka hihi, meingong ka hi ngei a, he na ka thuak batu hi, ci in ngaisun tawm lai hi,
8 derfor skulle hendes Plager komme på een Dag: Død og Sorg og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som har dømt hende.
Tua ahikom ama vawtsiatna tu in thina, ka na le kialpi te sia nikhat sung hong theng tu a; mei taw kangtum siat in ki hal tu hi: banghangziam cile ama thu a khen Topa Pathian sia a Thahat Pathian a hihi.
9 Og Jordens Konger, som have bolet og levet yppigt med hende, skulle græde og hyle over hende, når de se Røgen af hendes Brand,
Ama taw paktat na a vawt te le a uk uh bang in a nungta khawm leitung kumpi te in, ama ki hal na meikhu a mu uh ciang in, khuangai in kaatap tu uh hi.
10 medens de stå langt borte af Frygt for hendes Pinsel og sige: Ve! ve! du store Stad, Babylon, du stærke Stad, thi på een Time er din Dom kommen.
Ama vawtsiatna a mu te in lau in a khuala mama na pan ding tu uh a, Ala! Ala! khuapi lian Babylon, a thahat khuapi, nangma thukhenna sia nai khat sung in hong theng ziau thong hi, ci tek uh hi.
11 Og Jordens Købmænd græde og sørge over hende, fordi ingen mere køber deres Ladning:
Sumleang te in zong khuangai in ama ka tu uh hi; banghangziam cile amate van zuak te a lei tu om nawn ngawl hi:
12 Ladning af Guld og Sølv og Ædelsten og Perler og fint Linned og Purpur og Silke og Skarlagen og alle Hånde vellugtende Træ og alle Hånde Arbejde af Elfenben og alle Hånde Arbejde af kostbart Træ og af Kobber og Jern og Marmor,
A van zuak uh te sia, kham, ngun, suang manpha, pale, puan neam no, puan sandup, nai puan, puan sannum, thyine thing, sai ha taw a ki vawt van tatuam, thing maphabel, tau ngo, thik le marble suang taw a ki vawt van tatuam te,
13 og Kanelbark og Hårsalve og Røgelser og Salve og Virak og Vin og Olie og fint Mel og Hvede og Okser og Får og Heste og Vogne og Slaver, ja, Menneskesjæle.
Tuabek domngawl in cinnamon sathau namtui, ngim namtui tatuam, zatui ki zut thei tatuam, frankincense, sapittui, sathau, zungtang vui, zungtang, ngamsa tatuam, tuu le siphu te, siphu leang te, sila te le mihing nuntakna te a hihi.
14 Og den Frugt, din Sjæl lystedes ved, er vegen fra dig og alt det lækre og glimrende er forbi for dig, og man skal aldrig finde det mere.
Na neak nop thingnga te zong om nawn ngawl hi, a dawnmoi no te le a mu nop huai mamate zong na kung pan in tai siat zo a, bangma hun in na mu kik nawn batu hi.
15 De, som handlede dermed og ere blevne rige ved hende, skulle stå langt borte af Frygt for hendes Pinsel grædende og sørgende og sige:
Hi van te taw sumleang te in a thuak vawtsiatna te lau in a khuala mama pan ding tu uh a, kap in tau kik tu uh hi,
16 Ve ve! den store Stad, som var klædt i fint Linned og Purpur og Skarlagen og strålede af Guld og Ædelsten og Perler; thi i een Time er så stor en Rigdom lagt øde.
Taciang Ala! Ala! hizata a lian khuapi, puan neam no, puan sandup le puan sannum taw a ki tun, kham le suang manpha te le pale te taw a ki zeam!
17 Og alle Styrmænd og alle Skippere og Søfolk og alle, som arbejde på Havet, stode langt borte
Nai khat sung a hau na teng beam suak siat hi, ci uh hi. Taciang tembaw ulianbel te le a naseppui teng theampo, tembaw taw sumleang te theampo zong, a khuala na ah ding in,
18 og råbte, da de så Røgen af hendes Brand, og sagde: Hvor var der Mage til den store Stad?
Hi nupi nu ki hal na meikhu a mu uh ciang in, hi khuapi taw a kibang khuapi dang om ngawl hi! ci in au uh hi.
19 Og de kastede Støv på deres Hoveder og råbte grædende og sørgende og sagde: Ve! ve! den store Stad, hvori alle, som havde Skibe på Havet, berigedes ved dens Pragt; thi i een Time er den bleven lagt øde.
Amate i lutung ah leivui te the uh hi, kap kawm le tau kawm in au uh a, Ala! Ala! tua khuapi sung pan in tuipi sung a tembaw nei te mihau suaksak siat ngei napi, tu in nai khat sung in bangma ngawl in ngamkhing cip hi, ci uh hi.
20 Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige og Apostle og Profeter! fordi Gud har skaffet eder Ret over den.
Vantung pan kipan in a thiangtho sawltak te le kamsang te; hi nupi nu tung ah lungdam vun, banghangziam cile Pathian in note atu in thukkik zo hi.
21 Og en vældig Engel løftede en Sten som en stor Møllesten og kastede den i Havet og sagde: Således skal Babylon, den store Stad, nedstyrtes i Hast og ikke findes mere.
A thahat vantungmi khat in tang ngoaina suangtumpui taw a kibang khat la a, tuipi sung ah a khiaksuk zawkciang in, khuapi Babylon sia nasiatak in ki khiasuk tu a, bangmahun in kuama in mu kik nawn ngawl tu hi, ci hi.
22 Og Lyd af Harpespillere og Sangere og Fløjtespillere og Basunblæsere skal ikke høres i dig mere; og ingen Kunstner i nogen Kunst skal findes i dig mere; og Lyd af Mølle skal ikke høres i dig mere;
Tengtong, tamngai, lemle le tumnging tumthiam te aw zong na sung pan ki za nawn ngawl tu hi; tang ngoaina suangtum nging zong kuama in za nawn ngawl tu hi.
23 og Lys af Lampe skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og Bruds Røst skal ikke høres i dig mere, fordi dine Købmænd vare Jordens Stormænd, fordi alle Folkeslagene bleve forførte ved dit Trylleri.
Na sung ah khuaimei zong ki vak nawn ngawl tu a; mopa le monu aw zong ki za nawn ngawl tu hi: banghangziam cile na sumleang te sia leitung i ulian te a hi uh hi; minam theampo bum le ai taw na theam siat zo hi, ci in vantungmi in ci hi.
24 Og i den blev Profeters og helliges Blod fundet og alle deres, som ere myrdede på Jorden.
Hi khuapi sung ah kamsang le mithiangtho te thisan, leitung buppi ah a ki that theampo i thisan zong mu hi.
